Hvem er vi - præsentationsrunde

Hej Igor,

Tænkte at jeg lige ville opfriske, hvem jeg er, og hvorfor jeg startede med at skrive en kommentar inde på tråden under juni mødregrupper. Klipper lige lidt i mit oprindelige indlæg, det er "godt genbrug"!

Som 39 årig mor til to lever jeg med en uforløst drøm om at få et barn mere. Jeg runder 40 i starten af 2013, så uanset om jeg kan hekse eller ej - og trylle min mand parat til at prøve på en treer - så blir jeg 40. And so what? Eller er der noget, der nager, trykker, når man blir mor over fyrre?

Jeg blev sent mor første gang som 35 år og nogle måneder, anden gang 20 måneder senere og en uge før jeg rundede 37. Begge børn er lavet på "fertilitetsfabrik", da min mand og jeg efter lægelig udredning fik dommen "ufrivilligt barnløse". Heldigvis lykkedes det os i hhv. 2. og 1. forsøg med IVF (reagensglasmetoden). Efter seneste forsøg, som endte med en skøn søn, som nu er 2 1/2, har vi 12 nedfrosne befrugtede æg, som altså spøger. De skal senest være brugt i 2014. Min mand og jeg har aftalt, at vi tager den endelige beslutning, om vi skal prøve igen - uden altså garanti for at der vil komme et barn ud af det - når vi når til nytår. I øvrigt har vi den "konkurrencefordel", at æggene som blev taget ud af mig, da jeg var lige fyldt 36, har den alder rent fertilitetsmæssigt. Så chancerne er relativt gode i forhold til, hvis jeg prøvede med mine æg nu, hvor jeg er nærmere de 40. Desværre er det jo sådan, at fertiliteten hos en kvinde daler drastisk fra 35 og opefter og over 40 er den markant lavere. Kvinder der bliver gravide med donerede æg fra en yngre kvinde, har således meget gode chancer for at blive gravide, selv om de er over de 40, fordi det er æggenes alder, der afgør graviditetsraten. Lidt fra fertilitetslærebogen som jeg nu lukker i.

Tilbage til det med mor i en moden alder. Jeg har allerede tænkt, at vi slår konfirmation og 50 års fødselsdag sammen! Men som mor over de fyrre blir det jo tættere og tættere 60 års fødselsdagen. Mon det betyder noget for børnene - eller er det mere den indre forfængelighed der flænges? Allerede nu kan jeg mærke, at det betyder rigtig meget, om jeg får min nattesøvn eller ej. Mine to unger på snart 4 og godt 2 kan stadig finde på at lave små scener om natten, hvor jeg vækkes af tornerosesøvnen. Der må jeg nok erkende, at overskuddet blir mindre og mindre som måneder og år går. Eller også er det fordi, jeg stadig ikke helt har indrettet min hverdag på den berømte work/life balance? For gid man ku gå hjemme de år, børnene er små. Ja, for jeg stortrives med at gå hjemme.

Har i en periode på mere end et år gået uden arbejde, da jeg fik et tilbud om at fratræde mit job med en god pose lønkroner. Så overskudet til at være mor i en mere moden alder har nok meget at gøre med, hvad man ellers skal overkomme. Menneskeligt/psykisk har jeg aldrig været mere i balance end her i mine sen-tredivere. Så jeg elsker at være mor slut tredive og tror såmænd nok, jeg også skal holde distancen mentalt - og fysisk - hvis jeg blir så heldig at få lov at blive mor en gang mere. Er pt. i arbejde i et længerevarende barselsvikariat med afsæt i min akademikeruddannelse. Men det er nu ikke det, jeg helt brænder for, blot noget jeg gør for at få mere erfaring inden for det kommunale, hvor jeg ikke hidtil har arbejdet, men hvor jeg måske godt ku se mig selv fremadrettet - bare i en lidt anden rolle. Jobbet ligger 10 min. til fods fra mit hjem, hvilket er intet mindre end ideelt. Børnene kan nås på 5 min. på cykel i deres institutioner.

Til sidst til mit profilnavn: Ja, jeg er doula. Graviditets-, fødsels-, og efterfødselshjælper. Har taget uddannelsen først på året, men den egentlige uddannelse finder sted i praksis, når man er doula for gravide par/enlige. Jeg har foreløbig været med til tre fødsler og har fire fødsler der venter over de næste måneder. Det er mit virkelige kald. Jeg er også en flittig fotograf, så en del af det, jeg gør uden for mit 8-16 job, er at  forevige fødsler med smukke, mindeværdige billeder.

Glæder mig til at skrive herinde.

KH

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Hej Annika.

