Andre med særligt sensitive børn?


BabyCat

21. august 2012 - 17:09

Hej, vi har en dreng på 4 et halvt år, som kan betegnes som et særligt sensitivt barn. Vi har læst om det på denne side http://www.sensitiv.dk/ (en side vi fik anbefalet af vores sundhedsplejesker - det var hende, der sagde vores dreng virker som et særligt sensitivt barn).

Er der andre som har særligt sensitive børn? Jeg er interesseret i at dele erfaringer, etc., da det er nyt for os :-)

Hilsen

Kristina

0 synes godt om indholdet.

Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (5)

luskemor

22. august 2012 - 22:06

Jeg tror også vores søn er et særligt sensitivt barn. Jeg har ikke nogen fagpersoners ord for det, men det er noget jeg har tænkt gennem tiden.

 

Han blev 4 i juni, og er en dreng som suger indtryk til sig, ved at observere det der foregår omkring ham. Han skal være tryg ved steder/personer før han virkelig viser hvem han er. Nogen vil kalde ham genert, men det er ikke generthed, det er noget med tryghed og sensitivitet.

 

Der er flere forskellige ting jeg har lagt mærke til, men i hvert fald er han meget følsom, kærlig og omsorgsfuld

 

KH Luskemor

Log ind for at besvare indlægget |

clarissa01

28. august 2012 - 14:03

Også her....

Har en datter på 5. Kort og overordnet kan jeg fortælle følgende;

 

Hun blev født og allerede dagen efter var hun vågen i 4 timer, sov i en og sådan fortsatte det og hun har bare aldrig sovet særlig meget.

Hun havde temperament fra starten af, dog ikke så det gav anledning til bekymring selvom hun hele tiden lige befandt sig på kanten af hvad der var for meget.

Hun har altid lært tingene meget hurtigt, hun er ekstremt opmærksom på ændringer generelt, hun ser de mindste ting og detaljer på 10 km afstand og hun ville med garanti kunne lukke øjnene og fortælle helt ned i detaljer omkring hver eneste hus på vores vej.

Hun er stædig som bar fanden og vi har haft mange sammenstød med børnehaven. Hun har været underkastet børnehavens psykolog – pædagogerne kunne ikke tackle at hun havde sin egen mening fra hun var helt lille. Psykologen kunne blot konstatere at hun var helt normal, måske understimuleret i dagtimerne og bare er en generel bestemt dame.Tager hun tøj på og foden kommer forkert i buksebenet, så går hun helt agurk og hader sine bukser og har verdens dummeste mor og jeg kan simpelthen ikke nå ind til hende. Vi har meget længe prøvet at knække koden når disse situationer opstår. Når f.eks. sådan en ting som den med bukserne sker, så prøver vi at aflede hende og spørge om hun skal have et kram. Simpelthen for at aflede hende. Efterhånden begynder vi at finde små veje udenom, så vi ikke har de her situationer som ender ud i ren frustration for os alle og mig, som allermest har lyst til skrige hende ind i hovedet. Jeg synes virkelig jeg bliver sat på en prøve mange gange på en uge.

 

Men så en dag var der en foredragsholder i børnehaven (www.nutidensbørnogunge.dk) omkring sensitive børn og jeg så lyset. Det var fantastisk og havde en snak og noget korrespondance med hende efterfølgende via mail. Vores datter er tydeligvis ”Temperamentsfuld sensitiv”. Jeg ved ikke om det har hjulpet mig at få sat det prædikat på hende, kun overfor pædagogerne, som ikke kan tackle børnene hvis de vil noget andet end det de får besked på. Som forældre bliver vi så sandelig også sat på prøve ret ofte i løbet af en uge og jeg venter bare på at nogen opfinder den dybe tallerken, så vi ikke har alle de her temperaments udbrud. Men hun er jo gudskelov også helt normal og glad og kærlig en stor del af tiden selvom hendes kommanderende væremåde kan fylde temmelig meget i billedet. Vi har også en større dreng, som er helt efter bogen.

 

Log ind for at besvare indlægget |

sensitiv-familie

4. september 2012 - 10:44

Jeg deler erfaringer på min blog

Kristina starter med at efterlyse andre, der har sensitive børn og som vil dele deres erfaringer. Jeg har nyligt oprettet en blog, hvor jeg skriver lidt om vores hverdag og vores udfordringer som forældre til et sensitivt barn.
I er velkommen til at kigge forbi og se om det kan være en hjælp:
www.sensitiv-familie.dk

Jeg kan tydeligt genkende både hvad "Luskemor" og "Clarissa01" skriver.
Det med trygheden oplever vi også igen og igen i vores hverdag. Ved opstart i instituion, ved familiesammenkomster, sociale arrangementer i det hele taget, nye fritidsaktiviteter. Alt nyt og overvældende. Der er ingen tivivl om, at vores datters ressourcer bliver brugt på at observere og analysere fremfor at tale og handle. Og hun skal have lang tid, før hun føler sig tryg. Her arbejder hun i "etaper".
Med hensyn til det temperamentsfulde sensitive barn, så er vi "med i klubben";-) Jeg kan nikke genkendende til meget af det Clarissa skriver. Og jeg er absolut enig i, at det kræver et stort overskud at håndtere de mange ugentlige situationer, hvor temperamentet kommer til udtryk. Vi prøver også løbende at finde reskaber til at klare det bedst muligt.
Jeg regner med på at senere tidspunkt at skrive et blogindlæg om netop dette.

