Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?


litofam

19. november 2007 - 9:44 | Tilbage til mødregruppen

Hej mine kære med-gravide :-)

Inspireret af december-terminen:
http://babyklub.netdoktor.dk/dk/babyklub/support/discussion/topiclist/in...

Og januar-terminen:
http://babyklub.netdoktor.dk/dk/babyklub/support/discussion/topiclist/in...

kunne I så ikke også tænke Jer, at være med til at fortælle hvordan i mødte jeres kærester/mænd? Jeg kan jo starte med at fortælle hvordan jeg mødte Thomas...

De første 3 gange var til udklædningsfester (ja, vi er glade for at klæde os ud i omgangskredsen).
Første gang var til en bad-taste fest i starten af 2002. Jeg havde lige fået en kæreste, men syntes Thomas var usandsynlig hot i gul satinskjorte og stort overskæg ;-) Vi kom til at tale lidt sammen - han havde også en kæreste, som det gik rigtigt dårligt med, så der skete ikke noget imellem os, udover at jeg syntes han var så lækker og var lidt irriteret over at jeg havde ham den anden kæreste (ja, så ved man også, at det ikke er den rigtige man er sammen med) Thomas kan desværre slet ikke huske mig fra den fest - nok fordi jeg var klædt usandsynligt grimt og kikset ud...

Men til næste udklædningsfest med 80'er tema i efteråret 2003, kom han til at lægge mærke til mig! Både pga. mine stramme neonmønstrede cykelshorts, og min bramfri grønlænderstive facon :-) Jeg havde på det tidspunkt en kæreste i Finland, som det ikke gik særligt godt med. Da jeg så Thomas, gik jeg direkte hen til ham, og kommenterede at det var lidt uoriginalt men lækkert, at han endnu engang havde den gule satinskjorte på og mustache. Sådan kom vi i snak, syntes han var så god at tale med og der var en virkelig stærk kemi imellem os. Som aftenen skred frem, havde jeg bare lyst til at være sammen med ham, og det var gengældt. Han var single igen, men jeg var jo ikke, så selvom jeg havde SÅ meget lyst til at kysse ham, blev det ikke til mere.
Dog udvekslede vi telefonnumre, og et par dage efter ringede han faktisk og inviterede mig på date. Jeg havde lige haft et stort skænderi i telefonen med kæresten i Finland, så jeg sagde ja. Jeg havde dog møg dårlig samvittighed, da jeg ikke er typen der er utro. Så vores date gik mildest talt dårligt, fordi jeg var så sindsygt nervøs og plaget af samvittigheden. Dagen efter overvejede jeg meget hvad jeg skulle gøre, men så købte ham den finske kæreste en flybillet til samme dag, og kom og gjorde bod og bedring i weekenden... Så jeg ringede til Thomas og sagde, at jeg ikke syntes jeg var færdig med ham Finnen (kan godt være lidt ærgelig over det i dag, men måske var det godt, at jeg var sikker på at jeg var færdig med Finnen, før jeg kastede mig ud i noget nyt).

I foråret 2004 holdt min veninde så endnu en udklædningsfest med amerikaner/russer tema. Thomas kom sammen med nogle af hans venner, så jeg holdt lidt afstand, og tænkte det nok var bedst vi ikke snakkede, da jeg stadigvæk havde ham den finske kæreste, som i mellemtiden var flyttet til Danmark for at bo hos mig. Men som aftenen skred frem, og alkoholen gjorde sin virkning, endte vi med at sidde og snakke igen. Endnu engang var der vild kemi, og han fortalte mig, at han mente jeg kunne være den perfekte kvinde for ham. Uh, jeg smeltede og havde atter vild lyst til at kysse ham, men jeg var kysk! Der skete da heller ikke noget den aften.

Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på Thomas... tror nærmest jeg tænkte på ham hver dag! Hvorfor jeg blev så længe sammen med finnen, havde nok mest at gøre med stædighed. Men i november 2004 fik jeg ENDELIG slået op med ham fra Finland (en fælles beslutning, ingen knuste hjerter). Og så tænkte jeg virkelig meget på hvordan jeg skulle få Thomas at se igen. Jeg slog op hvor han boede på de gule sider, og kørte "tilfældigvis" forbi rigtigt mange gange i løbet af december, dog uden at støde ind i ham :-( Jeg overvejede at sende ham en skriftlig invitation til min 25 års fødselsdag som var i januar, men var bare så bange for at han havde en kæreste, og ikke ville komme. Nå, men jeg behøvede slet ikke at bekymre mig, for nytårsaften mødte jeg nogen af hans venner, og han ringede og ønskede dem godt nytår mens jeg stod ved siden af, så jeg fik røret og spurgte ham, om han ikke ville komme ud til vores fest, for jeg kunne virkelig godt tænke mig at se ham, og var i øvrigt single. Og jo, DET ville han gerne :-) Da han kom ud til vores fest, gik han med det samme hen og tog mig i hånden, og vi talte lidt, gik hjem til mig, og har været sammen lige siden. Jeg har siden fået at vide, at han sagde til sine venner den aften, at nu tog han ud til sin kommende hustru :-) Og ja, nu sidder vi næsten 3 år senere, med hus, baby i maven og skal lige straks giftes.

