Din søgning gav:

 

Blevet storebror - og fræk!

1986

6. december 2010 - 11:57

Hej Charlotte

Jeg skriver til dig, fordi jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere min store søn, Karl, der er 5 år og lige blevet storebror.

Han har altid været mors dreng - er meget kærlig, omsorgsfuld og sød normalt, men efter han er blevet storebror har han så tydeligvis reageret. Jeg er opdateret på alt det, man kan gøre med den store, når den lille kommer (inddrage ham, give ham ekstra opmærksomhed m.m), men det er ikke så ligetil, synes jeg.

For det første er han overhovedet ikke interesseret i lillesøster. Hun kan godt få et kys og lignende, men hun 'kan jo ikke noget', der er psændende for en 5-årig. Derfor føles det også mere som at give ham en 'pligt', hvis jeg spørger om han vil finde en ble, hjælpe med at skifte hende og ligneden - for han gider faktisk ikke!

For det andet er det virkelig svært at give ham alene-tid og ekstra opmærksomhed. Begge børn vil jo have deres mor - og hans behov viger jo altid for en skrigende lillesøster, der vil have mælk. Det kan faktisk være helt stressende, at skulle tilgodese begges behov på én gang. FØler mig meget splittet mellem dem.

Nu er han så blevet fræk. Jeg ved godt, at det er en reaktion. At negativ opmærksomhed er bedre end ingen, men når vi står i situationen, hører al rationalitet op, og jeg føler mig så provokeret af ham og bliver virkelig vred. Råber ad ham - højt - og får simpelthen så dårlig samvittighed bagefter.

For eksempel i morges, så skulle han tage sit overtøj på, for vi skulle afsted i børnehaven. Lillesøster var klar i voksiposen, og vi havde lidt stress med at komme ud af døren. Jeg bad Karl om at tage sit tøj på, og så sad han bare oppe på trappen og sagde: Næ, det gider jeg ik'! Det var helt tydeligt, at han drillede eller provokerede og godt vidste, at det ikke var i orden. Det var endda lidt som om, at han bare ventede på, at jeg skulle blive rigtig vred. Jeg forstår det ikke! 

Jeg forsøgte igen helt roligt, men han gentog bare sin sætning på samme måde som før med et smil på læben.

Jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Skulle jeg bare blive ved, og så kunne vi sige den samme sætning hver især i en halv time?? Det endte desværre med at jeg blev SÅ vred - bar ham ned ad trappen og puttede ham i overtøjet. Og var meget vred. Ved godt, at det slet ikke var i orden. Og har det så dårligt lige nu, for hvor blev overskuds-mor lige af?

Kan du give mig nogle konkrete råd til, hvordan jeg med ord, handlinger eller lignende kan håndtere sådan en konkret-praktisk situation lidt bedre?

Og ja - så ved jeg godt, at han trænger til lidt alene-tid med mor og noget andet sjov til en stor dreng, der jo nok er ved at få spædbarns-kuk...

Håber du kan hjælpe..

KH Mette


Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (5)

1986

oktober78

7. december 2010 - 18:30

Hej Mette - har desværre ingen gode råd, men vil bare sige at du lyder HELT normal i din reaktion over for ham - der er grænser for hvor rationel man kan være som nybagt mor med søvnunderskud:)

Jeg har to drenge på hhv. 2 år og 10 måneder, og 1 år og 8 måneder - og har termin med endnu en dreng om 4 uger - er SÅ spændt på hvordan de reagerer!!

Håber at det hurtigt løser sig for dig, og du får din dejlige dreng tilbage:)

Mvh. Pia 35+6

Log ind for at besvare indlægget |

1986

Sundhedsplejersken

7. december 2010 - 21:05

Hej Mette!

