Disse AOBmødre har gjort det største indtryk på mig


Det er Mors Dag på søndag. Jeg ved det kun, fordi butikkerne bugner med knaldtilbud på blomster, chokolade, smykker og wellness. Hos os fejrer vi dog hverken fars eller mors dag – eller Valentins Dag for den sags skyld.

Dagen har dog alligevel givet anledning til nogle tanker. Mest omkring begrebet mor. I de snart fem år jeg har været redaktør herinde, har jeg fulgt tusindvis af kvinders tanker og overvejelser omkring det, at være (på vej til at blive) mor. Og de mange år har vist mig, at der er lige så mange forskellige måder at være mor på, som der er mødre. Og herinde har vi en bred palet af slagsen.

Derfor får I – i anledning af Mors Dag – et udvalgt af de mødre, der gennem årene har rørt mig mest:

Kan I huske?
Peel2004 var den første mor, som jeg lagde ekstra mærke til på AOB (der dengang hed Netdoktor Babyklub). Hun skrev nemlig de mest indlevende fortællinger om sin søn Mads, som vi vist allesammen kom til at holde af. Nogle år senere fik hun så tvillinger, og så hørte vi ikke så meget mere til hende.

Efterskrift: Er der nogen, der ved, hvordan det går? Med hende, med Mads og med tvillingerne?

Kan jeg tillade mig at blive mor?
Det er næppe mange, der har gjort sig lige så store og gennemgribende overvejelser om at blive mor som "en lidt forvirret ung kvinde". Hun er ikke så gammel, i et fast parforhold og under uddannelse. Både hun og hendes kæreste vil så gerne have et barn – men hun er i tvivl, om det nu også er ansvarligt, at lige netop hun skal være mor. Se, hvorfor her

Efterskrift: ’En lidt forvirret ung kvinde’ fik et fantastisk svar fra vores sundhedsplejerske og kort tid efter blev hun faktisk gravid. Og mon ikke hun er blevet en fantastisk mor? Det tror jeg!

Mor til to, men…
Juniorsmor1 kender vi vist alle sammen bedst som Trine eller Lille Sofies mor. Trine er nu mor til to englebørn, som hun har kæmpet en hård kamp for. Det, at kæmpe for sine børn, er en mor-egenskab, som jeg beundrer højt - og kan genkende. Hun behøver næppe nærmere introduktion – men du kan læse hendes gribende kamp for sine børn her

Efterskrift: Trine har faktisk næsten lige været gravid igen. Og mistet. Nu tager hun til USA til sommer, for at få tankerne på andre veje. Og hvem ved…

Mor med følelserne
BobleB er en af vores mest populære bloggere herinde, og hvis du læser hendes blog, så vil du hurtigt forstå hvorfor. BobleB beretter hudløst ærligt om store og små tanker, bekymringer og glæder, sejre og nederlag i livet som mor – og kvinde. BobleB skriver om de fejl, vi begår som mødre, og om de sår, vi må leve med, at vi giver vores børn. Men hun skriver også inderligt og med stor kærlighed til sine to smukke døtre, der en dag vil få et fantastisk indblik i deres mor – hvis de får lov til at læse med. Lær BobleB at kende her

Efterskrift: Der er ikke noget efterskrift på BobleB. Hun er her nemlig heldigvis stadig og er en af de mest aktive blogskrivere herinde. Lige som Nikkeneje1, Lailahp, frkskruk, thrups, slstrudsen, oktober78 og mange flere. Kig ind og mød dem her

Alenemor – en benhård opgave
I februar skrev ’alenemor’ til vores familieterapeut. Alenemor har fået sin datter via en donor og er – som hendes navn også antyder – alene med sin datter på 3½. Men Alenemor er også 47 år – og bange for at dø fra sit barn, bange for ikke at se hende vokse op og bange for ikke at gøre det bedste for sin datter. Kan du genkende de følelser. Det kan jeg! Her kan du se, hvad vores familieterapeut svarede hende

Efterskrift: ’alenemor’ blev så glad for Gittes svar, at hun senere skrev til hende, at hun nu havde fået det skub, hun trængte til. Det betød blandt andet større fleksibilitet fra arbejdspladsen – og bedre fokus på det vigtige i hverdagen. Hendes datter!

