bagudvendt -> forudvendt ... og sælgere!
Emily, som jo nu er 5 år, sad bagudvendt indtil hun blev omkring 4, hvor vi så vendte stolen, så hun sad forudvendt. Jeg er altså også til sikkerhed fremfor komfort, og Babysam skal SÆLGE noget - de er ikke sikkerhedseksperter. Tænk er forbrugerrådets blad, så selvfølgelig ved de, hvad de taler om. Det samme gør FDM. Se evt. på FDMs hjemmeside - hvis nogen ved noget om sikkerhed i bilen, er det FDM - ikke nødvendigvis en ekspedient i en babyudstyrsbutik. I Babysam fik vi også anbefalet "pomfritnettet" da det for længst var blevet forbudt i Sverige, og FDM advarede kraftigt i mod det. Vi fik anbefalet en Odder barnevogn, selv om de test, jeg havde undersøgt, havde Emmaljunga som testvinder - og da jeg sagde til manden, om det mon var fordi, Babysam ejer Odderfabrikken, at han gerne ville sælge mig en Odder, sagde han noget i stil med: "Nej-nej, da! Jamen Emma'en er da også en rigtig god vogn."
Jeg giver ikke en hatfuld for ekspedienters ekspertise. De KAN ikke være eksperter i alt lige fra højstole over dyner, madrasser, tremmesenge, puslepuder, sengerande, barnevogne, klapvogne, autostole og og og og til blespande! Hvor mange kurser har de mon været på i den slags? Jeg tillader mig at tvivle på, at de har været på ret mange.
Nå, men det er måske også mig, der altid er lidt små-mistroisk, og ALTID selv undersøger sikkerhedskrav, diverse test osv. før jeg suser ud og køber noget af det udstyr, hvor sikkerheden er vigtig. Kan huske, at da vi købte Tripp Trapp stolen til Emily, blev vi også vist den der Stokke sleepi seng. Jeg sagde så, at tremmerne iflg. sikkerhedsanbefalingerne ikke er ok i sleepi sengen, og fik også et halv næsvist svar om, at "de der blade, de ved ikke hvad de taler om." Nej - sikkert ikke. Forbrugerrådet ved intet om det, de er sat i verden til at lave, ligesom sundhedsstyrelsen også bare slynger nogle kostråd ud, der ikke er hold i.
Heldigvis har man jo sin sunde fornuft, og kan selv læse og vurdere og gøre ved - og så må man jo gøre op med sig selv, om en butiksassistent er til at stole på eller ej. Hans/hendes mission er jo først og fremmest at få nogle kroner i kassen, ikke? Hvis han gik sindssygt meget op i skkerhed, hvorfor har han så også en masse til salg, som ikke lever helt op til sikkerhedskravene?
Nå - uha, her røg næsten en finke af panden, men jeg føler mig bare så dum, når sådan nogle sælgere tror, de kan bilde mig alt muligt ind. Eller, I ved: "Hvor dum tror han, jeg er? Jeg kan sgu både læse og regne den ud, du!" :-)
Knus
Mette - som helt sikkert også sætter Eliot i den bagudvendte stol, som kan forudvendes senere. I øvrigt sidder ungerne Sverige bagudvendt til de bliver meget store. Deres ben krøller bare lidt sammen :-)
Log ind for at besvare indlægget
|