Snart 6 år - og tisser stadig om natten


27. april 2011 - 8:27

Kære Charlotte

Ja, så handler det igen om Karl :o) Denne gang er det ikke om søskendejalouise men om noget meget mere konkret. Han sover stadig med ble om natten.

Karl blev hurtigt renlig, allerede som 2½-årig smed han bleen og havde stort set ingen uheld. Men han sov stadig med ble om natten, og der blev tisset godt i den, og det gør der faktisk stadigvæk. Den kan være meget tung om morgenen.

Min mand har mange gange spurgt til, om der ikke var noget galt med ham, når han nu stadig tisser om natten, og jo snart er 6 år. Men jeg har altid slået det hen med, at det er meget normalt - især for drenge - at tisse i sengen om natten, ihvert fald indtil de er omkring 6 år.

Men nu er jeg egentlig selv ved at være lidt bekymret. Han skal jo starte SFO/skole her i foråret, og det ville da være dejligt for ham at slippe for den ble.

Han er også selv lidt pinlig over at bruge ble. Ikke til daglig, der snakker han ikke om det, men overfor kammarater og lignende.'

Jeg vurderer, at han vel tisser 1-3 gange hver nat. Han tisser selv inden sengetid, og så vi er begyndt at tisse ham af, når vi selv går i seng omkring 22-23-tiden. Men så tisser han ihvertfald en gang yderligere selv i bleen.

Han sover meget tungt, og jeg tror egentlig, at det er derfor, at han ikke selv vågner ved at han skal tisse.

Hvad tror du? Er der noget galt med ham? Skal vi have det undersøgt? Og hvordan kan vi hjælpe ham med at slippe bleen? Og kan han overhovedet det?

Håber du kan hjælpe os lidt...

Kh Mette

0 synes godt om indholdet.

Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (2)

Sundhedsplejersken

28. april 2011 - 6:09

Kære Mette

Det er en stor ting, når ens barn går fra børnehaven og starter i skole:)
Jeg forstår godt, jeres overvejelser i forhold til om Karls brug af ble om natten kan blive et problem for ham og om det er noget, I skal være bekymrede for.

Ufrivillig natlig vandladning
Man kalder det ufrivillig natlig vandladning (eller enuresis nocturna)og et sted, hvor I kan blive klogere på dette emne er Center for Børneinkontinens. De har lavet en artikel, jeg vil referere til i mit svar og som I kan finde i hele dets længde på dette link: http://www.borneinkontinens.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=3&Itemid=3

Det er noget mange børn gør
Når jeg har sundhedssamtaler med børnehaveklassebørn og deres forældre, er der som regel 2-3 børn i hver klasse, der tisser i sengen om natten. Det er altså et udbredt fænomen, man anslår, at mere end 50.000 danske børn og unge er sengevædere. Man kalder det ufrivillig natlig vandladning, hvis barnet stadig tisser i sengen fra 4-5 års alderen.

Mulige forklaringer på hvorfor
Der er lavet en del forskning på området, hvor man har fundet ud af, at børn der har ufrivillig natlig vandladning producerer store mængder urin om natten. De mangler det hormon, der normalt nedsætter vores urinproduktion om natten, og som gør at vi kan sove igennem uden at skulle tisse.
Andre børn har normal urinproduktion om natten, men hvor blæren ikke er i stand til at rumme det.

Behandling
I dag er de to mest almindelige behandlingsformer en medicinsk behandling eller et ringeapperat. Den medicinske behandling er et lægemiddel, som mindsker den natlige urinproduktion til et normalt niveau.
Ringeapperatet er en føler, der sidder i en tynd måtte, som barnet ligger på. Den alarmerer, når den kommer i kontakt med urin, så barnet vækkes og kan komme ud på toilettet.

Nu ved I lidt om, hvad det er for noget. Jeg vil anbefale, at I kontakter jeres læge, så I kan få lagt en plan for, hvordan I hjælper Karl bedst muligt.

