Det korte af det lange er, at kæresten og mig gerne vil have et barn, derfor stoppede jeg med p-piller og fik min første mens. 12.oktober 2011. Det gik som det plejede med min mens. og også måneden efter, men efter det har jeg ikke rigtigt fået min mens.
Jeg har hver måned fået noget brunt udflåd de dage hvor mens'en burde have været der, men ingen frisk rød blod.
Efter 1/2 år, i april i år, går jeg til min gynækolog og snakker med ham om det, og får nogle provera, der skal sætte gang i mens., men igen kommer der kun det brunlige udflåd, jeg får også nogle pergotime, jeg skal tage i forlængelse. Dette gør jeg så i 3 mdr., Efter dette stopper vi med provera, da de brunlige udflåd er regeltmæssige og jo kommer når mens'en burde være der. Jeg tager stadig pergotime på 2.-4. dagen efter min første "mens-dag", men der er stadig intet sket. Jeg er blevet testet for om jeg overhovedet får ægløsning (via blodprøve) og det skulle jeg gøre, fik at vide tallet skulle være over 15 og mit var 41.
Men min frustration går på om jeg overhovedet kan blive gravid? Og hvorfor jeg ikke får min normale alm. Mens? Jeg er ikke gravid, da jeg er blevet scannet stort set hver måned siden jeg opsøgte min gynækolog, for at tjekke om der var æg. Jeg har aldrig været gravid før, min kæreste har haft gjort en ekskæreste gravid for en 5 år siden, men de var ikke parate. Min gynækolog siger, at alt umiddelbart ser fint ud hos mig og jeg producerer også æg i begge sider. Alle mine veninder er blevet gravide max 3 mdr. efter de har smidt pillerne, mens jeg bare ikke kan blive det.
Det er også lidt øv, da min kæreste er 35 og jeg er 31, så det er ved at være tid, også hvis vi gerne vil have mere end en. I det hele taget synes jeg bare det er lidt frustrerende, da det virkelig er vores højeste ønske.
Min gynækolog har sagt, at han efter 1 års prøven kan sende mig(os) videre til en fertilitetsklinik, og det er jo lige om lidt, men jeg kan ikke lade være med at tænke over om min manglende "rigtige" mens. er skyld i det. Jeg har læst at man kunne prøve at tage sine p-piller igen, og så kan man risikere mens'en kommer når man holder pausen, men det frarådede min gynækolog mig og jeg vil jo heller ikke ødelægge det år jeg nu har gået uden, hvis det er derfor (pga min cyklus stadig ikke har fundet rytmen) jeg ikke kan blive gravid?
Håber nogen kan hjælpe mig, eller fortælle mig, at de har hørt om andre kvinder, der ikke har haft alm. mens. og alligevel er blevet gravide...
(Jeg har, da jeg var yngre fået frosset mine æggeledere (?) da jeg havde meget udflåd og min gynækolog mente det kunne hjælpe, men det gjorde det nu ikke, kan det have noget med sagen at gøre?)
Mvh triste mig
Log ind for at besvare indlægget