Sikke en lang smøre! Håber I andre har lyst til at fortælle jeres historie.

K.h.
Lisbeth
26+6

0 synes godt om indholdet.

Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (16)

Ackwel

19. november 2007 - 10:06 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

Sikke en god historie :o)

Egenltig er min ikke så rosenrød, for en af mine tætteste veninder var faktisk så vild med Andreas at jeg havde opgivet tanken om nogensinde at skulle nærme mig ham, i frygt for at min veninde skulle blive rigtig sur.

Vi boede alle på kollegium og det var jo fest og farver hver weekend og havde da også snakket med Andreas op til flere gange (Ikke at jeg lige husker hvert et ord vi udvekslede) men husker at jeg syntes han var rigtig sød.

Min veninde var så sammen med en anden og var vild med en tredje og Andreas, også var det jeg sagde til hende at hun jo ikke kunne tage patent på alle fyre hun nu kunne lide.
Hun tog det ikke til sig, og til en stor sommerfest på kollegiet, stod jeg lidt alene og nød nr. 12 fadøl og pludselig stod Andreas der og spurgte om vi skulle danse. Selvfølgelig ville jeg det. den ene dans tog den næste og efter lidt og 3-4 fadøl mere bar Andreas mig i seng. Vågnede næste morgen med rigtig meget hovedpine og så Andreas sidde på mit gulv med kakaomælk, appelsinjuice, frøsnapper, romkugler og andet godt fra bageren og sagde "jeg vidste ikke hvad du kunne lide så jeg købt lidt af hvert" :o)
Vi snakkede som om vi havde kendt hinanden i flere år. Han rejste en uge til Cypern og jeg savnede ham, ugen efter rejste jeg en uge til Tyrkiet og vi savnede hinanden Da jeg kan hjem aftalte vi at vi aldrig skulle være væk fra hinanden igen og det har vi ikke været i flere år. Skal nu have vores lille Aksel og har købt hus og bil (mangler bare vovsen)

Hvad veninden angår - hende taler jeg ikke mere med :o) ...

Knus Maria 25 + 5

Log ind for at besvare indlægget |

julie_a

19. november 2007 - 10:56 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

Århh, jeg elsker sådan nogle kærlighedshistorier, og sad også hele dagen i går og læste dem på de andre terminssider :-)

Min historie starter også til en fest.
Jeg havde på det tidspunkt en kæreste, som jeg havde kendt siden jeg var 18, dvs i 7 år ca. Vi var bedste venner og boede sammen, men ellers var det sådan et kedeligt forhold og jeg var mentalt på vej væk. Det er bare svært, når man ikke rigtig er uvenner og jo har det meget hyggeligt.
Jeg havde så mødt en ny veninde, som var lidt yngre end mig og meget festlig, og til en fest hos hendes kæreste så jeg for første gang Kristoffer. Jeg synes, han så rigtig interessant ud, og sød, men desværre gik han kort tid efter, fordi han skulle møde på sit natarbejde kl. 23.
Ca. en md. efter holdt min venindes kæreste igen fest, d. 1.6.2002., og jeg skulle jo med. Jeg sad som på nåle og håbede, at ham den søde dér også kom med igen, og straks han trådte ind ad døren, så tænkte jeg bare, at ham ville jeg have.
Jeg endte så med at sidde og snakke med hans bedste ven, som var rigtig sjov. Stoffer kom så og satte sig på den anden side af mig, og så var der lidt konkurrence dér om hvem der mon løb med blondinen. Vi snakkede og dansede tosset hele aftenen, og senere gik alle i byen. Derfor endte jeg med at kysse Kristoffer for første gang på Crazy Daisy i Gothersgade, af alle latterlige steder i verden. Havde aldrig været der før, og heller ikke siden.

Efter det kys, som kom lidt bag på mig, fortalte jeg ham så, at jeg desværre havde en kæreste. Han var heldigvis fuld nok til ikke at gå helt i panik over det, og eftersom min kæreste var ude af byen og kl. blev 06 før festen gik i opløsning, så endte jeg med at sove hjemme hos Kristoffer, der belejligt nok boede få 100 m. derfra. Vi snakkede og sov i ske, men mere skete der heller ikke. Dagen efter gik vi tur rundt på nørrebro og sad i timevis på assistens kirkegården og talte om, hvad vi ville med det her og med hinanden.

