Din søgning gav:

 

At blive mor, for anden gang..

12

moarsnart

9. december 2010 - 10:39 | Tilbage til mødregruppen

Hej piger..

Jeg er blevet mor for anden gang - og synes der er så mange tanker, der fylder i mit hoved, og tænkte, at jeg ville prøve at 'få lidt luft' for dem herinde - er jeg mon den eneste, der føler sådan, eller er den mon nogen herinde, som kan nikke genkendende til noget af det?

Jeg havde den skønneste fødsel, hvor jeg havde mig selv med hele vejen. Min graviditet var lidt besværlig, og det er dejligt at have fået sin egen krop igen.

Det som er svært, synes jeg, er at falde på plads i den nye rolle som mor til to. Jeg har fået to dejlige børn, og er rigtigt glad. Men - der er på en eller anden måde et eller andet uforklartligt MEN..

Jeg er glad, men træt - og så føler jeg lidt at tiden forsvinder uden at jeg opdager det. Min yngste søn er allerede en måned gammel, og jeg kan have sådan en ubehagelig følelse af 'Hvor kom han fra?' og af ikke rigtigt at kende ham.

Når jeg kigger på min store dreng, kender jeg ham jo bare så godt, alle ansigstudtryk, hans reaktioner på ting osv osv, jeg kender ham.
Men med vores lille nye søn har jeg mest følelsen af ikke rigtigt at kende ham - på trods af at jeg ved, at det er mig der kender ham bedst.

Jeg tror (håber) at det er en helt normal følelse - måske er der andre andengangs eller flergangs- mødre, der har det på samme måde?

PÅ samme tid med lillebrors ankomst føler jeg mig samtidig sat lidt ud på et sidespor i forhold til hans storebror. Før var vi altid sammen, så tit som muligt holdt jeg ham hjemme, og vi tog på udflugter og hyggede med puslespil, leg, tegning, bagning og alt muligt. Nu er lillebror kommet til og tager meget af mors tid - og det er på en gang skønt og forfærdeligt. Jeg krammer min lille søn dagen lang, og elsker det, men fuck hvor jeg savner min store søn.

Min store søn har været afsted de fleste dage, siden lillebror blev født (han er 2½ år), og som regel bliver det lnage dage, da far henter og bringer, fordi jeg ikke helt selv har kunnet overskue den lange gåtur frem og tilbage (35-40 hver vej).. Så han er lige pludselig næsten fuld tid i institution (hvilket jeg håber snart kan ændre sig).. Men man har altså også hænderne fulde med 2 børn hjemme på en gang.

Og tiden går jo fra min nyfødte, hvis jeg skal til at hente min store tidligt /bringe sent  ..

Jeg er nok sådan lidt en 100% mor - på den måde ment, at jeg har givet mig selv 100% til min store søn, været der altid og været rigtigt meget sammen. Tilgengæld har jeg slækket lidt på tid til de venner, som ikke går under kategorien rigtigt gode venner. Jeg har sådan en følelse af at mit barn fortjener at jeg er her sammen med ham- og at det ofte også er det jeg foretrækker. Jeg elsker den gode tid sammen med min store søn. DEn ro og fordybelse, som vi har været vant til. Den er dog nu blevet brudt af lillebrors ankomst, idet hans behov for at amme, blive skiftet og for at være tæt på mor, naturligvis kommer før mange andre ting..

Jeg nyder også tiden hjemme alene med min nye søn, skønt at ligge tæt og høre hinanden trække vejret - det er dér jeg virkelig føler, at vi lærer hinanden at kende. Så det er bare skønt, når der er tid til det..

For tiden er jo bestemt en væsentlig faktor i alt det her - også i forhold til det med at være 100% mor - man kan jo ikke være 100% mor for den ene søn, og 100 % mor for den anden søn, 100% for min mand og også lidt for mig selv :-) .. Og netop den balance skal jeg åbenbart bruge lidt tid på at finde. Fordelingen af sol og vind, så det fungerer for alle parter.

Der var en, som sagde til mig, at da de fik deres anden barn tog det hende lidt tid at lære, at det ikke kun var nødvendigt med fokus på den store, og dennes tilpasning til den nye situation, men at man ligesom skal fokusere på at være en familie, og på at der bliver plads til alle. Og det giver rigtigt god mening - men det er rigtigt svært synes jeg..

Tja, håber ikke at det blev alt for forvirrende - mon der er nogen, der kan genkende disse tanker om at blive mor for anden (eller måske flere) gang?

