Sofia har brækket armen!

12

litofam

7. februar 2009 - 19:52 | Tilbage til mødregruppen

Og hun har haft den brækket i over 2 uger, uden vi har opdaget det!!! Tror I lige vi føler os som ravneforældre?! Vi er ikke engang helt sikre på hvornår eller hvordan det er sket.

Vi tror det skete for et par uger siden, hvor hun faldt ned af vores seng (og det er ikke første gang :-s). Hun græd i 5-10 minutter bagefter, hvor vi snakkede om at tage på skadestuen, men så holdt hun op, og var glad igen.

Siden hen udviklede hun en kommando-agtig kravlemetode, hvor hun kravlede nede på albuerne. Gradvist ændrede det sig til, at hun kravlede i strakt arm med venstre, og stadig på albuen på højre. Vi troede bare, hun syntes det var "sjovt" at kravle sådan :-/ For hun har på intet tidspunkt pevet, når vi har rørt armen. Den har heller ikke været hævet eller blå. Og hun bruger armen fint, hun vil bare ikke støtte på den i kravlestilling.

Nå, men Thomas' mor har så passet Sofia siden i mandags, da jeg er startet på studie igen. Hun syntes det var mærkeligt, at Sofia ikke støttede på armen, så hun tog hende til vores læge, som trykkede og hev i armen, og ikke mente der var noget galt. Men for en sikkerheds skyld, henviste hun til en røngtenklinik. Der fik Sofia så taget et par røngtenbilleder i går, sammen med svigermor, og de blev sendt hjem igen, og fik at vide, at vores egen læge ville have resultatet på tirsdag.

Men i dag kom der så et brev med posten fra røngtenklinikken, hvor der stod, at de havde prøvet at ringe, og vi skulle tage på skadestuen med Sofia, fordi hun sandsynligvis har en fraktur. Hold op et chock! Jeg var sikker på der ikke var noget galt, fordi hun netop bruger armen fint ellers.

Nå, men afsted til Bispebjerg skadestue med os. De har et fint lille børneventeværelse dér, og efter en times venten sammen med en pige, der havde en perle i næsen (hvor klassisk er det ikke? :-D), blev Sofia efterset af en læge. Hun har tilsyneladende en såkaldt "greenstick fraktur", hvilket vil sige, at fordi hendes knogler er så bløde, er armen ikke brækket midt over, men "bøjet" (ligesom en helt frisk grøn gren, man ikke kan knække, deraf navnet greenstick.).

Fordi det er så længe siden, og hun ikke er smerteplaget, skal hun ikke have gips på. Heldigvis sagde lægen, at der ikke er sket noget ved, at det ikke har været behandlet. Armen kommer til at blive helt normal, og Sofia skulle gerne snart begynde at støtte på den igen. De vil dog for en sikkerheds skyld drøfte det på røngtenkonference i næste uge på Bispebjerg.

Jeg synes bare det er så vildt, at Sofia slet ikke har pevet mere end de 5-10 minutter, hvor hun faldt ned (hvis det overhovedet er sådan, det er sket). Hvis jeg havde brækket armen, havde jeg nok pevet mere end det!

K.h.
Lisbeth og Sofia, min seje lille skat!


Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (3)

12

oktober78

7. februar 2009 - 20:14 | Tilbage til mødregruppen

Re: Sofia har brækket armen!

Ej hvor er det vildt at hun ikke har reageret mere på det - det er sørme heldigt at de har såan nogle fleksible knogler i den alder, så de kan holde til at få nogle knubs - for hvor tit er det ikke lige at de falder og slår sig?? Og det er sgu da ikke til at vide at den er brækket, når hun hverken piver særlig længe, eller har haft ondt i den ellers..

Go bedring til hende:)

Mvh. Pia 32+3

Log ind for at besvare indlægget |

12

litofam

7. februar 2009 - 22:02 | Tilbage til mødregruppen

Re: Re: Sofia har brækket armen!

Jeg er bare så ked af, at vi ikke har opdaget det før. Jeg prøver virkelig hårdt at finde ud af, hvornår det mon er sket. Jeg har kigget billeder og film igennem af hende, og er kommet frem til, at det er sket imellem den 7. og 21. januar.

Er kommet i tanke om, at hun havde nogle døgn omkring den 11.-13., hvor hun græd og rullede rundt, og sagde av, av, av om natten, og vi gav hende panodiler, fordi vi regnede med, at det var tænder - men hun fik ikke nogen. Tænk hvis det i virkeligheden er dér, at hun har slået armen? Hun blev passet hos hendes farmor i den weekend, så måske har hun slået sig derhjemme... jeg kan ihvertfald ikke huske, at hun har slået sig i den periode. Og jeg kan bare slet ikke huske, hvor længe hun har kravlet mærkeligt.

Øv, hvor er jeg ked af, at vi ikke har opdaget det før. Stakkels Sofia, hvis hun i virkeligheden har haft ondt i armen i den periode, hvor vi bare gav hende panodiler :'-( Vi skulle have taget hende til lægen, men jeg var bange for at blive opfattet som pyldremor. Jeg vil aldrig mere tøve med at gå til lægen!

Lisbeth, der synes babyer burde lyse rødt, der hvor det gør ondt

Log ind for at besvare indlægget |

12

TulleGR

11. februar 2009 - 8:56 | Tilbage til mødregruppen

Re: Sofia har brækket armen!

Hej Lisbeth

Hvor er det vildt, at hun ikke har brokket sig mere. Heldigt at der ikke skulle være nogen skade sket, efter hun har gået med det, og at det "bare" skulle hele af sig selv.

Jeg synes ikke, at du/I skal bebrejde jer selv. Hvordan søren skulle I da vide, at der var noget galt, når hun ikke har brokket sig særlig meget.

God bedring med hende.

Knus P

Log ind for at besvare indlægget |

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
27/10BabytræfAugust 2016
26/10VelkommenAugust 2016
18/10Dejligt at høre tillykke medMaj 2016
18/10Hej Maj 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
4/12Fjernelse af hormon spiral.Snart gravid
3/12oplevelse i byenOrdet er frit
30/11God artikel angående glemt p-pille Graviditet
22/11Navneplakater til værelsetTvillinger
19/11VentetidenSnart gravid
17/11Cyste på æggestokkenGraviditet
15/11motor stereotypiesLivet med børn
15/11Kan lægerne sige forkert ang. Hvor langt henn...Graviditet
11/11Hej Chanel11 ogGravide over 35 år
8/11Uge 37,3Gravide over 35 år
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hjælp til tyrannisk teenager
Familierådgiver Kære Gitte.Jeg er så ked af det. Igennem det sidste år har min nu 16-å...
For tidlig født og kost
Sundhedsplejerske Kære JaneJeg er moster til en lille pige, som er snart 2 år. Hun er su...
Søvnproblemer - er det kolik?
Sundhedsplejerske Kære JaneVores datter Alva blev født 4. juli og siden fødslen har vi h...