Tisser i bukserne i protest


sgjoje

5. november 2010 - 11:31

Hej med jer,

Sigurd stoppede med at bruge ble for ca. 1 1/2 mdr siden. Det er generelt gået rigtig fint, og han har godt styr på, hvornår han skal det ene og det andet.

Men vi har lagt mærke til, at han nogle gange tisser i buskerne, når han ikke har fået sin vilje eller har fået lidt skældud. Det virker meget bevidst, og han gør også opmærksom på, at han skal tisse - men for sent, for han er allerede i gang. F.eks. her til morgen mens vi spiser morgenmad. Han har et tog på bordet, det må han gerne, så længe han ikke leger, men spiser sin mad. Han begynder så at lege med toget, og vi siger til ham nogle gange, at han skal lade toget stå og spise sin mad. Da han ikke stopper, siger jeg, at jeg tæller til tre og så sætter jeg toget ned på gulvet, hvis han ikke stopper. Jeg tæller, han stopper ikke, og så sætter jeg toget ned på gulvet. To sekunder efter siger han "Mor, pipi (=tis på spansk)", og i samme øjeblik kan jeg høre, at det drypper ned på gulvet. Og han havde lige været på toilet og tisse 10 minutter inden, så det var ikke bare fordi, at blæren var overfyldt, skulle jeg mene.

Jeg synes, det er mega frustrende! Jeg ved jo, at han godt kan holde sig og sige til, når han skal tisse. Og jeg opfatter det, som en protest. Men samtidig ved jeg jo ikke, om han er gal eller ked af det, og om han virkelig 100% har styr over det, når følelserne tager over, og jeg vil heller ikke skælde ham ud over at tisse i bukserne, for han kan jo have et uheld. Men nu er det bare sket en del gange efterhånden, og det bliver sådan liiiidt træls, at man skal være "bange" for at sige noget til ham af frygt for at han tisser i bukserne, hvis man nu er i byen, ude at gå en tur eller andet.

Er der nogen, der har prøvet det samme? Hvad har I gjort?

hilsen Britta

 

 

0 synes godt om indholdet.

Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (1)

Mettemor80

5. november 2010 - 17:24

Tisser i protest?

Hej Britta

Jeg kan godt forstå, at du er frustreret over det, og vil lige give dig mit besyv med.

Så vidt jeg kan se er Sigurd 2½ år. Det er rigtig flot, at han - som dreng - allerede er blevet renlig. Drenge er som regel lidt større, før de smider bleen, så det er virkelig flot, at han kan allerede. Derfor kan man selvfølgelig godt have uheld - og det tror jeg også, at du skal acceptere, at han har.

I forhold til din situation: Jeg tror ikke som udgangspunkt, at børn er udspekulerede eller bevidst gør noget for at såre, 'skade', hævne sig eller protestere over for mor eller fars beslutninger. Ikke så små børn ihvertfald. Små børn - under 6 år - kan slet ikke konsekvens-beregne på den måde. Når børn bliver vrede over, at de ikke må få slik eller andet, så er det ikke fordi de tænker "nu bliver jeg rigtig vred, så mor bliver nødt til at give mig slikket". Det kan de slet ikke. De bliver rigtig vrede, fordi deres lille hjerne simpelthen bare vil have det slik og slet ikker er udviklet nok til at give slip på den tanke (det har jeg læse i en tekst her på AOB om selvstændighedsalder - rigtig god artikel forresten). Han lille hjerne kan derfor heller ikke lade være med at lege med toget, der står og frister der lige foran ham. Hvis du vil have, at han skal spise og ikke lege, så foreslår jeg, at du helt fjerner legetøj fra bordet. Så bliver han ikke fristet.

Derfor tror jeg heller ikke, at han bevidst tisser i bukserne for at protestere eller vise sin utilfredshed. Jeg tror simpelthen, at han tisser, fordi han reagerer på den følelse, han får, når du drager konsekvens af hans handlinger. Jeg tænker, at han er for lille til at forstå den konsekvens, der rammer ham, når du tæller - en to tre. Tror ikke, at han kan forstå, hvorfor du tager toget fra ham. Prøv måske istedet at sætte handling lige efter dine ord, så du stille og roligt siger: "Sigurd, jeg vil ikke have, at du leger, når vi spiser" - og så sætter toget væk, så han ikke kan se det, og fortsætter: "Når du er færdig med at spise, så kan du lege med toget igen". Hvis han bliver sur, må du gentage stille og roligt - så tror jeg, at han forstår til sidst.

Måske bliver han ked af det, når du tager toget fra ham? Når man kun er 2½ og ikke kan konsekvens-beregne, så er det måske et chok, at du rent faktisk tager toget fra ham. Måske bliver han ked af det, fordi han kan mærke, at du bliver vred på ham?

Jeg ved det ikke, for jeg kender ham ikke. Men når jeg ved, at små børn ikke kan hævne sig med vilje eller være udspekulerede (selv om vi godt kan synes, at det virker sådan), så tænker jeg, at hans tisseri er en reaktion på noget følelsesmæssigt - at han oprigtigt bliver ked af det, føler skyld eller lignende.

Nå, det blev lidt rodet. Jeg håber ikke, at det blev for skrapt eller noget, men jeg synes, at du lige skulle vide, hvad jeg tænkte. Hvad siger din sundhedsplejerske?

Ellers så prøv at læse den der artikel om selvstændighedsalder.. linket er her: http://altomboern.dk/artikel/selvstaendighedsalder 

Held og lykke med det hele..

Kh Mette (39+4 - og med en søn, Karl, på 5)

Log ind for at besvare indlægget |

Indsend svar

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
20/9KvalmeGraviditet
20/97 uger - græder/skriger hver aftenLivet med børn
20/915 år.. Gravid.Graviditet
18/9kommer an på oversvømmelsen artLivet med børn
16/9Drengenavn: Nohr Pigenavn:Navne
16/9Nohr og Ophelia - synes jegNavne
16/9Tak for dit svar og ikkeNavne
16/9Hjælp til navneOrdet er frit
16/9Selvfølgelig...Livet med børn
16/9Vigtig meddelelse til jer alle: Ved I, om jer...Ordet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Hvilken hovedpude skal mit barn have?
Baby- og børnekiropraktor Hej, Min datter vil gerne ligge højt med hovedet, når hun sover. Hun...
Skilsmissecoachen: Om skilsmissebørn og deleordninger
Skilsmisse-coach Hej,Jeg står overfor en skilsmisse. Min mand ønsker et barn på hver ad...
"Min ekskone vil introducere sin nye mand efter 2 måneder"
Skilsmisse-coach Hej,Jeg er ikke selv del af en sammenbragt familie, men tillader mig a...