Her er jeg også. Jeg er 38 år og venter barn nr 2. En lille pige med termin i januar. Jeg har en dreng på 9 år i forvejen.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt så meget over de udfordringer der er i at få baby sidst i 30'erne. Mest over om det nu kunne lade sig gøre. Måske fordi det er så mange år siden jeg har haft små børn, så jeg har glemt, hvor hårdt det kan være!? ;)

Jeg mødte min mand da vi begge var 36. Jeg har kun et barn og han har ingen. Så der var nok ikke så meget tvivl for os om, at vi da selvfølgelig skulle prøve at få (mindst?) en sammen.

Jeg føler mig ikke for gammel til det overhovedet, men det kan være at det ændrer sig, når det begynder at gå ud over nattesøvn mm. ;)

Selvfølgelig bliver jeg en halv-gammel mor, men jeg føler også at jeg hviler meget mere i mig selv, har mere ro og måske mere at give end jeg havde for ti år siden.

Glæder mig til at følge jer! :)
Mange hilsner Fru K.

Log ind for at besvare indlægget |

42 og gravid

Hej

Hvor er det dejligt, at opdage andre, der ligesom jeg selv har lyst til at få børn omkring de 40. Jeg er gravid med mit 3. barn med termin ultimo marts. På det tidspunkt er jeg 42 år.

Jeg har i forvejen to piger, som jeg fik da jeg var henholdsvis 35 og 39 år. Det synes jeg har været helt uproblematisk og jeg tænker kun på min alder, når jeg taler med andre mødre i vuggestuen, der er halvt så gamle som jeg. Da jeg bor i Khb NV møder jeg i vuggestuen mennesker fra alle sociale lag og i visse grupper er det altså ikke ualmindeligt, at man er bedstemor inden man fylder 40.

På alle andre måder føler jeg faktisk, at det er den helt rigtige alder, min mand og jeg har fået børn i.  Vi har både mentalt og økonomisk overskud til at være sammen med vores børn og opdrage dem på den måde vi gerne vil. Ingen af os var klar til at få børn i 20'erne. At vi så er så heldige, at det er lykkes mig at blvie gravid nu for 3. gang på ganske naturlig vis, er jo bare helt fantastisk :-)

Kh Tina

Log ind for at besvare indlægget |

Hej med jer

Jeg vil også lige melde mig under fanerne, så først og fremmest tillykke til de runde maver og fedt at møde andre 40+ mødre og måske-gravide igen. Kan godt forstå dine overvejelser AnnikaDoula, håber du og manden finder ud af det!

Selv fylder jeg 41 lige om lidt, jeg har en dejlig datter på 2 år og vi er lige gået i gang med at se, om vi kan lave en lillesøster eller en lillebror til hende. Forud er gået maaaaange bekymringer og overvejelser, for min første graviditet gik mildt sagt ikke efter planen: Jeg havde for højt blodtryk og en moderkage der fungerede dårligt, så jeg endte med at få kejsersnit 6 uger før tid og min datter var en bette en på 1600 gram.

Efter tre uger på neonatal kom vi hjem og derfra gik det heldigvis fint, men det var dælme en hård start og jeg er selvfølgelig ræd for at det hele gentager sig næste gang. Har netop været til samtale på RH for at få at vide, hvad mine odds er og de siger at jeg har en øget risiko for komplikationer, men at det sjældent er så voldsomt anden gang, de vil så følge mig langt tættere under en ny graviditet og bl.a. give mig blodfortyndende medicin. De fraråder mig ikke at blive gravid så det er jo positivt:-) Og min alder gør ikke den store forskel, ud over den risiko alle gravide over 40 har.

(Oveni mistede jeg hørelsen på det ene øre og har tinnitus på det døve øre, så min skræk er at jeg mister hørelsen på det andet øre for tænk nu, hvis det er graviditeten der gjorde udslaget. Men det er trods alt ret usandsynligt...)

Nå, det blev en længere sygdomshistorie, men egentlig ville jeg bare dele mine overvejelser om at blive mor i en moden alder. Vi kom sent i gang med at lave børn og det var mig, der bare ikke var skruk (det var min kæreste til gengæld længe før mig). Men man har et standpunkt til man tager et nyt, så vi smed præventionen og så gik det hurtigt. Jeg er MEGET spændt på, om det går lige så hurtigt denne gang, for som bekendt rasler fertiliteten ned når vi runder de 40, men hvis naturen vil være med, så vil jeg også! Det handler ikke mindst om at vi er "gamle" forældre og risikerer at falde fra mens hun er ung, og så betyder det meget at have søskende. Det har det gjort for mig, da jeg mistede min mor for nylig.

Jeg har helt klart fortrudt at vi ikke startede før, men faktisk kender jeg ret mange som først begyndte at lave børn da de var langt oppe i 30´erne, så jeg synes ikke det er så usædvanligt endda.

Mange hilsener herfra

Log ind for at besvare indlægget |

Kære Kvinder!