Det blev så en meget mærkelig sommer. Total nyforelsket og total kaos. Jeg fik slået op med den gamle kæreste, som tog det ret stille og roligt, eftersom der jo ikke rigtig var nogen lidenskab i det forhold længere. Måske troede han på det tidspunkt også, at vi nok ville finde sammen igen.
Det var svært for stoffer at være den der var skyld i at jeg gik fra en anden, og det var svært for mig at smide mit velordnede, fornuftige liv ud af vinduet, men vi var enige om, at vi følte en nysgerrighed overfor hinanden og hvad det her kunne føre til, som var så stor at vi måtte prøve det af.

Jeg havde så faktisk i godt 2 år forsøgt at blive gravid med min eks. Jeg tog i hvert fald ikke p-piller, men vi havde heller ikke ret meget sex, så det har jo nok også noget at gøre med vores manglende succes. Min eks havde fået testet spermatoforerne og de var ok, så jeg troede sådan set at det var mig, der ikke kunne blive gravid. Derfor var stoffer og jeg heller ikke særlig forsigtige med prævention. Jeg sagde "jeg tager ikke p-piller" og han svarede "okay... men hvis jeg skal have børn, så skal det også være med en kvinde som dig".
Og jeg var SÅ parat til børn... og på et tidspunkt tænkte jeg, at jeg jo alligevel elskede ham her stoffer så meget, at hvis vi nu fik et barn sammen, så ville vi i det mindste altid kende hinanden, også selv om det måske ikke gik med kæresteriet.

Ca. 4 mdr. efter vi mødtes første gang, var jeg så pludselig gravid. Jeg skulle følge min søster i lufthavnen kl. 5 den morgen, og havde den vildeste kvalme. Jeg får altid kvalme når jeg selv skal ud at rejse, men jeg synes godt nok det var lige i overkanten at få det som sympati-rejsefeber... Jeg kom på arbejde, og pludselig omkring middag, går det op for mig at jeg jo kan være gravid. Jeg var to dage over tid og købte derfor en test i matas, i min frokostpause. Jeg ventede så til min aftenvagt, hvor de fleste kolleger var gået hjem, og så tog jeg testen ude på toilettet på mit job. Og den var positiv. Jeg var i chok, selv om man godt kan sige, at det jo ikke burde komme bag på mig.
Samme aften ringede jeg til stoffer og sagde, at den test nok tog fejl, men jeg var måske lidt gravid. Og jegville tage til lægen tirsdag morgen og få hende til at teste også. Han lød bare begejstret og sagde, nej, hvor spændende!!!
Lægen testede også positiv, jeg brød grædende sammen og var lykkelig og forvirret og havde dårlig samvittighed i en pærevælling.
Dagen efter tog jeg fri og var sammen med stoffer hele dagen. Vi talte en masse, men ingen af os var i tvivl, og samme aften vidste vi, at hun skulle hedde Klara Marie. Jeg vidste bare, at det var en pige :-)
D. 17.1.2003. flyttede vi sammen - på høje tid med al den kvalme jeg havde, og d. 7.7.2003 blev Klara så født. Da havde vi så kendt hinanden lidt over et år.
Det har ikke hele tiden været nemt, men det har altid været det rigtige. Og nr. 2 er super planlagt!
Kh Julie, 27+0

Log ind for at besvare indlægget |

oktober78

19. november 2007 - 10:56 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

He, he, ja jeg har også siddet og slubret alle deres kærlighedshistorier i mig igår :)

Martin og jeg blev kærester for snart 12 år siden!! Det var første år på handelsskolen, og jeg havde da lagt lidt mærke til ham, men var nu mere vild med nogen af hans kammerater, som jeg også kyssede lidt med. Men så blev det jul, og vi var til det helt store familie tam-tam julefrokost og tog i byen bagefter. Og der stod han så og hang ud på det lokale diskotek - kom af grunde jeg ikke kan huske til at stå og snakke lidt med ham, hvorefter han proklamerede at han sådan set var ret seriøst vild med mig.....og så smeltede det 17-årige pigehjerte jo fuldstændig!!

Den aften kyssede vi lidt (meget) på diskoteket, og han fulgte mig pænt hjem til min hoveddør - og ikke længere. Vi sås igen 3 dage efter, og har været sammen siden. Har siden talt om at vi faktisk ikke havde regnet med at der ville blive noget seriøst ud af det nogen af os, men det gjorde der jo heldigvis alligevel, he, he.....Han er simpelthen bare den dejligste mand man kan tænke sig, og jeg er stadig virkelig forelsket i ham....