Hvilken ærlig og rammende beskrivelse du giver af, hvordan det er at være presset som mor og handle på en måde, man ikke ønsker.
Du beskriver magtesløsheden, den dårlige samvittighed og ønsket om at kunne leve op til det dominerende ideal om at være ”overskudsmor”.
Overskud er bare ikke lige det man vælter sig i så tæt på en fødsel, med et spædbarn der vækker dig om natten og Karl, der skal finde sin nye rolle i jeres familie.

Der kan være mange grunde til, at Karl reagerer som han gør i den situation du beskriver fra jeres morgener. Alle forældre kender til de situationer, hvor barnet giver den fuld skrue og der er stærke følelser i kog. Man behøver bare at gå i supermarked sidst på dagen for at se børn koge over.

Kunsten at skifte gear
Udfordringen for dig er at arbejde med, hvordan du selv reagerer i den tilspidsede situation. Det er vigtigere end at forsøge at få Karl til at opføre sig anderledes. Kunsten er ikke at lade sig rive med og bruge de samme overlevelsesstrategier som Karl, da de får dig til at kortslutte og bringer dig ud af kontrol.

Den store udfordring er at lære at skifte gear, finde roen og det anerkendende nærvær. Sæt dig på gulvet ved siden af Karl og begynd at sætte ord på hvordan han har det:” Det er irriterende for dig at skulle til at have overtøj på og ud ad døren”. ”Kom lad os hjælpes ad og se hvor hurtigt, du kan få tøjet på!”

Jeg ved, at det lyder nemmere, end det er!
Gennem hele livet kan vi øve os i at skifte gear, være opmærksomme og mærke og styre vores impulser. Når Karl mærker, at du lytter til ham og anerkender ham, smitter det af på hans måde at være på. 

Så er der nogle dage, hvor ord ikke rækker, og du må bruge ”handlekraftig kærlighed”, dvs. flytte ham fysisk. Det kan fx være ud i bilen for at han kan komme i børnehave. Forsøg at bevare roen og genopret kontakten bagefter og den gode trygge stemning.

Der er andre situationer, hvor dig og Karl skal have tid og mulighed for at rase ud hver for sig. En pause fra hinanden giver mulighed for at se konflikten på afstand.
”Nu går jeg ind ved siden af, da jeg ikke kan holde ud at være sammen med dig på denne her måde.”

Måske er der en anden gang brug for noget helt andet. Det kan være at du får vendt stemningen ved at bruge fantasi eller humor og dermed får punkteret konflikten.

Grib chancen for nærvær
Næste gang du har en rolig, fortrolig stund med Karl så prøv at invitere ham til en snak om, hvordan det er at blive storebror. Giv ham et bud på de følelser, du kan forestille dig, at han har. Du kan evt. starte med nogle generaliserende vendinger så som: ” Jeg ved, at der er mange børn, der synes at det er irriterende, når der kommer sådan en lille en, der tager så meget af sin mors tid”…..

Hvis Karl begynder at fortælle, hvordan han har det, så lyt opmærksomt til hans ord og spørg ind til det han siger. Fortæl ham, hvad du tænker og prøv om I kan finde sammenhænge og nye muligheder og ideer til fx hvordan en god morgen kunne se ud. 
   
Løs tingene sammen med din mand
Prøv at tale med din mand om hvordan I kan støtte og hjælpe hinanden, når stressniveauet er højt og I kører på pumperne. Måske kan I inddrage familie/venner til at aflevere og hente i en periode, eller bare komme med en portion varm mad.
At være overskudsmor er også at erkende, at man ikke er perfekt og at kunne bede om hjælp.

God bog
Når det engang lysner og du/I får tid til at læse, så er denne bog vældig inspirerende:
”Den levende familie” – Hvordan nærvær gi´r selvværd af bl.a. Mette-Marie Davidsen(red.)

Håber du har fået ideer til at komme videre!

De bedste hilsner fra
Charlotte Munch
Sundhedsplejerske

 

 

Log ind for at besvare indlægget |

1986

Mettemor80

8. december 2010 - 9:11

Åhh, hvor du rammer plet!