Tusind tak for jeres tanker og hjertelig til lykke Fru_K og Miranda26! Fru_K, hvor er det skønt at NF og efterfølgende prøver gik godt, jeg håber også at MD scanningen gik godt. Vi var afsted for nogle uger siden og alt så fint ud - dog ligger moderkagen lidt dybt (heldigvis på bagvægen) så vi skal ind og hilse på babyen igen i uge 32 for at se at moderkagen er 'vokset' med op.

SusieQ til lykke med jeres beslutning og jeg håber du lader høre fra dig, når det forhåbentlig snart lykke :-) Og ja, jeg synes I er super seje at I kaster jer ud i familie-forøgelse igen efter den graviditet.

Jeg har ikke selv tænkt så meget over det der med at jeg er en gammel mor, jeg var også kun 32 år minus 9 dage da den første kom til verden, både min mand og jeg har gamle forældre og faktisk havde min far også gamle forældre (i 1930 var det ikke almindeligt at første gangs fødene var 40 år). MEN i denne graviditet er jeg bare TRÆT og ENERGI-FORLADT (det er derfor jeg har været meget stille siden jeg var med til at oprette tråden), de andre gange har jeg været meget træt de første 12 uger, hvilket ikke er så ualmindeligt, men denne gang venter jeg stadig i uge 24 på at energien vil genindfinde sig! Så ja, jeg er begyndt at tænke over min alder?!? Eller kan det hele tilskrives at jeg har været super heldig i de andre graviditeter og at der denne gang er 3 børn på 3, 5 og 7 år at tage sig af?!? Jeg må også sige at udover træthed er jeg også i denne graviditet meget forskånet ... dog er jeg holdt op med at bære vores datter på 3 op og ned at trappen til første sal, det giver for mange plukveer ;-)

Denne graviditet bliver min sidste graviditet .... regner vi med. Min mand har ikke lyst til flere graviditeter. Jeg har været gravid 9 gange og selvom det er før 12. uge fosteret er gået til grunde, de gange jeg har aborteret, er det bare så hårdt at skulle igennem. Når jeg så er blevet gravid igen, har vi været så bekymrede at vi ikke rigtig glæder os før scanning i uge 10-11 stykker. Denne gang har det faktisk taget os et stykke tid at forstå at vi virkelig venter et barn. Jeg har mærket liv siden 12+3 (spurgte jordemoderen om det kunne passe) men det var først da jeg hørte hjertelyd i uge 15+ at jeg stolede på at det var rigtigt, hvad jeg mærkede.

På trods af alt det fornuftige i at fire børn er nok, har jeg haft svært ved tanken om at dette er vores sidste barn. Nu hvor jeg er faldt til ro med at nyde denne sidste graviditet og glæder mig til en 'efternøgler' (der bliver formentlig 3 år og 9 md mellem den yngste og næst yngste, hvorimod der er ca 2 år imellem de andre), kan jeg ikke rigtig huske hvorfor jeg syntes det var så svært, altså udover at jeg synes at børn er fantastiske, skønne og sjove, så jo flere desto bedre :-)

For længe siden lovede jeg dig, Annika, et (dumt) spørgsmål, men du har delvist svaret på det allerede. Jeg ville have spurgt dig om, hvad der gør at din mand ikke rigtig ved om han synes I skal forsøge jer med en 3 og/eller en 4? Som jeg har forstået det, er han bekymret for, om I har tid og økonomi til et barn til?!? Har han lyst til et barn til? Jeg spørger fordi vores oplevelse er at lysten har skabt tid, rum og økonomi (ikke at vi har tryllet flere penge frem, men for eksempel køber vi ikke en ny barnevogn denne gang selvom den gamle ligner noget der er løgn, så det er i vid udstrækning et spørgsmål om ompriotering) til et barn til. I denne sammenhæng er vi dog meget privilligerede, vi bor tæt på 'udkant Danmark' så vores faste udgifter er så lave, at vi før vi fik børn kunne klare os for en løn .... det kan vi så ikke mere, men vi er ikke så pressede som mange familier er.

Nå, nu tror jeg at jeg vil forsøge at falde i søvn igen! Trods træthed har jeg det for tiden med at falde i søvn om aftenen, sove 15-30 minutter så vågne og derefter kan jeg så ikke falde i søvn igen. Det plejer ikke at være min udfordrig ... jeg plejer altid at kunne falde i søvn igen lige meget hvor længe eller hvor mange gange jeg har været oppe om natten for at se til børn :-)

Kh Igor

Log ind for at besvare indlægget |

43 år og gravid

Hej med jer :-)

Jeg melder mig da også lige under fanen :-)

Jeg er 43 år og venter mit 1. barn ultimo januar :-)

Miraklet blev til i IVF behandling - i sidste forsøg.

Min mand har to børn fra tidligere forhold, hhv. 15 og 18 år.

Vi glæder os.