Vi blev gift på rådhuset for et par år siden af praktiske årsager, og holdt det helt store kirkebryllup her i foråret, hvor han holdt den mest fantastiske tale for mig, og fortalte mig at den dag hans mor døde (pludseligt af en blodprop i hjertet) og jeg fluks rejste hjem fra Irland, hvor jeg arbejdede ½ år, for at være sammen med ham og trøste ham, da var han sikker på at jeg var kvinden han ville tilbringe resten af sit liv med, og det er jeg også fuldstændig overbevist om at vi kommer til at gøre:)

Selv her efter 12 år får jeg dagligt søde sms'er fra ham at han elsker mig og håber at jeg vil sove godt etc. ( han arbejder aften/nat) og han glemmer aldrig at fortælle mig hvor meget jeg betyder for ham - det er SÅ dejligt!!

:) Pia 27+5

Log ind for at besvare indlægget |

19. november 2007 - 11:06 | Tilbage til mødregruppen

IH!!

Sikke nogle vidunderlige historier! Jeg sidder jo her og bliver helt sprød om hjertet! Bliv endelig ved!!!
Monica (på besøg fra marts-terminen) 24+1

Log ind for at besvare indlægget |

LotteForfs

19. november 2007 - 11:23 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

Aj, Julie, George og jeg har også kærestedag den 1. juni :o) Dog først i år.....ja hvilket år er det nu....2004 tror jeg. Jo, det må det være :o) For vi har lige fejret 3-års-dag i sommer.

Nå, her er min historie, som absolut ikke er så romantisk som mange af jer andres;

George og jeg arbejdede begge i kundeservice hos DHL. Han sad på den internationale del, jeg på domestic. Vi så ikke rigtig hinanden til hverdag, kun i kantinen til frokost og sådan......indtil han af "uransagelige" årsager begyndte at gå igennem MIN afdeling hver gang han skulle til frokost :o)

Så faldt vi i snak i kantinen fordi vi havde lidt til fælles. Han er fra Rumænien, og jeg havde allerede dengang tilbragt meget tid i Rumænien i forbindelse med en rygsækrejse rundt på Balkan. Så jeg kunne lidt rumænsk og kunne fortælle lidt om hvor jeg havde været og sådan.
(Jeg har senere fået at vide af hans mor, at han samme dag kom hjem og sagde til hende at nu havde han altså fundet kvinden i sit liv, men dét nægter han at have sagt, og når han så endelig kryber til bekendelse, siger han at det da var for sjov :o))

Nå, så går der fleeeeeere måneder hvor jeg ikke ser ham, og får at vide af kolleger at han er indlagt med en grim lungesygdom (sarcoidose, som han stadig lider af) og jeg glemmer ham lidt - livet går jo videre, og jeg kendte ham absolut ikke godt nok til at jeg overvejede at besøge ham på hospitalet.

Jeg ender med at sige mit job på DHL op, da jeg havde fået et andet arbejde.
På min aller, allersidste arbejdsdag kommer George tilbage på arbejde efter hans sygdom. Helt tynd og udmagret, men ufatteligt lækker altså. Og så smelter jeg jo. MEN det ender altså med at det er ham der åbner op for videre kontakt ved at spørge om mit nummer, og allerede samme dag modtager jeg en besked fra ham. Og dagen efter blev jeg inviteret til pinsekarneval og danse samba med ham i Fælledparken. Så han var sgu lidt vild i varmen.

Den 1. juni var vi så på første rigtige date. Ingen hanky panky DESVÆRRE, jeg havde bare vildt meget lyst til ham, men jeg kunne ligesom fornemme, at han ikke skulle overfaldes af et frådende kvindemenneske, så først på 2. date var der sex til den store guldmedalje :o)

I mellemtiden har der været en pause på et par måneder fordi vi ikke var helt enige om tingene, hvor jeg savnede ham VILDT, men heldigvis var pausen kort.

