Fødte hjemme sidst og vil helt klart gøre det igen :-)

Jeg fødte min søn hjemme, da han kom til verden for 2 år siden. Forinden havde jeg født min datter, som nu er 5 år, på Hvidovre hospital. Hende fødte jeg i modtagelsen og det er ikke det mest behagelige sted at føde ;-)

Da min mand er hollænder, hvor en tredjedel af alle gravide føder hjemme, var der ikke meget overtalelse der. Jeg fornemme på mange gravide, at en af de ting, der afholder dem fra at føde hjemme er, at deres mænd er skeptiske. Det problem havde jeg så ikke. Faktisk ville min mand gerne have haft, at jeg fødte hjemme første gang, men det var jeg ikke parat til.

Vi havde valgt, at vores søn skulle fødes i sengen og ærlig talt, så var min største bekymring, hvor meget det ville svine ;-) Så vores seng var helt pakket ind i plastik. Det kan jeg så hilse og sige, det er ikke nødvendigt. På trods af, at vandet gik lige inden han kom til verden, så svinede det ikke mere end, at et par gamle håndklæder kunne klare det. Vi havde fundet en gammel dyne frem, som jeg lå på og den skulle selvfølgelig vaskes, men ellers blev de gamle håndklæder bare smidt ud og det var det.

Det var fantastisk denne gang at have en jordemoder helt for sig selv. Det var tydeligt på mine veer, at hendes blotte tilstedeværelse hjalp mig. Før hun kom, havde jeg ve-strom, men så snart hun kom ind i soveværelset kom der ro på. Med sammenlægningerne af fødegangene på Glostrup og Herlev og de deraf følgende forværrede forhold for de fødende, så glæder jeg mig derfor endnu mere over, at jeg skal føde hjemme.

Selvfølgelig tænker jeg over, at noget kan gå galt, men det kan det jo også på sygehuset - der er det bare nogle andre ting, der kan gå galt. Desuden er jordemoderen til en hjemmefødsel mere opmærksom og reagerer hurtigere, hvis der er noget, der ikke går som det skal og så bliver man overført til sygehuset. Langt de fleste af disse overførsler foregår stille og roligt og ganske udramatisk. På mange sygehuset pt. er rengøringsstandarden så ringe, at man skal være ved godt helbred for at være indlagt - og en nyfødt er mere usat end vi andre er. F.eks. fik min store pige stafylokokker i navlen, da vi var indlagt i dagene efter fødslen.

En af de største fordele er dog, at man slipper for en køretur i bil med veer ;-)

Knus Tanja (Freja Johanna 24.02.05, Luka Illja 13.12.07 og baby forventet ankomst 24.03.2010) 

Log ind for at besvare indlægget |

Hej Rikke

Jeg er helt enig med dig i, at det værste er andre menneskers skepsis - "Hvordan tør du?". Og så alle de skrækkelige historier, der kan fortælle om deres egen fødsel, hvor, hvis de havde født hjemme, så var enten de selv, babyen eller begge døde. De overlevede kun, fordi de var på et hospital.

Det sætter selvfølgelig nogle tanker i gang, for alle gravide er jo bange for, at der skal gå noget galt. Men det de her mennesker ikke tænker på er, at man som hjemmefødende bliver holdt i en meget kortere snor end dem, der føder på hospitalet. Så i tilfælde af komplikationer bliver man hurtigt og udramatisk overført til hospitalet.

Jeg kan hilse og sige, at det hjælper lidt, når det er anden gang man føder hjemme. Man skal bare skynde sig at sige "og det gjorde jeg også sidste gang", så er det som om, at folk får lidt respekt og bliver nysgerrige. Så vil de hellere høre mere om, hvordan det var end fortælle alle deres skrækhistorier ;-)

Så det kan du glæde dig til - hvis I altså skal have flere børn ;-)))))

Knus Tanja (Freja Johanna 24.02.05, Luka Ilja 13.12.07 og baby cirka den 24.03.10)

Log ind for at besvare indlægget |

Kan forøvrigt anbefale bogen "Den store bog om hjemmefødsel"

Sara

Log ind for at besvare indlægget |

Jeg har også valgt at jeg gerne vil prøve at føde hjemme denne gang. Jeg har en søn på 2 1/2år som jeg fødte på holbæk sygehus. Dette var en utrolig dårlig oplevelse for mig, da jordmor og mig havde en utrolig dårlig kemi. Jeg havde lovet mig selv at jeg bare aldrig ville møde dette kvinde menneske engang til- og fik et chok da jeg så opdagede at hun var blevet min faste jordmor denne gang. Der gik det for alvor op for mig at jeg gerne ville lære den jordmor jeg skulle føde med rigtig godt at kende inden fødslen, og valgte derfor at føde hjemme (Efter at have overtalt min mand-hvilket var ret svært da han mente at det var noget hippie-pjat ;))) Begge jordmødre har været og besøge os rigtig mange gange, og vi kender dem efterhånden rigtig godt begge to.

Det sværeste for mig ved at have valgt at føde hjemme er også alle de negative svar vi har fået igen. Fx kan jeg på ingen måder tale med min far om dette (som jeg ellers snakker med alt om) Fordi han simpelhen hidser sig op, og snakker om død og ødelæggelser og hvor stort et slagterhus det desuden vil endeud med at blive. Så vi har valgt at det bare ikke er et emne der bliver talt så meget om. Jeg må indrømme at folks kommentarer i starten gjorde mig nervøs og fik mig til at overveje en ekstra gang, men at vi idag er 100% sikker på at det er det vi gerne vil og at vi glæder os rigtig meget. Jeg er desuden fornylig startet i en hjemmefødsels-gruppe (igennem min JM) hvor vi er 9 kvinder der mødes hver 14 dag sammen med vores jordmor, som alle har valgt at føde hjemme. Det er utrolig dejligt at have så mange andre at snakke med, som har taget samme valg som mig (og min mand).

Nikita termin 20/3.

Log ind for at besvare indlægget |

2 gode oplevelser

Hej,

Jeg har født begge mine drenge hjemme, og det var to gode oplevelser, hvor jeg var glad for at være hjemme. Første gang fordi det trak noget ud, uden dog at være kritisk. Her var det rart at kunne tage det stille og roligt i vores eget tempo, uden vedrop og andre unødige indgreb. Anden gang gik det meget hurtigere og pga en usædvanlig sløv jordemoder (som havde set mig på sygehuset om morgenen og havde en ide om at jeg ikke var i fødsel) gik vandet mens hun stadig stod ude på p-pladsen og jeg fødte 15 minutter efter hun kom ind af døren – og det kun ved at gispe og holde igen som en gal! Igen bare rart at være hjemme og ikke have aset op på sygehuset for at føde kort efter – eller på vejen! Begge gange var det bedste ved at være hjemme det at være herre i eget hus; at det ikke var mig og min mand der var gæster men jordemoderen; at det var os der vidste hvor tingene var og hvor skabet skulle stå. Og så at man bare kan putte sig i sin egen seng med sine egne hjemmebagte boller (eller whatever) bagefter, dét er fantastisk. Men her ved jeg da at andre netop har nydt at være gæst på patienthotellet med konstant nærværende sygeplejersker og cafeteria. Det ville bare ikke være lykken for os.

Især første gang blev jeg også tvunget til at tænke fødslen mere igennem og jeg tror de praktiske forberedelser der er ved hjemmefødsel også er med til at forberede en mentalt på det der skal ske. I hvert fald to dejlige oplevelser, trods en rigtig træls jordemoder anden gang – godt hun kun var med 15 min af fødslen! 

Første gang oplevede jeg en del irriterende kommentarer og i obligatoriske skrækhistorier (som jeg dog tror alle gravide af uransagelige årsager har måttet lægge øre til!) men primært var folk omkring os nogenlunde positive a la "hvor er du modig" (hvad der så skulle være at være bange for...). Men anden gang havde man jo ligesom "bevist" at det kunne lade sig gøre, så der var alle mere afslappede omkring det. 

Jeg kan under alle omstændigheder kun anbefale at føde hjemme – hvis begge føler sig trygge ved det, vel at mærke. Tror for mændene det handler om at høre nogle beroligende facts og om muligt tale med nogle der selv har prøvet det – det var det der overbeviste min mand.

Ditte, Samuel 02.04.05 og Isak 06.04.08.

Log ind for at besvare indlægget |