Mange hilsner
Laila

Log ind for at besvare indlægget |

Ihh, hvor er det skønt med alle de gravide og forhåbentlig snart gravide kvinder omkring de 40 :-)

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde med lykønskningerne!!!

Filfut, hjertelig til lykke! Og så hurtigt igen! Som 41 årig! SEJT!!! Jeg håber dit projekt 'ikke helt så sindssyg' lykkes. Men der kan jeg på igen måde være et forbillede ;-) Jeg har måske været knap så sindssyg denne gang som ved tidligere graviditeter, men til gengæld tror jeg at har holdt så meget igen med at glædes og håbe at det først er nu, hvor jeg er 24 henne at jeg kaster mig ned, slapper af hver gang jeg mærker det mindste til babyen, for så kan jeg glædes over og mærke hvert et spark :-) Okay, det er ikke alle timer i døgnet at det der med at vælte mig i en stol kan lade sig gøre ....

Denne gang har vi overvejet om vi skulle få lavet en kønsscanning, da der i vores børneflok er delte meninger om ønske-kønnet. Men vi er nået frem til at lade være, for vi tænker at et 3, 5 eller 7 år gammelt barn godt kan blive skuffet af at se et scanningsbillede af en lillesøster eller -bror, men at se en lille-søskende for første gang, håber vi, bare er betagende og så kan det måske i nogle timer, dage, uger eller måneder være lige meget om det er en dreng eller pige?!?'

Liala, hjertelig til lykke!!! Det lyder helt eventyragtigt at det lykkedes i sidste forsøg! Jeg håber, at du har og får en dejlig graviditet!

Valmuen, det var så lidt og selv tak!!! Jeg læste nogle af dine indlæg i foråret! Skønt at I har taget beslutningen om at prøve på at få et barn til, men jeg kan sagtens følge dig i at svært ikke at tænke over anderes bemærkninger. Hvis jeg blev spurgt om vi virkelig har overskud til et barn til, ville jeg nemt kunne komme ud i mange og lange spekulationer .... Er vores børn for længe i institution hver dag? Får jeg nogen siden køleskabet gjort rent? Eller afrimet fryseren? Giver vi nok alene-tid med hvert barn hver for sig? Skulle den mellemste, som ikke 'går til' ørelæge, have en ekstra hjemmedag? ..... Men, men, men så er der så mange fordele ved flere børn så jeg håber det bliver opvejet, det er jeg i alle tilfælde nød til at tror på nu hvor babyen tumler rundt i maven :-) Og jeg er helt enig med SusieQ om, at det er en gave med søskende når forældrene er 'gamle' og statistisk set vil dø tidligere.

Nu vil jeg gøre mig klar til at hente børnene lidt tidligt :-)

Rigtig god dag til jer alle!!!

Kh Igor

PS Tak Valmuen, det er altså rart at blive mindet om at det er normalt at være træt så synes jeg det er lidt nemmere at at leve med :-)

Log ind for at besvare indlægget |

Hej Valmuen!

Uhh, det lyder helt vildt spændende med den der mens!!!

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget og jeg håber ikke jeg puster til din tvivl, men da jeg var blevet gravid denne gang, fik jeg lige pludselig en masse spekulationer om det nu også var det rigtige at få et barn til. Mine tanker kredsede hovedsageligt omkring det at lige nu har vi tre velfungerede børn og hvad nu hvis det er det fjerde barn, der 'væltede læsset'?!? Bliver vi skilt, fordi det hele bliver for meget?!? Og hvad nu hvis barnet er handicappet?!? Så er det jo ikke kun os der 'betaler prisen', men også vores tre skønne børn. Jeg tror nok at disse tanker også hang lidt sammen med, at jeg ikke rigtig ture at glæde mig, for hvis nu jeg aborterede igen ..... det var trods alt være end alle de andre bekymringer ;-) Okay, jeg er kun 39 1/2 år, men jeg blev også 'fanget' af usikkerheden :-)

I alle tilfælde er alle disse bekymringer nu forsvundet som dug for solen, jeg kom faktisk først i tanke om dem igen, da du skrev om din vægelsindethed. Jeg tror faktisk det der gjorde udslaget, var at se hvor glade vores børn blev, da vi fortalte dem at vi venter en lille-søskende til december :-) Og er det ikke noget med at der bliver efterspurgt en lillesøster/-bror hjemme hos jer?

Rigtig god aften og nat :-) Igor  

Log ind for at besvare indlægget |

Føler mig heller ikke for gammel

Hej Annika.

Jeg har det ligesom du har det.

Jeg/vi føler mig bestemt heller ikke for gammel til et barn.

Min mand og jeg er unge af sind.

Jeg er da også fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker om min/vores alder.

Vi har slet ikke oplevet skepsis eller lignende fra venner, familie, læge etc.

Kun glæde og lykønskninger.