Han er stadig ufatteligt dejlig, jeg er meget forelsket, det kommer jo i perioder sådan noget, nogle gange er han mere dejlig end andre, men han er sådan en dejlig mand der er god til mennesker og er sød og rar ved folk, og, efter lidt vejledning vel at mærke, er en rigtig god og hensynsfuld kæreste. OG så er han god til sex :o)

/Lotte

Log ind for at besvare indlægget |

mor83

19. november 2007 - 14:05 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

første gang jeg mødte min mand var i 96 eller 97. Kan sku ikke lige præcist huske det. Jeg var 13-14 år og han var 18-19 år. Min veninde var kærester med en af hans venner og hun slæbte mig så med til denne her tamilsk/danske venskabsfest( min mand er tamiler) for hun ville ikke tage afsted selv. Der var et par hundrede mennersker som alle var tamilere og mørke og så var der lige mig og 3 veninder. Det var ret akavet og ret tydeligt at en af os havde noget kørende med en af de unge fyre. Nå men jeg faldt hurtigt i snak med rathees (som min mand hedder) og nogen af hans venner. Jeg boede i middelfart og han i slagelse. Vi snakkede bare for jeg var på det tidspunkt slet ikke klar til en kæreste og han ledte heller ikke efter kvinden i sit liv. Han kom efterfølgende til middelfart de kommende år og vi mødtes til div. fester og i byen og pludselig i år 1999 et par måneder efter min 16 års føds. Så jeg ham i et andet lys og blev lun på ham. Vi flirtede lidt og endte så med at blive kærester 21 nov 99, så om 3 dage har vi været sammen i 8 år. vi fik aisha i sep.2003 og adrian i april 2006 og venter nu nr.3 til feb 2007. Vi blev gift for 1 år siden.
Vi griner nogengange af at ingen af os havde regnet med at det skulle blive os, altså sådan seriøst, og nu 8 år efter vi blev kærester venter vi barn nr.3 og gift. Vi elsker fortsat hinanden rigtig højt og jeg er rigtig glad for at jeg fandt sammen med en mand som værdsætter mig og prioriterer mig og børnene. Han er min bedste ven og der er ikke noget bedre end de aftener hvor bare ham og mig sidder oppe nærmest hele natten og snakker om alt mellem himmel og jord. tænk at man stadig har noget at snakke om,hehe.

kia

Log ind for at besvare indlægget |

aurora1

19. november 2007 - 14:29 | Tilbage til mødregruppen

Re: Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

hvor er der mange romantiske historier altså :-)

øøøh hvordan mødte jeg min mand?? Jeg havde været sammen med den samme i 3-4 år og det gik ikke ret godt, så endlig en aften drak jeg mig mod til at slå op med ham sammen med en veninde (ja altså som 18-årig var man vel en smule mere uselvstændig end nu ikk :-)) Jeg fik slået op med den her famøse kæreste og tog med veninden i byen. Jeg mødte nogle bekendte og midt i det hele sad den her fyr, som jeg faldt i snak med - om han var lige så beruset som jeg ved jeg faktisk ikke, men det håber jeg da ikke, for han tilbød at køre mig hjem, for at undgå ex-kæresten. At vi så endte i hans hjem og lå i ske hele natten - er så noget helt andet...
Jeg vågnede op en tidlig søndag morgen, i et fremmed hus, en fremmed seng ved siden af en fremmed mand, som jeg svagt kunne huske vist var noget ældre end jeg - med en voldsom omgang tømmermænd og så at han havde orange gardiner - det funderede jeg så lidt over. Gulvet knirkede ovenover soveværelset - jeg spurgte ham da han vågnede hvad i alverden der dog boede ovenpå...det er såmænd min bedstefar svarede han, hvorefter hans mor ringede for at sige godmorgen....

6 mdr efter flyttede vi sammen - (uden bedstefar)... Det er nu 11½ år siden og vi er gift og venter vores andet barn, han er stadig 10 år ældre end jeg og lidt mere tyndhåret end dengang, men han er min :-)

-Anja 26+0-

Log ind for at besvare indlægget |

hauge2

19. november 2007 - 15:33 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

Hvor hyggeligt.

Min historie starter, da jeg er i praktik på en højskole, og Jørgen er på kreaholdet hvor jeg underviser. Der var ingen kemi mellem os dengang andet end at jeg synes han var enormt sød. (havde en kæreste i Ålborg, hvor jeg studerede)
Et år efter var jeg i Hammerum og synge med et gospelkor jeg sang i i Ålborg. Der så jeg pludselig et kendt ansigt blandt tilskuerne - og det var Jørgen. På det tidspunkt havde jeg et on off forhold til min daværende kæreste. Ikke særlig sundt. Og jeg overvejede kraftigt at flytte, da jeg var færdig med uddannelsen 1 måned efter koncerten.
Nå, men vi faldt i snak efter koncerten, og jeg blev varm om hjertet kunne jeg mærke. Der var ikke andet for end at flytte til Herning, og så lære ham bedre at kende.
Nå, men jeg startede i den ungdomsklub han kom i (IMU) og arrangerede det sådan at jeg lige kom forbi for at låne lidt værktøj indimellem - jeg skulle jo hænge billeder op o.s.v. (han var tømrer og boede i et bofællesskab hvor han havde opsyn med nogle psykisk handicappede). Og vi snakkede længe hver gang jeg var forbi. Jeg var helt solgt, og spurgte en måned efter om ikke vi skulle komme sammen. Meeen det mente han nu ikke.
Nå, men jeg gav ikke op. Jeg fik arrangeret at vi spillede badminton sammen hver mandag, så jeg havde noget mere tid sammen med ham, og sørgede for at komme med til alt hvad han var med i. Ny skulle han gøres mør.
Der gik endnu 1½ måned, og så synes jeg det virkede som om at min beundring for ham var gengældt, så jeg spurgte igen. Men NEJ det var ikke lige med i hans planer.
På det tidspunkt var jeg ved at give op, og tænkte at så kunne jeg ligeså godt holde mig væk fra ham. Men det kunne jeg bare ikke.
Efterhånden var vi sammen 3-4 gange om ugen, og jeg lagde mærke til, at han af og til sad og stirrede på mig, når vi var sammen med andre. Jeg tænkte - Yes nu er den ved at være dér.
Det blev december, og det var næsten 4 måneder siden jeg var flyttet til Herning, og jeg var stadig smaskforelsket
Vi skulle sælge juletræer to dage i træk, og Jørgen havde tilbudt at jeg kunne sove hos ham i bofællesskabet, så jeg ikke behøvede tage frem og tilbage fra Herning. Han skulle til julefrokost om aftenen, men jeg sad oppe og ventede til han kom - og fik skrevet lidt julekort imens.
Han kom hjem kl. 1 med en kæmpe buket roser, faldt på knæ og sagde: Du har overbevist mig. Vil du gerne leve sammen med mig?? JA (og så fik jeg endelig mit første kys 4 måneder efter jeg var blevet forelsket i ham)
Ih altså - jeg bliver helt rørt når jeg sidder og skriver det. Det er nu 7 år siden vi begyndte at være kærester - vi er nu gift, har en datter på 1 år, og nr. 2 på vej. Vi har købt et gammelt missionshus som vi har lavet om til beboelse her i nærheden af Hammerum. Hvad kan man mere ønske sig
knus fra Esther

Log ind for at besvare indlægget |

Bethina2

19. november 2007 - 18:11 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

Dejlig læsning ;-)

Det er egentelig min svigerindes skyld, hun var køkkendame i den vuggestue, jeg arbejde i, vi havede arbjdet samme en stykke tid en dag siger hun i en pause vi holder i rygerummet at hun har en bror, åh nå tillykke kommer det lidt paft fra mig,
Joh tak jeg syntes du skal møde ham, kommer det fra hende.
godt grinende siger jeg jaja det kan jeg da godt, hvor på hun vil give hånd på det, må ærligt indrømme at jeg troede det var tom sank. Der går et par dage og vi snakker ikke om hendes kære bror, men lige pludselig da jeg er ude og hente madvognen, med et par børn, siger hun at hun har givet Kasper mit telefon nr, og siger efterfølgende at han er lidt gammeldags så han har det bedst med at det er ham der kontakter mig, øøøh jo fint, men tænker at han ikke ringer, der går nogle dage.

Kasper ringer og siger han er annes bror, hvornår det vil passe mig at mødes, tjo jeg skulle jo ligesom have en barnepige til Clara.

Endelig oprender dagen hvor vi skal mødes, den er frygtelig lang sådan en dag skulle jeg hilse og sige, min barnepige kommer et stykke tid før vi snakker og jeg er simpelthen så skide nervøs at jeg med lethed fik drukket en 1/2 flaske hvidvin inden jeg tog afsted.

Daten går ok vi snakker i 1 1/2 time, Kasper slutter af med at sige : Jeg tror vi slutter her!!!!! (tag den)

jeg tager hjem letter rundforviret, i løbet af weekenden får jeg mange forskellige føelser, han er sød, nej ham kommer i nok aldrig til at møde, jeg var i syv sind, jeg høre intet lørdag, tjekker mange gange om min tlf er gået død, det er den ikke. Søndag aften ringer manden endelige, for filen jeg var rundt på gulvet, for et eller andet sted troede jeg at han da ingen interesse havede i mig.

