Hej med dig - og hjertelig tillykke med bebsen i maven. Det er vel nok dejligt at høre, at det kan lade sig gøre at blive gravid som 42-årig, og at du bare har det så godt (bortset fra kvalme og træthed) og at du er cool over for andres eventuelle dumme kommentarer. 

Selv er jeg næsten 42 år og mor til tre skønne børn på 10, 8 og 6 - og jeg har i et par år gået og vaklet lidt mht. et evt. fjerde barn, men efter mange og lange overvejelser er jeg endelig kommet dertil, at "Yes, vi gør det!", som jeg har sagt til min mand. Han er helt med på ideen, selv om der egentlig er mange praktiske og måske også fysiske forhold, der taler imod. Vi bor i en mindre by, hvor det bestemt ikke er hverdagskost med ældre gravide, og i vores familie kan jeg godt forestille mig, at der vil komme mange spydige kommentarer, hvis det lykkes os at lave en efternøler, men dem er jeg forberedt på!

I 2009 fik jeg en provokeret abort, fordi jeg helt uventet var blevet gravid og SLET ikke kunne overskue at skulle have barn igen, og sammenholdt med de planer, min mand og jeg har nu, kan jeg godt have dårlig samvittighed og samtidig være bange for, at skæbnen nu vil os det sådan, at det ikke kan lykkes - puha, mange tanker - men hvis ikke det lykkes, så tænker jeg også, at vi jo har fået tre sunde og raske børn, og det er jo i sig selv en velsignelse.

Fortsat pøj, pøj med graviditeten. Kan godt forstå at du er nervøs før scanningen - det ville jeg med garanti også være - men som regel går det jo godt. Håber også det gør det for dig på fredag.

Kærlig hilsen Valmuen 

Log ind for at besvare indlægget |

Velkommen til.

Jeg selv var 36 da jeg fik min nr. 3. Ikke nogen særlig høj alder, men for mig var det, da jeg i mindst 6 år havde troet at jeg havde fået min den sidste som 29 årig :-)

Livet ændre sig. Jeg blev skilt og fandt en ny mand som ingen børn havde, og jeg ville så gerne give de to store en søskende.

I starten regnede jeg meget på, hvor gammel jeg ville være når baby var så og så gammel...og hvad med de to andre børn som var 10 og 7 da hun kom til verden??? Alle disse alders-relaterede spørgsmål er blevet gjort til skamme. Det eneste tidspunkt i graviditeten at det fyldte noget var da jeg pga en fejl kom for sent til NF. Der blev jeg stresset og valgte en privatklink, fordi jeg ville have retten til at vælge et sygt foster fra. JD beroligede mig meget og sagde at 36 ikke var nogen alder og kunne da også se på hendes patientliste som lå foran hende med alle navnene på, at mange var over 40, både 44, 45 og 46 år...

Vi skal ikke have en nr. 4. Min krop er færdig med at være gravid. Jeg har to bækkenløsninger i bagagen. Den 2. kom allerede før uge 20. Vores hus er mikroskopisk, og der kan kun være hos 5 her og hunden, men vi mangler nu heller ikke noget at se til. Den yngste har været meget syg, bare sådan almindelig ting, men når det har stået på i et halvt år, blev jeg i den grad mindet om hvor hårdt det er ikke at få sin nattesøvn i så lang tid af gangen.

Tillykke til alle jer der venter på en lille ny!

Venligst

Ditte

Log ind for at besvare indlægget |

Hej Hej ;)
Jeg er snart 35 år og mor til 2 på 6 og 7 år, og vi ønsker os et 3. barn. Jeg har brug for argumenter for og imod fra alle jer. Min mand er 42 han synes han måske er ved at være for gammel, hvad synes i ?
Mvh

Log ind for at besvare indlægget |

1. barn som 43-årig

Hej Carla.

Jeg er 43 år og har termin med mit 1. barn 1. februar 2013 :-)

Han/hun er blevet til i IVF behandling.

Det var vores absolut sidste forsøg - og vores sidste befrugtede æg.

Det befrugtede æg har været frosset ned i to år.

Vi har to mislykkede forsøg bag os.

Så barnet og er i vores øjne et sandt mirakel :-)

Min mand har to børn, på hhv. 15 og 18 år, fra tidligere ægteskab.

De glæder sig til en lillebror eller lillesøster :-)

Dejligt med en gruppe herinde, der henvender sig til +35 mødre :-)

Mange hilsner
Laila

Log ind for at besvare indlægget |

Hej og tillykke med graviditeten til dig og jer andre :)

Er selv 43 om lidt og i uge 31+6 i dag med mit tredje barn. Hendes storesøstre er henholdsvis 10 og 20 år, når hun bliver født - så det er selvfølgelig som at få 3 'enebørn' og jeg føler lidt, jeg starter forfra!

Jeg tror der er mange flere 'ældre' mødre i dag end for 10 og 20 år siden - men vi mennesker lever jo også i dag længere og sundere, så det undrer mig ikke så meget =)

Føler denne tredje graviditet er meget anderledes end de to andre - og var sygemeldt med arbejdsrelateret stress før jeg blev gravid og i de første måneder også, og blev så sygemeldt pga graviditeten (efter jeg blev fyret ifølge 120 dages reglen selvfølgelig grrr..) - så har nok været lidt mere nærvøs denne gang med diverse gener OG pga min alder. Desuden var min læge så sød at fortælle mig allerede ved første lægebesøg, at min alder kunne være et problem og at jeg kunne indstille mig på, at jeg kunne abortere. Det hjalp selvfølgelig ikke på humøret og stressen heller.

Personligt synes jeg vi er seje og håber, at det går godt med alle jeres mavser =)

Lykke

Log ind for at besvare indlægget |

Hej Lykke / StarHunter. Jeg

Hej Lykke / StarHunter.

Jeg har kun modtaget positive vibrationer med hensyn til min graviditet.

Det lige fra mine nærmeste til omverdenen, såsom min læge, arbejdsgiver etc.

Jeg er overbevist om, at grunden til at det ikke er lykkedes før, var det stressende arbejde, jeg bestred før, og at jeg var ryger.

Jeg føler mig nu heller ikke som 43 år og ej heller min mand, som er 45 år :-)

Men var da nervøs for nakkefoldsscanningen, da det jo er faktum, at risikoen for down syndrom / kromosomfejl øges med kvindens alder.

Jeg ønsker dig alt det bedste for den forestående fødsel.

Tænk at vi skal være så heldige :-)

Log ind for at besvare indlægget |