Mange hilsner og god weekend til jer allesammen :-)
Laila

Log ind for at besvare indlægget |

MIRAKELBØRN

Kære Jer,

Fik lige lyst til at kommentere lidt mere, så nu tager jeg lige et par minutter i en pustestøn pause fra mit arbejde:

Laila: Jeg må jo nok erkende, at mit hjerte banker helt særligt for din historie og dit mirakel. Har jo selv to IVF-børn. Og det er jo virkelig alderen hos kvinden, der er afgørende for, om chancen for at blive gravid er der. Fordi det at tage æg ud og befrugte uden for det naturlige habitet stiller anderledes krav til æggenes robusthed og regelmæssighed (om de er fragmenterede eller ej). Ja, det er en ganske klinisk og videnskabelig vinkel på fertilitet, når man ikke er "hjemmeruller". Som jeg skriver i min indledende præsentation, går mine drømme i retning af at blive gravid med et af de 12 fryseæg, vi har fra det forsøg på barn, der blev til min yngste søn. De æg har en alder, der er vigtig, ikke for om jeg blir en god mor, men om jeg har en chance for at få et æg til at sætte sig fast. Så jo, jeg tror at nogle af de bekymrende tanker, vi som kvinder i fertilitetsbehandling gør os om vores alder, har med det store uvisse spørgsmål, OM vi kan blive gravide at gøre. Når så det lykkes, halleluja, så kan vi måske bedre sætte os ud over, hvor gamle vi er? Men alligevel: Nu det så er lykkes hele to gange at blive gravid med hjælp, er jeg nærmere en kvinde, der "bare" er blevet mor, og så sniger tanker om det at være en moden mor sig ind og skygger over, om min alder rent faktisk betyder noget for chancerne for at blive gravid. FEDT FEDT FEDT at du får lov at blive mor. Har I så æg i fryseren? Ja, for jeg kan godt advare om, at selv om du måske nu siger til dig selv, at når bare jeg får det her barn, så skal jeg aldrig bede om mere. Så vent og se, om ikke du blir grebet af følelsen af lyst til at få en mere. Man må jo blive behandlet til man er 45 herhjemme. Må godt være fyldt femogfyrre men må ikke være fyldt 46, mens man er i behandling.
Lige af nysgerrighed: Var det sidste behandlingsforsøg, fordi det var det sidste I ville igennem, eller var det lige frem klinikken, der sagde, at nu er det sidste chance? Okay, hvis du ikke svarer på denne her.

Filfut, velkommen og tillykke!

Igor: Sejt at I kan holde nysgerrigheden i skak og venter med at få spændingen udløst, til det er fødselsdag. Har en veninde, der ventede tvillinger og i forvejen har en af hver. De ville ikke vide kønnet. Og gæt hvad: De fik en dreng og en pige!

Valmuen: følger dig med spænding. Blir der mon testet til morgen?

Knus

Annika 

Log ind for at besvare indlægget |

Og held og lykke.....

med dit forsøg på at blive gravid med et af jeres fryseæg, Annika :-)

Log ind for at besvare indlægget |

Hej Annika og alle andre skønne (kommende) mødre. 

Så har jeg fået mens, og det var også helt efter bogen, for vi har kun nået at lavet "ubeskyttet hurlumhej" på 9.dagen i sidste cyklus - og i jeg er STADIG i tvivl. 

For hulen, altså! Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg vil? Jeg ved godt, det hedder, at man skal mærke efter og den slags, men jeg kan ikke mærke noget 100% i den ene retning! Tværtimod. Det svinger fra dag til dag: én dag har jeg vildt meget lyst til barn nummer 4, og den næste dag tænker jeg: ALLE praktisk og økonomiske hensyn taler IMOD et barn mere. Min mand lader mig om beslutningen: han vil støtte mig uanset hvad, men ingen tvivl om, at han MEGET gerne vil have et barn mere. 

Dejligt med dette forum. Jeg føler næsten, I allesammen er mine "hemmelige" veninder. TAK FOR DET!

KNUS fra Valmuen

Log ind for at besvare indlægget |

Kære skønne tvivlende kvinder og vordende mødre,

Jeg har det vist præcis som dig, acs127 ... Mit ønske om et 3. Barn handler helt sikkert (udover det åbenlyse, at børn er dejlige) om, at det er sidste udkald...

Jeg er, oven i det, også helt trist ved tanken om, at baby- og småbørnstiden måske rinder ud. Selvom jeg godt kan begynde at mærke små strejf af den frihed, som man har med større børn, så ville jeg sørme gerne ofre min nattesøvn for liiige at få lov til at nyde den skønne tid igen.

Træls for dig, at I ikke er enige. Jeg tænker, du måske kunne tale med ham om, at sandsynligheden for at blive gravid på naturligvis og herefter føde barnet faktisk ikke er så høj i vores alder. Du kan jo finde nogle tal. Måske vil han være med til at lade naturen råde? Jeg håber, I finder ud af det.

