Farmor konkurrerer med mormor...


Lone

4. marts 2011 - 11:31

Har I nemmere ved at overlade pasningen af dit lille pus til jeres egen mor - end til svigermor?

 

Spørger I jeres egen mor først, når det drejer sig om pasning - og så farmor bagefter?

 

Eller er det lige omvendt?

 

Ny undersøgelse blandt 423 bedsteforældre viser, at næsten hver anden farmor og farfar synes, at de ser børnebørnene mindre end mormor og morfar. Og næsten hver tredje mener, at mormor og morfar får lov til at være en større del af børnebørnenes liv end dem.

 

Det ser altså ud til, at farmor og farfar føler sig lidt overset, snydt eller forbigået, når det kommer til at være sammen med deres børnebørn. Men passer det?

 

Hvis ja - hvorfor foretrækker I mormor og morfar frem for farmor og farfar?

 
Hvem styrer egentlig, hvem af bedsteforældrene, der skal se børnebørnene mest?
 
Hvad betyder det for manden, at hans forældre ikke er en ligeså stor del af børnenes liv?
 
Hvad er det, mormor kan, som farmor ikke kan?

 

Søndagsavisen vil gerne skrive en artikel om dette emne, og de har spurgt, om vi har nogle debat-lystne mødre, der kan give deres syn på sagen. Jeg har sagt, at jeg vil give jer chancen for at komme med jeres vinkel - så kære mødre: Giv jeres mening - fortæl jeres historie om mor vs. svigermor-problematikken.

 

(Uddrag fra jeres udtalelser kommer med i en lille AOB-debatboks i Søndagsavisen, men I bliver selvfølgelig kun nævnt ved jeres brugernavn.)

 

Jeg glæder mig til at se, hvad I mener ;o)

De bedste hilsner

Lone

0 synes godt om indholdet.

Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (8)

nikkeneje1

4. marts 2011 - 13:03

Hos os bliver mine børn

passet lidt mere hos mormor og morfar end hos farmor og farfar. Men det skyldes ikke at jeg synes de gør det bedre. Mine forældre har bare ikke andre børnebørn end vores 2 børn. Mine svigerforældre har udover vores 2 også 4 andre børnebørn som de også passer meget ofte. Derfor er det nogle gange at de ikke kan, og andre gange synes jeg bare at det ville være at belaste dem for meget, hvis de også tit skal passe vores de 2.

Det er mig der styrer hvem jeg spørger om pasning af børn, og det har min mand det fint med, da han ved jeg ikke foretrækker den ene part frem for den anden.

Jeg vil så sige at de passer på 2 meget forskellige måder, og jeg vil sige at den ene måde nok foretrækkes mest af mig, men jeg synes det er vigtigt at mine børn får lært at der er forskellige måder at gøre tingene på, og at der er forskellige typer mennesker, og at det er OK. Og så synes jeg bedsteforældre er guld værd, og det er en kæmpe gave at give sine børn at give dem lov til at lære dem ordentligt at kende.

MVH

Anette

Log ind for at besvare indlægget |

thrups

4. marts 2011 - 21:31

Uha det bliver et langt indlæg..

Jeg har det bedst med at mine forældre passer vore børn, da jeg ved at de ikke bare får lov at køre showet men at mine forældre også siger fra når deres grænser er nået. Mens mine svigerforældre ofte gribet til de lette løsninger og f.eks. laver flere retter aftensmad så der helt sikkert er livretter til alle. Jeg har det faktisk sådan at svigerne får lov at passe vore børn fordi det skal være ligeligt fordelt, de har aldrig passet vores hund for det kan ikke såre at de ikke får lov til det, men det sårer hvis de ikke får lov at passe børnebørn.

Min mand har det faktisk på samme måde, så vore børn bliver oftest passet af mine forældre, der kun har de 2 børnebørn mens mine svigerforældre har 6 andre børnebørn. Desuden har min svigermor efterhånden svært ved at bære rundt på vores yngste på 13mdr der ikke kan se nødvendigheden af at kunne gå.

Trine er aldrig selv blevet passet af min farfar

 

Log ind for at besvare indlægget |

MiraogMille

5. marts 2011 - 9:46

Hos os er der en naturlig begrænsning af pasning hos farmor og farfar, idet de bor 1½ time væk, mens mine egne forældre bor i samme by som os. Mine forældre bliver derfor altid spurgt først, fordi det er nemmere for os at hente og bringe til dem. Farmor bliver spurgt, hvis mine forældre ikke kan.

Dog føler jeg absolut ingen forskel på, hvem af dem der skal passe bortset fra bekvemmeligheden. Hvis farmor og farfar boede tættere på, blev de helt sikkert spurgt lige så ofte som mormor og morfar.

Mille.

Log ind for at besvare indlægget |

oktober78

5. marts 2011 - 19:13

Hos os er pasningen nogenlunde ligeligt fordelt mellem mormor og morfar - og min mands farbror og tante som agerer "reservebedsteforældre". Min mand mistede sin mor for en del år siden, og hans far har vi ikke megen kontakt med.

Dog er de primært blevet passet af mine forældre som helt små, da de er mere vant til at passe spædbørn - reservebedsterne har aldrig selv fået børn.

Børnene elsker at være begge steder, så vi gør ikke nogen forskel - det kommer bare an på hvad der lige passer bedst.