Knus moarsnart


Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (8)

12

Sonja27

9. december 2010 - 11:26 | Tilbage til mødregruppen

Hej

Jeg er selv mor til to, og kan sagtens nikke genkendende til det du beskriver. Jeg har så en dreng på 4 og en pige på 2, men husker stadig tydeligt den følelse af at man ikke længere kunne give den store det samme som man havde kunnet før den lille kom. Og jeg kunne heller ikke lige overskue at beholde ham hjemme eller hente ham tidligt.

Men jeg kan trøste dig med at det med tiden bliver bedre. Når først man lige kommer ind i en rytme med den lille må man arrangere det sådan at manden lige må ta den lille lidt imens du laver noget alene med din store dreng, så han ikke føler at han adlrig har dig alene mere. Og det giver også dig en bedre samvittighed. Men det er en hård tid, og man skal virkelig finde al sin posivtive energi frem......væben dig med tålmodighed, så skal alt nok gå....

Hilsen Sonja

Log ind for at besvare indlægget |

12

nikkeneje1

9. december 2010 - 13:39 | Tilbage til mødregruppen

Også her....

Jeg er mor til Nikolai, snart 6år og Camilla, snart 9 måneder.

Jeg har du, altid prioriteret Nikolai foran alt andet, og han har fået enormt meget opmærksomhed, måske mere end godt er, men det er så en anden snak. Derfor havde jeg specielt de første 3 måneder efter Camillas ankomst, enormt dårlig samvittighed overfor ham, for jeg var ikke en brøkdel af det sammen med ham, som jeg var tidligere.

Jeg har ikke haft den der følelse af at jeg ikke kender Camilla så godt, men er heller ikke så koncentreret sammen med hende, som jeg var med Nikolai, netop fordi jeg også har Nikolai på sidelinien at skulle tage mig af. Derfor får hun på sigt nok ikke den der over-opmærksomhed, som Nikolai gjorde, og bliver måske heller ikke i så høj grad stimuleret som han gjorde, men det tror jeg kun er godt. Hun lærer fra dag 1 af at man skal kunne vente og tage hensyn, og at man ikke altid er midtpunkt, og familiens dronning.

Efter Camilla blev 6 måneder synes jeg vi er kommet ind i en rigtig god rytme. Selvfølgelig har jeg ikke den alenetid sammen med Nikolai som jeg havde engang, men til gengæld har han fået verdens bedste gave: en lillesøster som han kan dele sorger og glæder med, når vi forældre ikke er her mere engang. Nu er vi også så heldige at han slet ikke har været jaloux og han EEEELSKER sin lillesøster.

Men jeg synes de første 3 måneder var mega-hårde, og var meget i tvivl om vi nu havde gjort det rigtige i at få et barn mere, men nu idag hvor Camilla nærmer sig de 9 måneder er jeg ikke i tvivl. Det er det bedste vi nogensinde har gjort. Det er selvfølgelig stadigvæk hårdt arbejde at have 2 børn, men man må bare lade være med at forlange for meget af sig selv og gøre det så godt man kan.

Så glæd dig.... det bliver lettere og lettere jo ældre den mindste bliver :-).

KNUS

Anette

Log ind for at besvare indlægget |

12

Pmor

9. december 2010 - 15:15 | Tilbage til mødregruppen

hvor er det svært at blive mor igen

Hejsa "moarsnart".

Har lige læst indlægget og svarene - og sidder med tårer i øjnene. For det ramte bare plet! Min lille datter bliver 4 uger i dag og jeg har i forvejen en fantastisk søn på snart 5 år. Og jeg SAVNER min søn så meget, hele tiden! Jeg har altid givet min søn meget opmærksomhed, og her den sidste tid inden jeg fødte, har jeg jo haft barsel og vi har bare hygget sammen. Han har holdt mange fridage hvor vi har gået ture eller gået på café sammen. Rigtig hyggeligt. Lige pludselig har jeg født og skulle være indlagt 6 dage på sygehuset - hvor min søn havde det rigtig svært, fordi han savnede sin moar! Da jeg omsider kom hjem, var der jo slet ikke den tid til overs, som der var før. Jeg og min mand har haft som fast rutine, at vi skiftes til at putte ham, og det har vi forsøgt at holde fast i. Det er kun enkelte gange, hvor den er smuttet, men forleden sad jeg endda og ammede lillepigen mens jeg læste godnathistorie for min søn.

Forleden dag svnede jeg ham lige pludselig så meget, at jeg selv hentede ham i børnehaven mens min mand passede lillepigen - hun bliver ammet, så det er ikke så nemt at forlade hende.

Heldigvis er min søn rigtig glad for sin lillesøster og skal nusse og ae hende hele tiden. Han er samtidig mere sur og tvær og reagerer på mig og min mand, men ifølge min SP er det naturligt og vi skal som forældre støtte ham og ikke skælde ud.

Jeg kan også nikke genkendende til følelserne overfor den lille. Jeg kender hende ikke rigtig og kan også godt få liiidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke helt har den samme tid og overskud/lyst til at lære hende at kende, som jeg havde med min søn. Faktisk kan jeg næsten ikke vente, til hun bliver lidt større og mindre krævende. Hendes behov skal jo opfyldes her og nu, og det er belastende, synes jeg sommetider - sådan havde jeg det ikke med min søn.

Jeg er også indimellem i tvivl om vi nu har gjort det rigtige ved at få et barn mere! Stakkels lille pige, at mor tænker sådan :-( For hun er nu meget sød!

Ville bare dele mine tanker og vise, at du ikke er alene. Vi skal bare holde ud. Efter at have læst svarene til dit indlæg, så glæder jeg mig enormt meget til at det bliver nemmere om nogle måneder, hvor jeg forhåbentlig vil synes, at det var det rigtige valg.

Kh Poula og lillepigen 4 uger

Log ind for at besvare indlægget |

12

mussepynt

9. december 2010 - 18:06 | Tilbage til mødregruppen

Hej...

For 7 år siden blev jeg mor til nr. 2, og jeg frygtede at jeg ikke havde "hjerterum" nok til to børn....jeg kunne ikke forestille mig at kunne elske nr. 2 som jeg elskede nr. 1....men det kunne jeg :-), og jeg savnede nr. 1 og den to-samhed vi havde haft, men tingene fandt sin gang og vi fik en god rytme i huset hvor der blev plads til alle.

For 8 uger siden blev jeg mor til nr. 3, og igen meldte de samme tanker sig...kunne jeg rumme et barn mere, og hvor meget ville jeg føle at jeg savnede de to andre børn.

Jeg kunne godt rumme et barn mere :-), og mere til. Nr. 3 var den nemmeste at blive mor til. Havde og har en indre ro der også smitte af på de to store.

Meeeeen når det er sagt er der fortsat stadig kun 24 timer i døgnet og det kan svært at nå alt det man gerne vil. Så sent som i går sagde jeg til min mand at jeg føler mig utilstrækkelig, overfor ungerne og overfor ham. Han spurgte mig i går morges, "Hvordan har du det"...gloede på ham og tænkte..."aner det ikke, jeg er her bare, sådan en slags praktisk gris".

Mine to store børn er jo så store (7 og 10 år) at de er gode til at underholde sig selv, og har også været vant til det, men jeg kan nu fortsat godt lide at bage, lave mad, læse, tegne og hygge med dem. Og det har de også behov for....det kan desværre ikke altid lade sig gøre lige når jeg eller de gerne vil.

Derfor prøver jeg at være god til at have god tid til dem når vi så laver noget sammen. Være 100% sammen.....

Jeg er så glad for mine tre unger, men dem der siger det ikke er hårdt, de lyver!!

Mange hilsner

Ditte, som når det bliver lidt for surt og for hårdt, er overbevist om at vi igen finder en rytme der passer os alle...med tiden.

Log ind for at besvare indlægget |

12

katrine1980

9. december 2010 - 22:58 | Tilbage til mødregruppen

Hejsa.

Er lige på besøg fra januar-terminen. Har to børn. En pige på 5 1/2 år, en dreng på snart 3 1/2 år og er nu gravid med nr. tre. Kan godt nikke genkendede til det du skriver og husker også den første tid, efter min søn blev født, var hård, fordi jeg følte mig meget splittet. Ville jo gøre alt for min lille søn, men var så nervøs for at min datter skulle opleve at jeg ikke var der for hende. Heldigvis var min søn meget nem, og han var god til at ligge selv, hvis jeg skulle hjælpe min datter med noget. Ofte læste jeg historier for hende mens jeg ammede min søn og prioriterede også at lave alene ting med hende, mens far tog sig af vores søn. Jeg ammede, men havde jeg lige ammet kunne jeg godt gå på legeplads el. lign med hende en times tid (og have mobilen på mig). Den første tid vil jeg også beskrive som to forskellige slags kærlighed til mine børn. Min store datter elskede jeg så meget og kendte hende ud og ind og kendte alle hendes behov. Min lille søn ville jeg gøre alt for at beskytte, da han jo var helt hjælpeløs, men jeg kendte ham jo netop ikke lige så godt. Var jeg blevet bedt om at vælge én af mine børn lige der i starten, havde jeg vagt min datter. I dag ville jeg på ingen mulig måde kunne vælge (og heldigvis kommer man jo ikke ud for sådanne valg).