Ja, fuldstændig! Du rammer helt plet. Sidder her og skammer mig næsten over, at jeg ikke selv kunne se det. At han jo bare trænger til at jeg skifter gear!

Måske har det helt også været lidt for stressende; at få alle pakke-nellikerne ud af døren og i børnehave, have styr på mad, hus, mand og kærlighed og lige samtidig finde roen med en lille, amning, nusseri og nærvær der også.

Jeg vil jo bare gøre det så godt jeg kan. Det er svært at tænke på, at Karl på en måde bliver straffet for, at vi har lavet en lillesøster. Det synes, jeg jo på en måde er synd for ham.

Jeg vil prøve at acceptere, at det ikke altid kan være perfekt, at vores morgener bare nogen gange er kaos, at Karl og mig nok vil være uvenner nogle gange i den kommende tid. Men jeg vil så gøre som du skriver og forsøge at geare ned, at rumme hans følelser og imødekomme ham lidt mere end at presse på og blive vred som det første.

Det kræver så bare liiiiide lidt mere overskud, men forhåbentlig er det godt givet ud. Savner min søde dreng, og det smerter mig, at han lige nu har det lidt svært med den nye situation.

Tak, Charlotte...

Kh Mette

Log ind for at besvare indlægget |

1986

millemulle

18. december 2010 - 22:22

Tror jeg ville...

give den ældste mere opmærksomhed, når den lille ikke er ved brysterne. Fx lave noget med ham, hvor det er alene-tid og opmærksomhed fra mor. Så tror jeg, at han bedre kan håndtere den nye situation. Hvordan går det nu?

Log ind for at besvare indlægget |

1986

Thranep

22. december 2010 - 22:31

bullseye...

hvor rammer du bare helt i bullseye med din beskrivelse af. hvordan man kan føle sig splittet som mor til to, og hvordan man nogle (mange) gange reagerer med vrede, magt og hårdhed for at klare situationen nu og her. jeg kan genkende mig selv og mine to små. den ældste havde seriøst aldrig fået en vred tone før i sit liv, da hun blev storesøster. det lavede helt om i mit univers at jeg blev så splittet og reagerede så vredt på hende....min dejlige lille datter, som bare gerne ville være med. uh, det var nogle virkelig hårde måneder i starten. for os alle og mere end vi havde regnet med. men nu, baby er 7 måneder, kører det meget bedre. selvfølgelig er der dage, hvor man ikke får medaljen som præmiemor, men oftest er der plads til grin, snak, en bog, en film, en gåtur, etc... det kommer i takt med at baby bliver ældre - og i mine øjne meget mere håndterbar og nem. langsomt vil i finde rytmen som familie med 4 medlemmer. men erkendelsen af at have råbt af sin elskede førstefødte...den er ikke rar. fremadrettet skal det absolut nok blive bedre for jer - tilgiv nu lige dig selv, smil til karl, giv et kram og tænk positivt: i dag vil jeg tilstræbe at komme ham i møde med en snak, et spil, en gåtur, etc. vær glad for de små skridt og VID at alle mødre til flere børn har været i dine sko. held og lykke, glæd dig til om nogle få måneder, det lysner;-)

 

Log ind for at besvare indlægget |

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Tid:Emne:Skrevet i:
15:12hjæælp :)Snart gravid
13:18Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
13:18Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
13:18Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
13:18Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
09:13Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
09:13Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
09:12Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
09:12Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
07:43Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Når far skal være væk
Sundhedsplejerske Hej.Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og hvad der er bedst for vores 2...
Multiallergi hos børn
Sundhedsplejerske Hej sundhedsplejerske ​Min 7-årige søn er multiallergiker (astma, pol...
Opdragelse og parforhold: Hvordan tackler jeg, at vi er forskellige?
Familierådgiver Hej GitteJeg lever sammen med min kæreste (en kvinde). Hun er 47 år, o...