I samme båd

Hej Madut,

Ja, her er vi altså i samme båd!

På min telefon så jeg et svar fra en med et særligt sensitivt barn, men her kan jeg ikke se det..?Underligt, men jeg er SÅ enig med hende.

Vi er ikke udredt, men er igang med at blive det i børnehaven. Vores søn er knap 4 år og han er meget udadreagerende. Han slår (heldigvis tøseslag så der ikke rigtigt sker noget med de andre) og bliver hurtigt ked af det, sur eller endda rasende. Over bagateller og helt ud af det blå. Vi (mest jeg) har lært at suse udenom så det ikke når at blive til noget, og det hjælper for det meste herhjemme - men i børnehaven kan de jo ikke og derfor er alle konflikterne dér. 

Her er lidt af mine "tricks"

Jeg giver ham stort set altid en heads-up når der skal ske noget. "vi skal spise lige om lidt", "når du er færdig med den leg/tegnefilm/etc. skal du i seng/i bad/etc.) Ved større ting/oplevelser/gæstebesøg snakker vi om det nogle dage i forvejen. Ellers kan han gå totalt i sort - også selvom det er besøg af dem han holder allermest af!

Jeg giver ham ofte valgmuligheder da det er meget bedre end at jeg bestemmer (tøj/pålæg etc.) Han får bare to eller tre muligheder og så går det som en leg.

Jeg bruger stort set aldrig befalende ord, men giver foreslag i stedet (i stedet for "du skal tage dine sko på nu" siger jeg f.eks. "Nu tager vi lige sko på, og så er vi klar til at gå". Ved SKAL havde vi stort set altid konflikterfordi det ord bare triggede noget negativt ved ham. På den anden måde samarbejder vi bare så godt!

Vi lader ham altid få fred til at være alene når han trænger til det og det har han fået siden han var spæd. Som helt nyfødt vendte han hovedet væk når han var "mæt" og så lod vi ham i fred til at søgte os igen. Han kommer også idag selv tilbage når han er klar til selskab igen.

Vi taler SÅ MEGET sammen om opgaver, følelser, reaktioner osv. Selvom han kun er knap 4 så taler vi om hvordan man bliver ked af det hvis han reagerer voldsomt. Hvordan sure miner smitter andre, som så smitter endnu flere. Vi roser god opførsel helt vildt og snakker om hvor super det er når det lykkes at få vendt sure miner til smil. Vi snakker om at ham den sure ikke er god at have med, så ham tager vi og smider ham enten i skraldespanden eller op i træerne. I starten hjalp det ikke rigtigt, men efter nogle gange så virker det faktisk ofte, så længe det bliver gjort med overskud og smil.

Det bedste middel for OS er at jeg bevarer roen og fokus på ham og smiler roligt til ham mens vi har en svær situation. I starten var det svært for ham, men efterhånden tror jeg lidt at jeg er blevet hans "klippe" i situationerne og han ved at vi nok skal få det løst sammen - og så er det vist ikke så skræmmende og svært.

Nu er næste STORE OG SVÆRE skridt så at få det forklaret til børnehaven og finde ham en klippe eller to dernede. HÅBER sådan at det lykkes, for hjemme hos os er han den kærligste dreng med empati så man skulle tro det var løgn, og vi har stort set aldrig hidsige anfald eller konflikter herhjemme nu. Det meste han kan stramme sig op til er at være uartig og når det er for meget siger jeg bestemt men roligt at "nu er det NOK" og fortsætter det spørger jeg om han vil i timeout. Han svarer nej og så siger jeg at så skal han stoppe med det samme. Tjekker om vi er enige ved at spørge om vi har en aftale, og så er den stort set altid løst dér.

Det var en lang smøre, men så fik jeg også lige luft og håber et eller andet kan bruges! Ellers synes jeg du skal undersøge om han kan være særligt sensitiv, for det findes mange artikler/bøger/workshops hvor man kan lære at tackle det og hjælpe barnet til at håndtere hverdagen!

Kærlig hilsen

Birgitte 

Log ind for at besvare indlægget |