Igor72, ja, jeg troede faktisk heller ikke mine egne øjne, da teststregen sneg sig frem (ved alt for tidlig test, naturligvis - man skulle jo nødigt misse en en evt abort :) ). Vildt at I kan lade være med at få den skanning... Jeg vill aldrig kunne vente.. Synes, graviditeter er så frygteligt lange og plagsomme, at afsløring af kønnet er en kærkommen vandpost! Sagde faktisk til min mand med vores første, at han var velkommen til at gå ud under skanningen, hvis hanikke ville vide det :).

Der er jo så mange i denne gruppe, at det ikke er til at kommentere alle. Men skønt er det, og hvis alt går galt, kan vi måske lave en rødvinsklub, om 20 år, hvor vi kan tale om, hvordan det er at være 60, når ens søn eller datter bliver student... :).

Kh Filfut

Log ind for at besvare indlægget |

Rødvinsklub

Jeg synes, at det lyder som en rigtig god ide med en rødvinsklub :-)

Men hvorfor vente til vi er 60 år? :-)

Ved siden af mit hovederhverv er jeg uddannet sommelier og stiller da gerne op til lidt rødvins/hvidvinsnydelse, når min ammeperiode slutter sommeren 2013.

Jeg nyder i øvrigt 1 glas rødvin eller hvidvin om ugen.

Jordmoderen siger, at når jeg holder det på det niveau, så er det ingen skade til. Vin indeholder jo også masse af antioxidanter ;-)

Mange hilsner
Laila

Log ind for at besvare indlægget |

Varme tanker

Kære alle

Så melder jeg mig også på banen her. Er helt fyldt af varme over at høre om alle jer unge "ældre kvinder", der enten venter sig eller overvejer et barn. Jeg har også skrevet i debatten for mødre over 35, men vil også gerne være med her.

Jeg er lige blevet 42 og skal være mor til mit 3 barn i december. Jeg har i forvejen en dreng på 9 og en pige på 7, så det bliver en rigtig efternøler. Mine store børn glæder sig super meget til den lille - det er "vores baby".

Både nakkefoldsscanningen og misdannelsesscaningen er gået godt - de tror at det er en lille dreng vi venter os.

Det er fantastisk at mærke, hvordan han hopper rundt inde i mig.

Vores lille BLOB er ikke planlagt men vi valgte med det sammen at han hørte til her hos os, nu kan jeg slet ikke forestille mig det anderledes. Det er nok sådan at min hjerne tidligere har sagt, at jeg ikke skulle have flere børn men min krop har sagt ja. Og så viste det sig, at det var kroppen, er var den stærkeste - stort smil.

Jeg har haft det godt igennem min graviditet - lidt kvalme i starten, men det er overstået nu. Det føles meget naturligt for mig at være gravid også selvom jeg er 42.

Alderen fylder nogen gang andre gange ikke - det er lidt sjovt at tænke på - at min mand og jeg har en 18 årig søn, når vi bliver 60 år. Jeg tænker på,  hvordan det bliver for ham. Inderst inde ved jeg godt at alder er totalt indviduelt at det vigtigste er at mor og var her energien og lysten - og det kan jeg mærke vi har.

Mange hilsener

Carla

Log ind for at besvare indlægget |

Hej M (og alle andre!)   Du

Hej M (og alle andre!)

Du er da bare SÅ velkommen her på siden, selv om du vist er den yngste! :-)

Kan godt forstå du og din store dreng glæder jeg til en lillebror. 

Held og lykke med graviditeten. 

Kærlig hilsen en stadig tvivlende Valmue

Log ind for at besvare indlægget |

Velkommen til Mellie. Jeg fik også "Gravid for første gang" - og min dreng er endda kun 9 år.
Kan godt forstå, at din glæder sig helt vildt til at blive storebror. :)

Filfut, jeg ville nok ikke have overvejet moderkage biopsien, hvis jeg havde fået gode tal ved nakkefoldsscaningen.
Vi overvejede jo faktisk, om vi skulle springe den over, selvom vi fik et dårligt tal - fordi den risiko for at abortere et raskt barn, fyldte meget for os.

Men vi snakkede da om det paradoksale i, at havde vi fået et tal lige over grænsen, så havde vi følt os sikre - selvom det jo stadig kun er en sandsynlighed. Ikke en garanti for noget.

Jeg kan godt forstå, at du overvejer det - det er nok kun jer selv, der kan mærke, om det er det rigtige for jer at gøre.

KH Fru K.