En dejlig dag til dig, der læser med.
Lotte Petersen
www.sensitiv-familie.dk

 

Log ind for at besvare indlægget |

BabyCat

6. september 2012 - 22:16

tak for svar

 

Tak for jeres svar! Vores dreng er 4 et halvt år, og tog vi testen på den hjemmeside jeg linker til er der ingen tvivl – vi kunne svare ja til langt de fleste situationer… Udover det, og set i bakspejlet, ja så har der været situationer helt fra han var baby, der taler for at han er et særligt sensitivt barn, som jeg her vil prøve at nævne: allerede da han var baby (5 mdr.) reagerede han meget kraftigt på visse lyde, f.eks. en venindes hund der gøede – vores dreng skreg et højt og hjerteskærende panisk skrig, og var utrøstelig. Der var ingen tvivl om at han var skræmt fra vid og sans. Da han startede i dagplejen (8 mdr.) blev det observeret af dagplejemor at han var meget konfliktsky: når de andre børn stjal hans legetøj gik han bare sin vej i stedet for at stjæle det tilbage, som ville være det normale. Han startede i småbørnsgruppen i en børnehave som 2 årig, og han blev meget hurtig bedste venner med en lille pige – en pige han tilfældigvis gik i dagpleje med også. De to blev kaldt det lille ægtepar, og var uadskillelige. For vores dreng var det kun pigen, der duede, og når hun ikke var der, så var der et par andre – men han legede aldrig bredt med alle børn på tværs af stuerne. Udover dette, så er han bange for rigtig mange ting, man ikke ”burde” være bange for: f.eks. turde han ikke prøve den ”store” gynge i en alder af 3 år, han har ikke turdet at prøve svævebanen på legepladsen før en for 1 mdr. siden, han vil stadig ikke lave pølser på toilettet, men tager buksebleer på, og så er han slet ikke klar til at cykle endnu. Han er endvidere meget perfektionistisk: alt skal være perfekt hvilket betyder at han ikke vil snakke fars sprog (min mand er spansk) med det argument ”jeg taler det ikke så hurtigt, far”, og han bliver enormt ulykkelig hvis ting ikke lykkedes for ham i første forsøg. Og får han skæld ud, ja så vælter hele hans verden. Det gør sig også gældende hvis et andet barn siger han ikke kan finde ud af noget (fodbold, feks.) – så græder han og er meget ulykkelig. Han går i børnehave, og han har 1 aller-bedste ven, 2 ”næstbedste” venner, og så er der resten.. Han er en populær dreng som de andre gerne vil lege med siger de i børnehaven, men jeg synes tit han leger med de samme 3 (vi er nabo til børnehaven, jeg kan se lige ned på legepladsen). Vi holder altid hans fødselsdag hvor vi inviterer venner med børn til ”fest” – vores dreng skal bruge den første time på lige at finde sin plads i forsamlingen af børn (ca. 10 børn), og da vi havde børnehaven hjemme på hans fødselsdag gik der en time hvor han bare sad og stirrede ud i luften, som om han tænkte ”hvad sker der lige her”. Han har altid været sprogligt langt foran hans jævnaldrene og han siger sætninger som en 4 årig ikke burde sige, f.eks. ”kender jeg hende ret, så græder hun hvis du ligger hende i sengen” (om lillesøster). I og med han har så bredt et ordforråd, så kan han også få andre til at grine – han har faktisk humor på trods af at han kun er 4 år, og han laver og siger mange sjove og skøre ting som får andre børn til at grine.

 

Vi er meget nervøse for at han skal starte i skole i 2014 – vi er utroligt bange for at han bliver et offer for mobning.. Vi ønsker selvfølgelig det bedste for vores dreng, men mangler redskaber og information om emnet..-

 

Log ind for at besvare indlægget |

BabyCat

6. september 2012 - 22:26

Til Lotte www.sensitiv-familie.dk

Hej Lotte

Jeg har ganske hurtigt været forbi www.sensitiv-familie.dk - bestemt en side jeg vil kigge nærmere på! Jeg har skrevet mig op til mere info om netværk for forældre - det er lige præcis det jeg søger :-)

MVH Kristina

Log ind for at besvare indlægget |

Indsend svar

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
21/5Min mand er megetSeptember 2013
21/5Det kan også være omvændtSeptember 2013
21/5Tak for svarJanuar 2014
21/5Nej, det har jeg aldrigJanuar 2014
21/5Hej Sisse! Hvor er hun dogDecember 2013
21/5Hej til snakken om brysterne.September 2013
21/5På visit :)September 2013
20/5Stam underhud ;-(Oktober 2013
20/5Mærker..Oktober 2013
20/5også minSeptember 2013
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/5Åhh Hanne...Gravide over 35 år
21/5Længe siden.Gravide over 35 år
21/5Annika, nu blander du os vistGravide over 35 år
21/5Jeg arvede i sin tid sådan énGraviditet
21/5Sex!?Graviditet
20/5Hej Minkas Uha, det er sværtGraviditet
20/5Vi fik besked om at de helstLivet med børn
20/5hmmLivet med børn
20/5Gået 11 dage over tid ;) Snart gravid
20/5Har også her en undervægtigLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Hvilke rettigheder har bonusforældre til at se deres bonusbørn?
Skilsmisse-coach Hej CharlotteJeg skriver til dig i håb om at få opklaret et spørgsmål ...
Hvilken medicin må jeg tage mod urolige ben, når jeg er gravid?
Læge Hej MortenJeg er 12 uger henne i min  graviditet og har nu fået a...
Jeg frygter, at jeg ikke kan amme
Jordemoder Hej HelleJeg er gravid (38+1) og frygter, at min amning ikke kommer ti...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne