Jeg syntes ikke det er ok at fravælge et barn fordi det fx har en mulighed for at uvikle autisme eller bliver født med en hjerte fejl. For mig er det ikke etisk i orden at et ellers rask brn bliver en abort.

Jeg synes det er helt i orden, at man kan fosterdiagnostisere fx muskelsvind, der er en meget alvorlig sygdom man ikke kan leve længe med.

Men jeg håber da aldrig man får lov til at tage abort fordi ens barn MÅSKE vil udvikle brystkræft eller MÅSKE kan få en anden sygdom der kan behandles!

Er helt ked af at det ikke allerede er færdig udviklet, da der er en lille risiko for at miste barnet ved en moderkage biopsi, som ikke er til stede når man blot tager en blodprøve på moderen.

Jeg skal, når jeg bliver gravid med næste barn have en biopsi om jeg så skal finde et privat hospital og betale for det.

Det kan godt være der er mange der beskriver Downs børn som små solstråler - og jeg VED af erfaring at de er super glade meget af tiden, især i barndommen og tidligt i voksenalderen.

MEN MEN MEN - jeg har også arbejdet med de her solstråler og når det kommer til sengetiden og en mand/kvinde midt i 60'erne HVER ENESTE DAG græder fordi mor og far (som nu er afdøde for 20 år siden) ikke er kommet og besøgt dem, og ikke kommer og putter deres lille solstråle. Det er en stor ulykke hver eneste dag. Det er jo ikke alle med Downs der er lige velfungerende.
Eller Søren på 42 der må medicineres kraftigt for ikke at overfalde og forsøge at voldtage det kvindelige personale (og alle andre kvinder) på sit bosted.
Dagene op mod Jul der går med at Frida på 58 sidder og kigger ud af vinduet i håbet om at 'bare Mor og Far dog kommer og henter mig hjem til jul... helt uvidende om at forældrene slet ikke er her mere. 

Nej tak, ikke her - jeg HAR set bagsiden af medaljen i rigeligt mål til at jeg med utvetydig sikkerhed ved at et kromosom for meget er = abort for mig. Dette på trods af at jeg holdt særdeles meget af alle de mennesker jeg arbejdede med, som var på den måde som deres præmisser nu engang tillod dem at være.

Selvfølgelig kan der gå masser af andre ting galt, det ved jeg (og de mennesker har jeg også arbejdet med, og det er lige så -hvis ikke langt mere) slemt.

Men får jeg serveret muligheden lige foran næsen at kunne foretage et valg, så vil jeg da selvfølgelig gøre det. 

Det at man MÅSKE kan få en sygdom senere i livet - det synes jeg derimod ikke er en grund til at vælge fra.

Alt andet må man tage stilling til som en del af livet - men når man nu KAN se sådanne alvorlige ting... Hvorfor så lukke øjnene og håbe på det bedste?

Mvh. Anjoha

Du skriver, at du ikke mener, at man skal have ret til at fravælge et barn pga hejrtefejl.

Det har jeg gjort og det var UDEN tvivl det sværeste jeg nogensinde i mit liv har været igennem. 

En hjertefejl er ikke bare en hjertefel. Der er meget stor forskel på den mest alvorlig og mindst alvorlige.

Jeg mener ikke vi ville have gjort noget godt, for vores datter som skulle have været direkte fra kejsersnit på operationsbordet (hvis hun klarede den frem til terminsdatoen) for at få en 7-10 timer lang hjerteoperation, for derefter (hvis hun overlevede) at komme direkte i  kuvøse, indtil hun (måske) blev tre mdr og så skulle havde den næste operation, For at komme tilbage i kuvøsen og for derefter at få en 3 operation. Disse tre operationer ville "kun" være holde i live operationer og derefter skulle hun (hvis hun blev et år) have en hjertetransplantation.

Var vi nu så heldige(!!!!!!!!!!!!!) at et andet lille barn (omk. 1 år) blev hjernedød, så vi kunne arve hjerte, var der 5 % chance for at vi kuunne stå i samme situation når hun blev mellem 7 og 10 år (95 % chance for hun ikke nåede den alder)...

Var vi igen så heldige at det lykkedes skulle vi igennem hele møllen igen når hun blev omkring 18 (hvis hun blev det). Derudover kom al medicinen, alle indlæggelser hver gang der var en virus, et åbent sår, en hudafskrabning, en syg storesøster der ikke måtte være i samme hus, syge forældre der ikke måtte være i samme hus....mbivirkninger af medicin mm....

Vi er dybt taknemmelig over at kunne vælge at skånne vores datter for disse lidelser. Vi er dybt taknemmelige over at kunne skåne hendes storesøster. Vi er dybt taknemmelige over at kunne skåne os selv, men vi var de sidste vi tænkte på.

Omvendt synes jeg det er meget uhyggeligt hvor meget man kan undersøge fra og vi ved af bitter erfaring at vi ALDRIG ville have fravalgt hende pga et måske eller en risiko eller lign. Havde der bare været 10 % chance for at hun kunne have haft et normalt liv (eller ihvertfald et liv, hvor hun som baby kunne have været hos sin mor og far istedet for en kuvøse) havde vi da valgt at kæmpe.

Tror man skal passe rigtig meget på at vurderer hvornår andre gør det rigtige, da jeg virkelig tror de færreste forældre vælger at fravælge deres barn pga et måske. Det er jo ikke noget man gør for sjov. Det er et vågent mareridt.

omvendt tror jeg at alle de test kan give os forældre en falsk tryghed, for der er jo masser sf sygdomme der kan komme senere og ikke kan opdages.

Kære Anjoha og CE,

Tak for jeres inlæg, dejligt at høre jeres tanker og erfaringer omkring dette.

Knus Jebbie

Hej.

Jeg arbejder med børn der af en eller anden årsag ikke følger den gængse udvikling.

Det kan være pga en hjertefejl, hvor de opereres, og derefter ligger isoleret fra forældrene pga sesitivitet (en følge af fx morfin). I og med de mister både fysisk og generel nær kontakt med forældrene, ser vi ofte, at de får følelsesmæssige skader/afvigelser, og har svært ved tilknytning. Det er ikke fordi vi "bare" skal vælge børnene fra, men det er et kæmpe fremskridt, hvis vi kan opdage børnene, og dermed - mit størte håb- undervise forældrene i, hvordan de kan rette op på skaden, så godt det lader sig gøre, for jo før der gøres noget, jo mindre udtalt bliver skaden trods alt.

Man bliver faktisk svært socialt "handicappet", hvis man har en følelesesmæssig tilknytningsforstyrrelse!!

Ligeledes er det et svært handicap, at have autisme, og det er ikke nemt at have et barn der har svært ved at knytte sig, hvis ikke man har forstand på tilknytningsopbyggende arbejde.

Jeg ville ønske jeg kunne tage den test!!!!

Kærligst ment!!!