Log ind for at besvare indlægget |

Kvalme

Hej Alle
Tillyke til dem der venter sig og held og lykke til de skruk tøser. ;-)

Jeg havde min første dag i min menstration den 10.08.12. Dvs at jeg må være 4,3 henne i dag, hvis jeg tester gravid efter på fredag, hvor jeg skulle have min mens.
Eller skriver man egentlig 3,3??? Det er lidt forvirrende. Nå men i hvert fald venter jeg på min mens på fredag.

Jeg mærkede lettere kvalme i onsdags og torsdag morgen vågnede jeg med de største og ømmeste babser.. Kvalmen er tiltaget og jeg har ingen appetit. Jeg havde mega rengøringsvandvid i dag, og har i dag mærket små niv i lysken(ligamentsmerter?).
Jeg er 41 og har været skruk i lang tid. Har ikke brugt prævention i flere år, men min mand er ikke så vild med tanken om et fælles barn, så han trækker sig ud ved samleje. Vi har begge to børn hver fra tidliger forhold, men har været sammen i 6år.
Jeg er her til aften gået ind i en ny fase, hvor jeg er mega ked af det. Min mand er så frustreret over mine sympomer, at han trækker sig helt ind i sig selv. Jeg kunne tude. Jeg er 90% sikker på jeg er gravid og glæder mig allerede. Nøj jeg vil blive så ulykkelig hvis jeg tester negativ eller taber det. Jeg er vist bare følelsesmæssigt lidt ude af trit i aften, da jeg kun er ked, ked og ked. Hvis det her bare er indbildt graviditet, synes jeg godt nok det er skrækkeligt.
Lyzet

Log ind for at besvare indlægget |

Ja, det er ok.
Jeg har gerne ville have et barn i flere år. Jeg har derfor overladt præventionen til min mand. Vil han overhoved ikke have børn, må han jo beskytte sig. Nettop fordi vi ikke er enige. ;-)

Er jeg gravid skal han nok vokse med opgaven er jeg sikker på.

Men han synes et barn vil hæmme vores frihed til at gøre som vi vil. Vores anden ungdom vil gå med bleskift og natteskrigeri ved et barn mere nu, mener han.
Men samtidig er han meget ked af de to børn han har i forvejen er skildsmissebørn og det har skræmt ham fra at få flere. Også selv om vi har et stabilt og roligt forhold uden de store problemer.
Han er far med stort F for de to han har i forvejen. Også mine børn har han behandlet som sine egne selv om de var store teenager da han kom ind i mit liv. Han har fortalt mig at han før han blev skilt ønskede sig et fodboldhold.

De her graviditetssymptomer har gjort at jeg virkelig kan mærke hvor meget jeg ønsker mig et barn mere. Er bare så ambilivant i mine følelser fordi jeg så inderligt ville ønske han har det på samme måde som mig. Det gør mig ked at jeg er så glad og forventningsfuld på hans bekostning.

Log ind for at besvare indlægget |

Hvor er jeg glad for at læse alle jeres indlæg her - det er en helt lettelse for mig.

Jeg er selv 42 år og er 14+3 henne med mit 3. barn. Jeg var egentlig overbevist om at jeg var gået i overgangsalder og derfor var en graviditet slet ikke i mine tanker da jeg gik til lægen for at få bekræftet min mistanke om overgangsalder. Derfor var det noget af et chok for os at jeg var gravid. Vi har nu vidst det i 4 uger og det er stadig ikke rigtig gået op for os. Jeg har fået en scanning og set den lille men har svært ved at forholde mig til det. Jeg vil ikke indvoldvere mig før jeg ved med sikkerhed at der ikke er noget galt med barnet. Da jeg har taget blodtryksmedicin i starten af graviditeten skal jeg til nogle ekstra misdannelsesscanninger - 3 i alt - og jeg tror først jeg kan begynde at glæde mig efter dem.

Det er også grunden til at vi ikke har fortalt det til nogen endnu - end ikke vores børn på 8 og 4 år. Vi vil gerne være helt sikre inden det bliver kendt. Nu håber jeg bare jeg kan skjule det så længe for den sidste scanning er først sidst i oktober. Jeg er overvægtig men har det seneste ½ år tabt mig 40 kg og taber mig stadig - men hvor længe?!? Jeg er begyndt at mærke at bukserne begynder at stramme lidt om aftenen.

Jeg er meget nervøs for at fortælle til familien at jeg er gravid. Min søster vil begynde med løftede pegefingre og belæring - hun er 10 år ældre. Min svigermor vil med garanti også blive sur for hun mener at min mand og jeg skulle have 2 børn slut - det fortalte hun mig da jeg fyldte 30. Jeg ved godt at jeg skal være ligeglad med hvad andre siger og tænker for det er mit liv og min krop men det er tæt familien som jeg bare ved vil gå amok og det er ikke nemt.

Jeg håber vi kan dele erfaringer her inde og støtte hinanden som gravide/mødre 40+.

