Det er på den ene side noget du må vænne dig til og på den anden må du finder dine grænser og melde klart ud hvor de går, ellers bliver det en pinsel. Jeg havde det meget svært med at hele min svigerfamilie skulle ae maven heletiden, havde ikke helt modet til at ae min mands faster på maven men fik på en pæn måde fortalt at det ikke var rart og de respekterede det. 

Hvad og hvor meget man spiser og drikker er åbenbart noget alle har en mening om og her gælder det om at have de gode argumenter på plads. Jeg drak slet ikke og har fået den der "ja lidt kan nu ikke skade - så var vi vist alle åndsvage", jeg kunne jo så bare svare "tænk hvor intelligente vi kunne have været hvis vore mødre ikke havde drukket" eller "Det er ikke barnet jeg tænker på men aftalen med min mand".

Når du er lidt længere henne og begynder at købe udstyr kommer alle de gode råd igen i en ny form. Da tænkte jeg ofte på min mors råd "køb der helt sikkert er nødvendigt - mangler I noget har butikkerne stadig åbentefter fødslen"

Og når barnet kommer er der kun et råd der med sikkerhed kan bruges:

"Lyt til alle de velmenende råd, og mærk så efter hvad der føles som det rigtige at gøre".

Trine

Log ind for at besvare indlægget |

puha

Hej Louise.

Hvor jeg virkelig godt forstår din frustration. Du har jo knap nok nået selv at vænne dig til tanken om en snarlig familieforøgelse.

Men ja, som der tidligere er blevet skrevet, så bliver en graviditet og en voksende mave desværre ofte noget, som alle har en holdning til og alle synes de har ret til at kommentere.

Der gik ikke længe fra vi havde fortalt mine svigerforældre om graviditeten før min svigermor blev fuldstændig overhjælpsom. Hun ringede når der var tilbud på bodystockings eller der var et opslag med en brugt tremmeseng i Netto, og når vi besøgte dem fik jeg også konstant at vide, at nu måtte jeg endelig bare gå ind og hvile mig, eller om jeg havde brug for en pude at sidde på eller hvad det nu var. Vi fik heldigvis sagt til hende, at vi nok skulle sige til, hvis vi fik brug for hendes hjælp. Og det hjalp. Så jeg vil helt klart anbefale dig at tage en snak med din mor. Du kan prøve at sige noget i stil med: "Mor, det er rigtig sødt af dig, at du gerne vil hjælpe mig med alle dine gode råd, men kan vi ikke aftale, at jeg nok skal komme og spørge, når jeg har brug for råd? Jeg har brug for, at vi også kan snakke om andet end graviditet". 

Og så er der alle de andre kommentarer, fra vidt fremmede mennesker på gaden og andre mærkelige steder, som også synes de skal sige deres mening. Der tror jeg det er bedst enten at ignorere, smile sødt og nikke eller måske komme med et friskt svar. Da jeg havde 3 måneder tilbage af min graviditet var der en dame ved bussen der spurgte, om det ikke var ved at være oppe over? Jeg var i godt humør den dag, så jeg svarede: "nej der er faktisk 6 måneder endnu, men det er firlinger". Hun så helt mærkelig ud i ansigtet. Jeg sagde så bagefter at det bare var for sjov.

Håber du finder ud af, hvad der er rigtigt for dig, så du kan komme igennem graviditeten uden at fornærme nogen, men også uden at du selv går amok. Det er egentlig en lidt svær balance.

Held og lykke og tillykke med ham/hende der er på vej.

Mvh Dina

Log ind for at besvare indlægget |

Jeg synes faktisk det lyder som om du har en dejlig familie, som glæder sig over at du er gravid???

Selvfølgelig skal dine græner respekteres, men som du selv skriver så er det "små ting som får dig op i det røde felt". Hvis ikke graviditeten skal ignoreres, hvad søren må de så spørge om/til? Jeg synes da ikke der er noget galt i f.x. at spørge om der er legekammerater på vejen? Det er da dejligt at de viser interesse for dig og baby? Og ja, så er der alle de dumme kommentare om at spise for 2 osv. men du kommer lettere igennem graviditeten, hvis du kan smile og sige, at det var vist i gamle dage eller at "jeg har det bedst med sådan og sådan", for de hører altså med til det at være gravid;0).

De bedste hilsner fra Mia:)

Log ind for at besvare indlægget |