Det er som regel mig der styrer hvor de skal passes, hvorfor ved jeg egentlig ikke - sådan er rutinen vist bare blevet:)

:) Pia

Log ind for at besvare indlægget |

Frkskruk

5. marts 2011 - 22:15

Jeg har det egentlig bedst med at min svigermor/svigerfar passer, da svigermor er dagplejemor, og bare så vant til børn... Hjemmet er nærmest indrettet efter det og hun har altid en ekstra ble, hagesmæk liggende, hvis vi skulle mangle. Det er bare SÅ nemt.

Kh Helle

Log ind for at besvare indlægget |

Askepotte

8. marts 2011 - 15:14

Det er nok følelsen af at der skal være lidt mere pænt i huset når det er farmor og farfar der kommer og passer ungerne. Så hvis man hurtigt skal have passet dem fordi de f.eks er syge, så er det bare lidt rarere at ringe efter mormor, som man er stensikker på ikke dømmer det kaos der hersker i huset - man kommer måske ovenikøbet hjem til et rent hus og mad på bordet. Det samme er også tilfældet ved farmor, men jeg ville få lidt dårlig samvittighed og ville nok heller ikke helt kunne komme udenom at være lidt flov.

Min mand tager ikke tingene så tungt og har det derfor fint med at pasningen er en smule skævt fordelt, eftersom han ikke ligger vågen om natten hvis han afleverer børn der godt kunne trænge til et bad til mormor og morfar.

Log ind for at besvare indlægget |

Sisse87

8. marts 2011 - 21:55

Livsstil..

Vores lille Asta er multiallergiker og vi har valgt at hun ikke skal udsættes for tobaksrøg. Begge svigerforældre ryger, så det er dermed afgjort at de ikke kan passe hende, medmindre det selvfølgelig er i vores hjem. Dog har svigermor 3 'små' børn i alderen 5-10 år, så er der ikke så meget tid og overskud til børnebørns pasning. Svigerfar er dårligt gående og kan ikke komme op af trappen, generelt nedslidt af hårdt arbejde, så han kan heller ikke stå for pasning. Mine forældre er let til bens, uden små børn osv. de ser også Asta meget oftere, så hun kender dem og er tryg ved dem - så når tiden kommer er det dem frem for svigerforældrene til at passe.

Nogen gange kan det godt virke som om mine forældre er mere interesserede i at have tæt kontakt med vores datter og det giver bare større lyst til at aflevere hende hos dem. Det er lidt svært, hvis man føler at man selv hele tiden skal tage kontakt for at fortælle hvad der sker af nye ting med den lille, så det er lidt et valg de selv træffer.

Vi er fælles i beslutningen om pasning, for der skal ikke være en af os, som har det trælst på nogen måde, men nu må vi se hvor fælles det blir i fremtiden når første pasning melder sig.. hehe..

 

Log ind for at besvare indlægget |

Annedu

10. marts 2011 - 11:46

Her hos os, har vi tit brug for en ekstra hånd, da livet med 3 små børn fra 3 år og ned kræver nærvær og energi.

Når min mand har døgnvagt, er det tit morfar der kommer og leger med børnene, så jeg kan få lavet mad og andre praktiske ting. Min mor lever desværre ikke mere, og det er defor en stor glæde for mig, at min far tager så stor del i børnenes liv. Han er virkelig guld værd ;0)

Mine svigerforældre er også helt fantastiske, men da de bor i Jylland og vi i Kbh, så det er ikke dem som hjælper i det daglige, men de er gode til at komme over en weekend og passe alle børnene, så min mand og jeg kan komme ud sammen og få tid alene. Hvis de boede tættere på, ville de helt sikker være mere på banen, men jeg tror nu stadig, at det ville falde mig mest naturligt at bruge morfar mest ;0)

Anne Mette

Log ind for at besvare indlægget |

Indsend svar

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
19:40Stort tillykke ljbn:) SikkeSeptember 2014
18:40Ja det er virkeligJuni 2015
18:30Hej Nanna Jeg er heldigvisJuni 2015
18:08TildeD Ej hvor spændende. JegJuni 2015
17:52Bortset fra døgnkvalme ogJuni 2015
17:43Det er jeg ked af at høre.Juni 2015
17:23Hej Junimor Jeg sender dig enJuni 2015
17:18Hej kommende mødre Så har jegJuni 2015
12:06ØvNovember 2006
11:58Så er det bekræftet hos lægenJuni 2015
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
20/10Nogen?Livet med børn
19/10Mærker babyen Graviditet
19/10Okay tak for hjælpen :)Graviditet
19/10Enig, ring til lægen mandagGraviditet
19/10Måske du skal ringe til lægenGraviditet
19/10Gravidtet Graviditet
18/10Kære soeb og mille. JegSnart gravid
15/10  Hej tak for dit svar.. DetLivet med børn
15/10Hej dejligt at høre at jegLivet med børn
15/10VALG AF BARNEVOGN.Livet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Hvilken hovedpude skal mit barn have?
Baby- og børnekiropraktor Hej, Min datter vil gerne ligge højt med hovedet, når hun sover. Hun...
Skilsmissecoachen: Om skilsmissebørn og deleordninger
Skilsmisse-coach Hej,Jeg står overfor en skilsmisse. Min mand ønsker et barn på hver ad...
"Min ekskone vil introducere sin nye mand efter 2 måneder"
Skilsmisse-coach Hej,Jeg er ikke selv del af en sammenbragt familie, men tillader mig a...