En god mor, er…
På AOB har vi bonusmødre, udlandsmødre, solomødre, tvillingemødre, falske trillingemødre (kan I huske hende?), kommende mødre, ønske-mødre, bedstemødre og svigermødre. Men hvem har mon gjort uudslettelige indtryk på jer??

På søndag er det jeres dag. Nyd den!

0 synes godt om indholdet.

Forrige indlæg   Til forsiden af bloggen   Næste indlæg

nikkeneje1

11/05/12 - 14:48

Sjovt, jeg har lige tænkt MOR-tanker idag.

Har tænkt at man først ved hvilke store følelser ens egen mor har for en når man selv har fået børn. Synes min egen mor var totalt åndssvag den dag hun græd da jeg flyttede hjemmefra..... jeg var jo ikke et barn mere, så hvordan kunne hun forvente andet!? NU, hvor jeg selv har børn forstår jeg det til fulde. Forstår også først nu hvor meget hun har ofret for mig og min søster.

Jeg synes alle herinde gør et indtryk på mig, så jeg kan/vil ikke fremhæve nogen fremfor en anden. Vi er alle mødre på godt og ondt og gør hver især vores bedste til at være den bedste mor i verden, med det overskud vi nu engang har.

God morsdag til jer alle på søndag :-).

MVH

Anette

BobleB

11/05/12 - 16:22

1000 tak for anerkendelsen Lone. Den sætter jeg pris på:-)... og jeg vil skrive resten af mit liv... for der er altid noget at fortælle om og videregive;)

Og mors dag....Min mor får en buket blomster af min søster og jeg for vi elsker hende for alt det hun står for. Hun er ikke perfekt og det har hun altid fortalt os og selvom hun virkelig kan angre ting hun har sagt og gjort, så er det fortid...for vi ka ikke ændre det skete men bruge det vi har lært videre hen i livet:-)

Endnu engang TAK

juniorsmor1

13/05/12 - 16:42

Jeg siger også 1000 tak... det betyder meget at få bekræftet at man er mor ... selvom det er til små engle.

Trine

katja1850

14/05/12 - 09:33

Kommentaren er slettet af brugeren

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
22/5Ja, drenge er som regel nogleDecember 2013
21/5Min mand er megetSeptember 2013
21/5Det kan også være omvændtSeptember 2013
21/5Tak for svarJanuar 2014
21/5Nej, det har jeg aldrigJanuar 2014
21/5Hej Sisse! Hvor er hun dogDecember 2013
21/5Hej til snakken om brysterne.September 2013
21/5På visit :)September 2013
20/5Stam underhud ;-(Oktober 2013
20/5Mærker..Oktober 2013
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
22/5tako@live.dkSnart gravid
22/5Test af små børnLivet med børn
22/5Kære Hanne.         Åh, nej!Gravide over 35 år
21/5Åhh Hanne...Gravide over 35 år
21/5Længe siden.Gravide over 35 år
21/5Annika, nu blander du os vistGravide over 35 år
21/5Jeg arvede i sin tid sådan énGraviditet
21/5Sex!?Graviditet
20/5Hej Minkas Uha, det er sværtGraviditet
20/5Vi fik besked om at de helstLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Hvilke rettigheder har bonusforældre til at se deres bonusbørn?
Skilsmisse-coach Hej CharlotteJeg skriver til dig i håb om at få opklaret et spørgsmål ...
Hvilken medicin må jeg tage mod urolige ben, når jeg er gravid?
Læge Hej MortenJeg er 12 uger henne i min  graviditet og har nu fået a...
Jeg frygter, at jeg ikke kan amme
Jordemoder Hej HelleJeg er gravid (38+1) og frygter, at min amning ikke kommer ti...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne