Øv, hvor er det altså svært :-( Vi har købt hus og flytter om ca 2 måneder - glæder os helt vildt selvom selve det at flytte er noget opreklameret skidt ;-)

Men pigerne skal skifte pasning - og det giver altså nogle ekstra grå hår. Vi har takket nej til en dagplejeplads til Christine - jeg havde ondt i maven, da vi tog derfra og kunne slet ikke overskue at skulle aflevere hende der hver dag :-(

I dag har vi været på besøg i den børnehave, hvor vi har fået tilbudt plads til Marianne. Der er lige så mange børn på stuen, som der hvor hun går nu - de har bare ikke så meget plads, lige så meget forskelligt legetøj og ikke ret mange puslespil, der passer til hende. Det sidste kan virke som en fuldstændig ligegyldig detalje - men hun ELSKER at lægge puslespil og de alderssvarende er for lette. På den anden side, så var de utroligt imødekommende og på mindre end en time, kom hun så langt at hun kunne nikke og ryste på hovedet når hun blev spurgt om noget + en af pædagogerne fik lov at følge hende på toilettet.

Vi er nok (for) godt vant og derfor kritiske. Jeg kan sagtens forestille mig, at hun kan få det godt der - og det betyder altså meget.

Det er en integreret institution, og hvis vi siger ja til børnehavepladsen, vil de godt "trylle" lidt og skaffe plads til Christine i vuggestuen - som heller ikke helt er hvad vi er vant til.

Hvad jeg vil med det her? Tja, sætte ord på mine tanker og måske få lidt respons fra andre mødre til "forkælede" børn.

Mange hilsner, Lene - som ikke har pakket så meget som en tallerken endnu :-(

Log ind for at besvare indlægget

Del med andre