Pøj, pøj – også med skolestart!

De bedste hilsner
Charlotte Munch
Sundhedsplejerske 

 

Log ind for at besvare indlægget |

togt08072004

28. juni 2011 - 10:09

Løsning på ufrivillig natlig vandladning!

Hejsa.

Har lige set dit indlæg og bliver altså nød til at fortælle om vores fantastiske oplevelse med samme problem for vores søn på 5 år.

Han var ligesom jeres dreng meget hurtig renlig om dagen, men brugte ble hver nat nogle gang måtte vi endda skifte 3/4 gange om natten, uden at han vågnede. Vores søn var selv begyndt at blive ked af at bruge ble, specielt når det var andre sovende børn, derfor søgte vi efter en løsning for ca. 5 mdr siden. Igennem noget familie høre vi om en "klog mand" i Ringkøbing som skulle have hjulpet mange børn med samme problem. Vi troede ikke rigtig på det, men skulle alligevel besøge familien i nærheden, så vi gav det en change..

Under besøget strøg "Håkonson" ham nogle gange på ryggen (min mand og jeg kigge undrende på hinanden og tænke hver for sig, det her er vist noget pjat). Vi fik besked på at tage bleen af ham samme nat og "tisse ham af" inden vi gik i seng samt komme igen ugen efter. Den nat tissede han kun en gang og vågende lige bagefter. Efter følgende nætter var lidt op og ned, med alt fra 1 til 4 gange helt våd seng. Men efter andet besøg begyndt der at komme et par helt tørre nætter og efter 3 besøg har vi ikke haft en helt tør og meget stolt dreng, som nu kan holde sig tør en hel nat uden vi tager ham op og "tisser ham af". Det er da fantastisk! 

Så anbefalingen herfra er kalrt, tag nogle ture til Håkonson i Ringkøbing, det er mystisk hvad han gør, men det virker!! -ikke bare for os, han har "kunder" fra hele landet, selv måtte vi tage turen fra Ålborg de 3 gange, men det var helt sikkret den tur værd!

Hvis du vil have mere info er du velkommen til at kontakte mig på tlr@roominspiration.dk 

MVH Tracey

Log ind for at besvare indlægget |

Indsend svar

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
14:27Min kæreste er rigtig megetSeptember 2013
13:13Hej allesammen! :) Jeg erDecember 2013
12:47ja, men nu må vi se, om detSeptember 2013
12:44Ups!Januar 2014
09:44Ja, drenge er som regel nogleDecember 2013
22:21Min mand er megetSeptember 2013
21:27Det kan også være omvændtSeptember 2013
20:37Tak for svarJanuar 2014
20:27Nej, det har jeg aldrigJanuar 2014
20:19Hej Sisse! Hvor er hun dogDecember 2013
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
22/5Så fik jeg ringet til lægen,Livet med børn
22/5tako@live.dkSnart gravid
22/5Test af små børnLivet med børn
22/5Kære Hanne.         Åh, nej!Gravide over 35 år
21/5Åhh Hanne...Gravide over 35 år
21/5Længe siden.Gravide over 35 år
21/5Annika, nu blander du os vistGravide over 35 år
21/5Jeg arvede i sin tid sådan énGraviditet
21/5Sex!?Graviditet
20/5Hej Minkas Uha, det er sværtGraviditet
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Hvilke rettigheder har bonusforældre til at se deres bonusbørn?
Skilsmisse-coach Hej CharlotteJeg skriver til dig i håb om at få opklaret et spørgsmål ...
Hvilken medicin må jeg tage mod urolige ben, når jeg er gravid?
Læge Hej MortenJeg er 12 uger henne i min  graviditet og har nu fået a...
Jeg frygter, at jeg ikke kan amme
Jordemoder Hej HelleJeg er gravid (38+1) og frygter, at min amning ikke kommer ti...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne