Erfaringer med skoleskift søges.


shandersen

27. april 2012 - 8:20

Hej alle,

Vi har, af forskellige grunde, besluttet at vores søn på otte år, der går i 1. klasse, skal skifte skole. Fra en større kommuneskole til en mindre privat.

Det er solo vores valg, da vores dreng trives ok i sin skole - vi kan bare, på længere sigt, se nogle udfordringer, der kan undgåes ved skoleskift. 

Vi afslørede vores planer for ham i går aftes og han blev fuldstændigt ulykkelig og vred, hvilke er fuldt forståeligt. Jeg har det bare SÅ forfærdeligt med at gøre ham ked af det, og søger andre med erfaringer med skoleskift og selvfølgelig gerne positive historier. 

Min frygt er at han ikke kommer til at trives i den nye skole og jeg på den måde "ødelægger" hans barndom...

Han er ikke den mest udadvendte men er en rar dreng, der er vellidt. Han er dog også en, der er ret let at "tromle" for de andre børn, da han har svært ved at sige fra men det er noget vi arbejder med herhjemme. Vi skal se den nye skole sammen på mandag og så håber jeg at han trods altkan se nogle fordele ved den. Det skal siges at han kender en del af børnene på klassetrinnet i forvejen, omend det ikke er nogen han har leget meget med.

Håber på lidt indput - Sarah

0 synes godt om indholdet.

Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (7)

nikkeneje1

27. april 2012 - 9:18

Må jeg sprøge hvad der helt nøjagtigt

er grunden til skoleskiftet ? Måske er det nogle af argumenterne jeres søn også vil kunne se fornuften i, hvis i forklarer ham det ?

Hvis grunden kun er mindre "planlægnings-udfordringer" synes jeg personligt måske at man skal være meget varsom med skoleskift. Især da du skriver at han svært ved at sige fra og er let at "tromle" og ikke er den mest udadvendte. Det er jo ikke noget man arbejder væk fra den ene dag til den anden, og en større omstilling for barnet, som eks.vis skoleskift kan måske give bagslag.

Men ellers har jeg ikke de store erfaringer i skoleskift, men tror det er vigtigt at i sørger for at han fortsat kan bevare kontakten til sine kammerater fra den gamle skole iht legeaftaler. Kammerater betyder jo meget i den alder, og han vil sikkert komme til at savne de "gamle" selvom han også nok med tiden finder sammen med de nye.

MVH

Anette

 

 

Log ind for at besvare indlægget |

shandersen

27. april 2012 - 9:41

Hej Annette og tak for dit svar.

Grunden er at han vi ikke bor i skolens distrikt og at vi på grund af omstruktureringer ikke vil kunne få hans mindre søskende ind på skolen. Skolen i vores distrikt er omlagt til storskole med fire spor og det er ikke det vi ønsker for vores børn. Ved at få storebror flyttet, kan vi få plads til de to små i privatskolen også. Det lyder temmeligt egoistisk, fra vores side, men udfordringerne kommer jo også, når vi skal aflevere to forskellige steder og til dobbelt op på skolearrangementer (når vi så også har to jobs og andet at passe...)

Derudover er der mange ting, vi ikke er tilfredse med, på hans nuv. skole, bl.a. lærernes engagement. Vores dreng er ret sprogligt intelligent, men de ser ikke hans potenitale og og er meget problemfokuserede - f.eks. skælder de ham ud, når han ikke er med i timerne i stedet for at give ham redskaber til at komme ind i gruppearbejdet (det med ikke at blive trumlet, som vi hjælper med herhjemme).

I skolegården hersker der fri anarki, da der aldrig er en voksen derude, efter skoletid. Jeg har ooplevet at bryde ind i en mindre "heldig" leg i puderummet, som pædagogerne var helt uvidende omkring, selvom der befandt sig en voksen mindre end to meter fra døren...

Den nye skole har mege fokus på det gode samarbejde eleverne imellem og slår HÅRDT ned på mobning og så er der bare flere ressourcer i en privatskole (og rene og hygiejniske toiletter ikke mindst...)

Jeg er udemærket godt klar over at vi til dels "ofrer" vores søn, for at vi kan få en lettere hverdag men der er også mange ting der taler for en flytning i det lange løb, da jeg frygter at de ting, der ikke spiller på den nuværende skole bare forværres.

Men for f..... det er en træls situation!!!

 - Sarah

Log ind for at besvare indlægget |

nikkeneje1

27. april 2012 - 9:52

Ja, og det er jo så grunde som

nok ikke lige siger en 8-årig dreng det store. Selvom vi voksne sagtens kan se det fornuftige i det. PUHA, ja det må være svært.....

Som sagt ingen gode råd herfra desværre. Men håber at han langsomt vænner sig til tanken og hurtigt finder nogle nye gode kammerater.

MVH

Anette

Log ind for at besvare indlægget |

thrups

27. april 2012 - 13:46

Mon ikke han godt kan se at det er smart at han som storebror skal gå på samme skole som de små kommer til? - Det er jo den store der lige skal vise de små hvordan man går i skole der.... og han skal jo have god til til at få styr på det hele inden de små skal starte..

Det tænker jeg som et forståeligt argument som han også vil kunne se fornuften i.

Trine

Log ind for at besvare indlægget |

Charlottesand

1. maj 2012 - 22:51

Vores erfaringer med at flytte skole midt i 0. klasse

Hej Sarah,

Vi flyttede for et år siden til et nyt hus, og i den forbindelse skiftede vores søn klasse - det var den 1. maj et par måneder før 0. klasse var slut. Ved samme lejlighed skiftede vores to yngre børn vuggestue og børnehave.

Vores ældste søn så ikke specielt frem til skoleskiftet, da han var rigtig glad for sin første skole og frygtede at han ville savne kammeraterne derfra - og var nervøs for hvordan han skulle få nye venner.  

Som forældre var vi også bekymrede for, hvor hurtigt han ville falde til - og om det var et godt tidspunkt at flytte ham midt i skoleåret. 

Men jeg vil sige...det gik over al forventning :-)

Alle vores tre børn faldt hurtigt til og havde legeeftaler fra den første uge. Jeg tror, at de fleste børn er langt mere omstillingsparate end vi voksne tror - de er i nuet, og får det bedste ud af den situation, de nu engang er i. 

Et par overvejelser om, hvad vi gjorde for støtte vores søn:

- Vi fortalte positivt om den nye situation: Lille skole hvor man hurtigt ville lære de andre at kende, skolen tæt på fodboldbanen så han kunne gå til fodbold, nye venner samtidig med at han kunne beholde de gamle etc. 

- Vi satte ham ikke i en valgsituation (den gamle vs. den nye skole). Som forældre traf vi valget, dvs han behøvede ikke bruge så meget energi på at overveje mulighederne men kunne koncentrere sig om det nye.

- Han startede til fodbold i den nye klub hvor der gik en masse nye klassekammerater et par uger inden skoleskift, dvs han havde allerede mødt en del, hvilket gjorde overgangen blidere.

- Vi lovede ham at blive den første skoledag så længe han havde behov - efter en halv time var vi ude af klassen, for han havde det helt fint og kunne så bedre koncentrere sig om de nye fremfor os.

- De første par uger var vi meget aktive med at arrangere legeaftaler med de nye klassekammerater, så han med det samme fik nogle gode relationer. 

- Først efter en måneds tid arrangerede vi legeaftaler med nogle af de gamle venner (der skulle være tid til at lære de nye at kende først). Vi inviterede de gamle kammerater ud at se hans nye værelse etc, så der blev bundet en rødt tråd tilbage og han kunne se, at han sagtens kunne bevare de gamle venner (dette er så ret hurtigt gledet ud, men jeg tror alene tanken om at han altid kunne se de gamle venner skabte tryghed).

- Som forældre har det også taget tid at komme ind i det nye forældrenetværk, og jeg synes vi har skulle være meget opsøgende. Bl.a. arrangerede vi i starten af det nye skoleår (efter ca 4 mdr i klassen) en forældrefest. Det var en god måde at lære de andre at kende på, nu vi ikke havde været en del af de arrangementer, som typisk afholdes i starten af 0. klasse. Vi kunne da godt have ønsket os at de andre havde været lidt mere fokuserede på at inddrage os, men har omvendt erkendt at vi var de nye, så det var op til os selv at gøre noget ekstra for at lære de andre at kende...