Vi aftaler vi skal mødes den efterfølgende fredag, det bliver til mange sms`er og lange tlf samtaler i løbet af ugen. Endelig fredag vi skal mødes på cafe Front page og spise inde ved siden af, vi har været sammen lige siden, nej hvor var jeg forelsket. Var ikke til at holde ud at være sammen med. 27.okt. 2002

Kasper boede på nørrebro, jeg på østerbro, det var et projekt at mødes,jeg tror han har prøvet samtlig cafere her i kavateret, for vil ville jo ikke sige noget til pigerne(Kasper har ida-marie). Clara skulle jo gerne sove inden han kom, det var sgu et kønt syn, nogle gange sov barnet jo ikke før kl 22 for mor var jo total oppe at køre, det var et show udenlige meget steressende, men yderst morsom at kigge tilbage på.

Når jeg skulle måde tidligt kl 07. 30, kårte jeg nogle gange forbi kasper så havede han lavet madpakke til mig bl.a salat hvor agurkerne var skåret ud som hjerter.

Da der var gået et lille år var jeg gravid med Alma, det var planlagt. I påsken 2004 tager vi til paris, jeg tror vi bare er på kærste tur inden jeg skal føde i august, men han frier skisme i paris det var så dejligt romantisk, meget overraskende og nej jeg havede intet regnet ud til trods for at jeg var ved det mange gange inden, har jeg ladet mig fortælle.

Alma bliver født den 27. august 2004.

Den 23.april 2005 bliver vi gift, en rigtig dejlig dag, med alt hvad der til høre. I min velses ring står der aldrig mere stoppe her, det er da en udmelding der er til at forstå.

Til febuar kommer så vores nr 2 sammen, men nr 4 ialt dette bliver vores sidste barn, vi har 3 piger og har den ære at slutte af med en dreng. Det blev lidt af en beretning herfra, men blev lidt grebet af det ;-)

Bethina 28+2

Log ind for at besvare indlægget |

csjensen

19. november 2007 - 21:00 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

Ja, hvordan var det nu...

Jeg var startet på Mejerist udd på Dalum Tekniske skole i Odense tilbage i februar år 2000. Var på det tidspunkt lige hjemkommet fra Irland et par måneder forinden- hvor jeg arbejdede som Jockey. Men var blevet lidt bange for det efter et par grimme styrt.
Man boede på skolen fra mandag til fredag og det var fast tradition hver torsdag aften, at man tog over i "Tutten" på landbrugsskolen, som lå lige ved siden af... Her blev der drukket en del Albani og stemningen var god. Mange singler, masser af sprut og sengen lige rundt om hjørnet. ;O)
I tre torsdage skiftedes Brian og jeg til, at jagte hinanden. Men enten var den ene part ikke interesseret- eller ikke fuld nok... ;O)
Men den 3 torsdag var der gevinst... Jeg havde samme aften småkysset med en meget sød landmand, da Brian åbentbart ikke var interesseret den aften. Men den søde landmand faldt altså i søvn på sit værelse og jeg var altså lige i humøret til, at feste. Så jeg tog ned på en af de andre Mejeriteknikers værelse for, at feste videre. Der var dog ingen... men ham den søde Brian med krøllerne og tungepiercingen kom gående og ville gerne give mig den længe ventede rygmassage. Det lyder måske lidt skummelt, men det var det ikke... *S*
Jeg gik med på ideén med alt tøjet på... *hehe* og pludselig spørger han, om jeg gerne vil komme sammen med ham... Øh... De berusede tåger!
Jeg siger, at det vil jeg overveje, hvis han spørger mig om fredagen i kantinen foran hans klasse og min... Det skal jo ikke være for let! Aften slutter med et knus... intet andet.
Næste dag i frikvarteret kommer ham, den søde Brian og spørger om det. Tænk sig, jeg troede han var for fuld dagen før.. HEHE!
Sagde selvfølgelig ja og kyssede ham for første gang foran to meget overraskede klasser, der intet anede. SLADDER SLADDER!
Ja, tiden gik. Efter et par måneder erklærer han i en branderet -efter en tur i "Tutten" , at han elsker mig. Meget charmerende- men han kunne huske det og stod ved det næste dag.
Han blev udlært Mejeritekniker- men jeg stoppede med Mejerist udd efter 2 år.
I dag er vi gift, bor i rækkehus, har to børn- venter det tredje og er ligeså forelskede, som vi altid har været.

Så det var min historie om min smukke mand, der med tiden mistede både krøller og tungepiercing. Men hvad gør det... ;O)
Han er min!

Knus fra Christina 25+4

Log ind for at besvare indlægget |

vibi

19. november 2007 - 21:15 | Tilbage til mødregruppen

Re: Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

Jeg mødte min mand ved noget så originalt som et Linux Install Party.

Det er sådan noget for IT nørder som kommer og hjælper begyndere med at få installeret Linux på deres computer.

Jeg var lige kommet hjem fra at have boet i London i en længere årrække og var blevet mere og mere interesseret i Linux operativsystemet.