/Viol

Log ind for at besvare indlægget |

Overblik og indblik

Kære Jer,

Tænkte over, hvorfor jeg fandt det så svært at følge med i den spændende føljeton her på tråden. Lige indtil jeg besluttede, at jeg ville lave en oversigt over, hvem vi egentlig er (er ellers ikke skema-typen). Er I klar over, at vi er 13 kvinder i alderen 34 til 43 herinde. Som tilsammen har 29 børn inklusive bonusbørn og der er 9 små børn på vej og hvem ved, om der gemmer sig flere...

Sætter lige skemaet ind, så I andre kan få et overblik. Noget af det har jeg gættet/sjusset mig lidt til.

Velkommen til alle jer nye. Personligt finder jeg det super spændende, at vi alle har nogle fællesnævnere: ønsket om flere børn, og på tværs af alder og forhistorie kan slås med udfordringer som "min mand vil ikke have en mere", eller "min mand vil have en mere, men det er jeg i tvivl om", eller "hvad vil svigermor sige" eller "tør jeg tro på naturen, eller skal jeg få mig en udredning for evt. misdannelser"?

Smid det hele til os herinde - rummet er fortroligt og panelet er åbenhjertigt.

Jeg er i øvrigt blevet diplomeret doula igår. Så nu skal jeg ud og finde nogle flere fødende, der kunne bruge en personlig fødselshjælper. Sig til hvis I kender nogle...

Knus

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Go tur

Kære Melanie,

Forstod da helt klart din "f*ck" hvad de andre mener og tror som dem i din verden, som er kritiske/uforstående.

Nyd Byernes By. Det lyder da helt fantastisk. Gid jeg var med i rejsetasken.

Kh

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Hej Annika og alle andre!

Det var da for vildt et skema, du har lavet! Sejt og godt gået!

Jeg kan se, at min alder ikke er med i skemaet, men jeg fylder altså 42 i næste måned (men det skal man jo ikke være flov over at sige i dette prægtige forum! :-) :-) I øvrigt bor jeg i jylland.

Tja, jeg læser jo alle jeres indlæg med største glæde, også selv om der er mange frustrationer og tvivl. Jeg vil så gerne overbevises om, at jeg skal være modig og gå linen ud efter barn nummer 4, for jeg hader den åndssvage tvivl. Kan sagtens nikke genkendende til frygten for andres dumme kommentarer, som jo desværre tit bunder i misundelse. Efter planen har jeg ægløsning om 2-3 dage, og jeg har allerede regnet mig frem til, at HVIS der skulle "ske noget", så ville min termin være 1. juni. Og i mit kontrol-freak-hoved ville det såmænd være meget belejligt. Selvfølgelig er det jo ikke sikkert, at det vil gå lige så hurtigt som de andre gange, hvis....

I øvrigt har jeg været små-sur på min mand de sidste par uger, fordi jeg synes, han fokuserer ALT for meget på at have sex. Tja, det er måske også en klassisk problemstilling. Det bliver ikke til meget "sexeri" hjemme hos os i disse måneder, da vi har et barn, som i øjeblikket sover MEGET let og faktisk kun sover, hvis en af os ligger ved siden af. Jo, jeg ved godt, at man kan "sexe" på andre tidspunkter, og at det handler om at være kreativ, men det bliver alligevel NOGET skema-lagt og u-naturligt - og for mig også meget presset - når min mand synes, at så snart vi har muligheden, SÅ skal vi også have sex. 

Forstår I ,hvad jeg mener?

Tja, bare man ikke altid var så tænkende - og bare man engang imellem var bedre til at ignorere andres forventninger til én. 

Kærlig hilsen til jer alle

Valmuen

Log ind for at besvare indlægget |

Temperatur stigning

Jeg har på mange måder drømmemanden. Så selv om jeg gerne vil have et barn vil jeg betænke mig ved at forlade ham frem for mit ønske. Jeg tror det vil være en alt for høj pris at betale.
Men omvent er jeg gravid og han under ingen omstændigheder vil have barnet, og beder mig vælge mellem ham og en abort vil jeg klart vælge barnet. Dog vil jeg lige tilføje at dertil tror jeg ikke det kommer. ;-)

Så kom kvalmen igen. Min mand er bange for om jeg er syg og synes jeg er varm. Så jeg tog min temperatur for lidt siden 37,6. Har åbenbart lidt feber.
Har lært af min mor, som er omsorgsplejerske, at om morgenen må temperaturen ligge på max 37,0 og om aftenen max 37,5.
Har temperatur-forhøjning nogen betydning for en evt graviditet?? Kan barnet tage skade?? Eller er det endnu et tegn på at jeg er gravid??

Log ind for at besvare indlægget |

Smart skema

Hej Annika.

Smart skema :-)

Jeg bor i Kalundborg, hvis du gerne vil have det med i skemaet :-)

Vh
Laila

Log ind for at besvare indlægget |