Hej Alle
Jeg er frustreret over maden til min lille pige Christine. Hun er nu 6,5md gammel og har fået skemad siden hun var 4md. Jeg har brugt færdigblandninger fra Beauvais, men synes nu at jeg har fået det nødvendige overskud til at lave maden selv.
Så i aften har jeg kogt kartofler og gulerødder og most dem. Men det ville Christine slet ikke have. Hun lavede lyde som om hun skulle kaste op. Ikke særlig rart. Jeg ved godt at der skal flere smagsprøver til før hun kan lide maden, men hvor er det altså trist når man har stået og lavet mad som bare skal kasseres. Men men vi prøver bare igen og igen til maden smager den lille.
Synes det er svært at nå det hele. Ammer kun 1 gang i døgnet og derfor har jeg focus på væske. Christine får MME af kop til alle måltider og inden hun skal ud og sove. Jeg synes bare ikke at hun får nok. Måske skal jeg stole på hende og tænke at hvis hun har brug for mere så vil hun drikke mere mår nu jeg tilbyder det mange gange. Jeg tror bare ikke at hun kommer op på 400ml MME om dagen.
Ville lige dele mine tanker med jer.
Håber at det går godt hos jer og at i nyder jeres dejlige børn.
Smil fra Louise og Christine 010909
Log ind for at besvare indlægget

