I dag knus elsker jeg dem begge lige meget og kærligheden er den samme og kan kun sige det er fantastisk at være mor til flere:-) Kan ikke sige præcis hvornår denne ændring kom, men jo mere man lærer sit barn at kende og alle dets behov, jo nemmere bliver det og jo mindre splittet er man. Jeg prioritere stadig at holde fridage med dem hver især indimellm, da det er skønt med den nærhed man så har, og man kan være der fuldstændig for den ene.

Mine børn er så glade for hinanden og jeg er sikker på, at det er en gave med søskende. Det er selvfølgelig til tider udfordrende med flere og her er også søskendeskænderier dukket op, men er nu helt sikkert på at det er det bedste vi har gjort for dem.

Er nu spændt på hvordan det bliver med endnu en lille baby i huset og hvordan de to store tager det. Spørgsmålne dukker op igen, om jeg nu kan være der nok for de to store m.m? Tror det er en del af mor/forældre-rollen, fordi man jo vil gøre det allerbedste for sine børn.

Mvh Katrine 36+0 med barn nr. 3

Log ind for at besvare indlægget |

12

Mettemor80

15. december 2010 - 11:39 | Tilbage til mødregruppen

Jeg kunne have skrevet dit indlæg. Du sætter helt præcise ord på, hvordan jeg har det lige nu.

Synes også jeg har så mange konflikter med Karl. Noget, jeg altid har kunne håndtere godt tidligere bliver nu til store følelses-opbrud. Det er så svært.

Jeg skrev et indlæg til sundhedsplejersken her i PLUS, og hun gav mig et VIRKELIGT godt svar. Finder lige linket til dig. Måske kan du også bruge det til noget: http://altomboern.dk/node/588018

LAd os da så få lidt gang i den her mødregruppe herinde - det ser jo ud til, at vi er mange, der har det på samme måde.

Kh Mette...

Log ind for at besvare indlægget |

12

FroekenH

15. december 2010 - 22:54 | Tilbage til mødregruppen

SKØNT at høre at jeg ikek er den eneste... Og der er kun en der har skrevet det, men jeg har det også sådan at jeg ikke rigtigt gider at fordybe mig i hende den nye. Hun er da meget sød, men hun er mest irriterende og grim, og ikke nær så skøn som min søn, selvom jeg altid har ønsket mig en datter.

det føles ikke rart at have disse følelser, men håber bare at de går væk snart ;/

enig i at vi skal då gang i denne mødregruppe, men suk hvor er det svært at få tid til at skrive herinde...

Kh ina og Astrid som er 5 uger på fredag.

Log ind for at besvare indlægget |

12

Lone-bone

11. januar 2011 - 14:34 | Tilbage til mødregruppen

Min storesøster fik det råd fra sundhedsplejersken, at hvis den store tigger og beder om tid, mens man sidder og ammer, skal man sige at man vil give dem tid bagefter. Så er 15 minutter med fuld opmærksomhed nemlig ofte nok til, at de ved at mor stadig er der for dem....

Jeg ved ikke om det virker for alle, men det virkede for min søster...

Log ind for at besvare indlægget |

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
20/7Cheap Nike NFL Jerseys China7aAugust 2013
20/7Wholesale Jerseys6zJanuar 2016
20/7Cheap Jerseys5tOktober 2009
20/7Cheap NFL Jerseys1rNovember 2009
20/7Cheap NFL Jerseys China8tMaj 2015
20/7http://www.cheapdiscountjerseysnfl.us.com/2yApril 2008
20/7Cheap NFL Jerseys Wholesale5oMarts 2002
20/7Wholesale NFL Jerseys2sApril 2012
20/7Cheap Jerseys China9aNovember 2008
20/7Cheap Jerseys Free Shipping5eMaj 2009
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Tid:Emne:Skrevet i:
19:40Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
18:34Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
17:25Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
16:20Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
14:05Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
12:59Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
10:47Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
09:47Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
07:34Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
06:24Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Opdragelse og parforhold: Hvordan tackler jeg, at vi er forskellige?
Familierådgiver Hej GitteJeg lever sammen med min kæreste (en kvinde). Hun er 47 år, o...
Tidlige tegn på graviditet
Jordemoder Kære CamillaJeg har de sidste 2 uger gået med lidt ondt i maven, lidt ...
Mulige problemer ved sen graviditet
Jordemoder Hej Camilla Jeg er snart 39 og mor til 3 piger på 3, 5, og 7 år. ...
Annonce