- Både op til og efter flytningen talte vi en del med vores søn om, hvordan det mon ville være, så der blev sat ord på bekymringerne. Og om hvad der var godt og skidt ved at skifte skole - det var ok at ikke alt var positivt.

- Jeg kan kun anbefale at gøre perioden fra beslutning til eksekvering kort. Der var klart flest bekymringer i månederne fra vi havde besluttet at flytte til han rent faktisk var startet i den nye skole. Så det var en helt rigtig beslutning at flytte ham midt i et skoleår, så han ikke skulle gå og bekymre sig en hel sommerferie.

- Vi var trætte. Særligt i ugerne efter flytningen, men vel egentlig i et par måneder. Mange nye børn, nye rutiner, nye alting.

Well.... det var en masse erfaringer. Alle børn er jo forskellige, men forhåbentlig kan du blive inspireret af vores oplevelser.

Og husk, hvis forældrene er glade (og her betyder logistik jo noget), så smitter det af på børnene :-)

Mange hilsner - og heldt og lykke

Charlotte

 

Log ind for at besvare indlægget |

shandersen

2. maj 2012 - 7:39

Hej igen :)

Tak for flere tilbagemeldinger - Charlotte du kommer med mange gode input, vi vil tage med os!

En opdate skal I da lige have: Vi har været henne at se skolen med sønnen og det har hjulpet meget på hans humør. De bruger meget IT i undervisningen og har det fineste nye udstyr og det var lige noget han kunne bruge. De fine rene toiletter, hvor låsene virker (han har lidt af inkontinens og hader ulækre toiletter!!) var også et plus. Der var indendørs springvand og generelt er skolen bare lækker. Han har accepteret vores beslutning og selvom man stadig ikke kan sige at han glæder sig, så er han nu indforstået med det. 

Han flytter midt i juni, så nu får vi lige en periode med ro på, inden vi siger farvel til det gamle.

Endnu engang tak for Jeres svar!

VH Sarah

Log ind for at besvare indlægget |

nikkeneje1

2. maj 2012 - 8:23

Dekligt at høre,

det skal nok gå godt :-)

 

MVH

Anette

Log ind for at besvare indlægget |

Indsend svar

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
23:27Puh, ja, det lyder som etAugust 2012
22:417 uger lyder voldsomt ... menAugust 2012
22:31Det lyder desværre megetAugust 2012
16:44Er der gode erfaringer medSeptember 2013
14:48Uh, jeg får helt lyst tilSeptember 2013
13:20Døjer ikke med det storeDecember 2013
13:17Jeg er simpelthen forDecember 2013
13:15Nej men skæbnen vil nogleDecember 2013
12:43mon ikk det er adskillesAugust 2012
12:20Total umulig 9 månederAugust 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
23/5Det lyder godtnok ikke heltLivet med børn
23/5Tigerspring 9 månederLivet med børn
23/5Informanter til spørgeskemaundersøgelseLivet med børn
23/5Alt i livet sker af en årsagGravide over 35 år
23/5Hvad har jeg rodet mig ud i?Gravide over 35 år
23/5Google er din venOrdet er frit
22/5Kære alle. Endelig fik jegGravide over 35 år
22/5Kære Valmue. Åh, ked af atGravide over 35 år
22/5Hej alle. Tak for jeres sødeGravide over 35 år
22/5Kære Kasana...Gravide over 35 år
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Mor vil ikke se sit barn mere
Familierådgiver HejJeg har en søn på næsten 3 år. Jeg og min eks gik fra hinanden, da ...
Hvilke rettigheder har bonusforældre til at se deres bonusbørn?
Skilsmisse-coach Hej CharlotteJeg skriver til dig i håb om at få opklaret et spørgsmål ...
Hvilken medicin må jeg tage mod urolige ben, når jeg er gravid?
Læge Hej MortenJeg er 12 uger henne i min  graviditet og har nu fået a...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne