Også her....

Har en datter på 5. Kort og overordnet kan jeg fortælle følgende;

Hun blev født og allerede dagen efter var hun vågen i 4 timer, sov i en og sådan fortsatte det og hun har bare aldrig sovet særlig meget.

Hun havde temperament fra starten af, dog ikke så det gav anledning til bekymring selvom hun hele tiden lige befandt sig på kanten af hvad der var for meget.

Hun har altid lært tingene meget hurtigt, hun er ekstremt opmærksom på ændringer generelt, hun ser de mindste ting og detaljer på 10 km afstand og hun ville med garanti kunne lukke øjnene og fortælle helt ned i detaljer omkring hver eneste hus på vores vej.

Hun er stædig som bar fanden og vi har haft mange sammenstød med børnehaven. Hun har været underkastet børnehavens psykolog – pædagogerne kunne ikke tackle at hun havde sin egen mening fra hun var helt lille. Psykologen kunne blot konstatere at hun var helt normal, måske understimuleret i dagtimerne og bare er en generel bestemt dame.Tager hun tøj på og foden kommer forkert i buksebenet, så går hun helt agurk og hader sine bukser og har verdens dummeste mor og jeg kan simpelthen ikke nå ind til hende. Vi har meget længe prøvet at knække koden når disse situationer opstår. Når f.eks. sådan en ting som den med bukserne sker, så prøver vi at aflede hende og spørge om hun skal have et kram. Simpelthen for at aflede hende. Efterhånden begynder vi at finde små veje udenom, så vi ikke har de her situationer som ender ud i ren frustration for os alle og mig, som allermest har lyst til skrige hende ind i hovedet. Jeg synes virkelig jeg bliver sat på en prøve mange gange på en uge.

Men så en dag var der en foredragsholder i børnehaven (www.nutidensbørnogunge.dk) omkring sensitive børn og jeg så lyset. Det var fantastisk og havde en snak og noget korrespondance med hende efterfølgende via mail. Vores datter er tydeligvis ”Temperamentsfuld sensitiv”. Jeg ved ikke om det har hjulpet mig at få sat det prædikat på hende, kun overfor pædagogerne, som ikke kan tackle børnene hvis de vil noget andet end det de får besked på. Som forældre bliver vi så sandelig også sat på prøve ret ofte i løbet af en uge og jeg venter bare på at nogen opfinder den dybe tallerken, så vi ikke har alle de her temperaments udbrud. Men hun er jo gudskelov også helt normal og glad og kærlig en stor del af tiden selvom hendes kommanderende væremåde kan fylde temmelig meget i billedet. Vi har også en større dreng, som er helt efter bogen.

Log ind for at besvare indlægget |

tak for svar

Tak for jeres svar! Vores dreng er 4 et halvt år, og tog vi testen på den hjemmeside jeg linker til er der ingen tvivl – vi kunne svare ja til langt de fleste situationer… Udover det, og set i bakspejlet, ja så har der været situationer helt fra han var baby, der taler for at han er et særligt sensitivt barn, som jeg her vil prøve at nævne: allerede da han var baby (5 mdr.) reagerede han meget kraftigt på visse lyde, f.eks. en venindes hund der gøede – vores dreng skreg et højt og hjerteskærende panisk skrig, og var utrøstelig. Der var ingen tvivl om at han var skræmt fra vid og sans. Da han startede i dagplejen (8 mdr.) blev det observeret af dagplejemor at han var meget konfliktsky: når de andre børn stjal hans legetøj gik han bare sin vej i stedet for at stjæle det tilbage, som ville være det normale. Han startede i småbørnsgruppen i en børnehave som 2 årig, og han blev meget hurtig bedste venner med en lille pige – en pige han tilfældigvis gik i dagpleje med også. De to blev kaldt det lille ægtepar, og var uadskillelige. For vores dreng var det kun pigen, der duede, og når hun ikke var der, så var der et par andre – men han legede aldrig bredt med alle børn på tværs af stuerne. Udover dette, så er han bange for rigtig mange ting, man ikke ”burde” være bange for: f.eks. turde han ikke prøve den ”store” gynge i en alder af 3 år, han har ikke turdet at prøve svævebanen på legepladsen før en for 1 mdr. siden, han vil stadig ikke lave pølser på toilettet, men tager buksebleer på, og så er han slet ikke klar til at cykle endnu. Han er endvidere meget perfektionistisk: alt skal være perfekt hvilket betyder at han ikke vil snakke fars sprog (min mand er spansk) med det argument ”jeg taler det ikke så hurtigt, far”, og han bliver enormt ulykkelig hvis ting ikke lykkedes for ham i første forsøg. Og får han skæld ud, ja så vælter hele hans verden. Det gør sig også gældende hvis et andet barn siger han ikke kan finde ud af noget (fodbold, feks.) – så græder han og er meget ulykkelig. Han går i børnehave, og han har 1 aller-bedste ven, 2 ”næstbedste” venner, og så er der resten.. Han er en populær dreng som de andre gerne vil lege med siger de i børnehaven, men jeg synes tit han leger med de samme 3 (vi er nabo til børnehaven, jeg kan se lige ned på legepladsen). Vi holder altid hans fødselsdag hvor vi inviterer venner med børn til ”fest” – vores dreng skal bruge den første time på lige at finde sin plads i forsamlingen af børn (ca. 10 børn), og da vi havde børnehaven hjemme på hans fødselsdag gik der en time hvor han bare sad og stirrede ud i luften, som om han tænkte ”hvad sker der lige her”. Han har altid været sprogligt langt foran hans jævnaldrene og han siger sætninger som en 4 årig ikke burde sige, f.eks. ”kender jeg hende ret, så græder hun hvis du ligger hende i sengen” (om lillesøster). I og med han har så bredt et ordforråd, så kan han også få andre til at grine – han har faktisk humor på trods af at han kun er 4 år, og han laver og siger mange sjove og skøre ting som får andre børn til at grine.

Vi er meget nervøse for at han skal starte i skole i 2014 – vi er utroligt bange for at han bliver et offer for mobning.. Vi ønsker selvfølgelig det bedste for vores dreng, men mangler redskaber og information om emnet..-

Log ind for at besvare indlægget |