Derfor havde jeg tilmeldt mig en brugergruppe på nettet for at få hjælp til at installere Linux på min PC fordi jeg havde prøvet selv men den ville bare ikke fordi jeg ikke kunne få den til at boote fra hverken diskette eller CD-rom.

Så jeg tog til dette møde og en fyr ved navn Hans gik forbi mig og fik øje på min computer og sagde:"Sådan en har jeg også, og ved du hvad jeg kalder den?" ...."Crap!". Så brugte han ellers resten af aftenen på at prøve at installere den og kom frem til det samme som jeg at det ikke kunne lade sig gøre fordi drevene drillede. Kl. 24:00 var jeg så træt jeg sagde at nu skal jeg altså hjem. Jeg kørte ham så hjem og han tilbød at tage min harddisk med hjem og arbejde videre med dem. Det gjorde han så fordi jeg havde 2 harddiske så det var ikke noget problem.

Der gik så nogle måneder og jeg hørte intet. Tilsidst skrev jeg til ham at jeg gerne ville have min harddisk tilbage hvis han ikke kunne få den til at virke.

Så reagerede han og skrev at han havde ligenu prøvet en ny version og den var lykkedes. Jeg tilbød så at give ham en middag for hans hjælp og vi mødtedes hos ham og kiggede på installationen og gik ud og spise. Vi snakkede rigtigt hyggeligt og bagefter tog vi hjem til ham og snakkede videre. Han havde ADSL og jeg havde aldrig prøvet så hurtig netopkopling før så vi sad til langt ud på natten og browsede på nettet. Så tog jeg hjem.

Så gik der 2 dage og han inviterede mig i biografen og ud og spise og jeg fik mit første kys:)

Så er det jo gået fremad ligesiden, og når vi taler om det, siger min mand:"Man kan roligt sige du blev installeret til install møde, nu gravid med vores 3. barn."

...og min computer kom til at hedde "Crap II".

Knus

Vibi

Log ind for at besvare indlægget |

rikkekrone

19. november 2007 - 22:31 | Tilbage til mødregruppen

Re: Hvordan mødte I jeres mand/kæreste?

Hej hvor er det sjovt at høre så mange forskellige historier.

Min kan blive enormt lang da min kæreste er min barndomskæreste. Vi begyndte at komme sammen for første gang efter en byfest, da vi var 12 (kasper) og 13 år (mig) gamle, vi er nu 26 og 27. Vi kærestede i et år og begyndte så at holde små pauser på en dag, en uge, 14 dage, vi var jo teenagere.... Den længste pause varede i et år og så fandt vi sammen igen. Vi skrev altid kærestebreve til hinanden i folkeskolen og gik ned på toiletterne og læste dem så ingen vidste besked, meget tys tys.

Jeg kan huske en af gangene vi fandt sammen igen var pga. "sandhed og konsekvens" i juniorklubben, hvor han spurgte om vi skulle være kærester, jeg turde ikke svare. Han fulgte mig hjem da klubben lukkede og spurgte mig igen da vi var alene, jeg svarede selvfølgelig ja og så kørte han rundt på sin cykel og stejlede for vildt.....Han var så kær.....det er han dog stadig....

Jeg kan huske mit første ordentlige kys. Jeg blev helt forskrækket og spurgte; hvad laver du? Hvor han bare svarede; jeg bruger da bare tungen....

Vi har været forlovet siden 99 men er ikke blevet gift endnu, så jeg har sagt at det er ved at være tid til at falde på knæ:-)
Han var mit første kys og han bliver midt sidste. Tænk at man kan være sammen så længe.... og nu venter vi vores første barn...Dejligt. Han betyder alt for mig og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden ham i det.

Rikke 26+0

Log ind for at besvare indlægget |

TulleGR

20. november 2007 - 11:31 | Tilbage til mødregruppen

Mødte manden til jobsamtale af alle steder

Dejligt med kærlighedshistorier - her er min:

Jeg mødte min mand første gang til jobsamtale af alle steder. Via min veninde, som på det tidspunkt boede i Stockholm, skulle jeg til jobsamtale på et reklamebureau. Det var reklamebureauets to partnere, som afholdt samtalen, og det var Thomas, som tog imod mig, da jeg kom. Min første tanke var faktisk, at Thomas var lidt af en flødebolle ? I ved med tilbagestrøget wet look hår.

Samtalen gik godt, synes jeg, men jeg fik ikke jobbet. Jeg har siden fået at vide, at de syntes jeg virkede for ambitiøs til jobbet som koordinator, fordi jeg ikke lagde skjul på, at jeg på sigt gerne ville mere.

Min veninde kom hjem fra Stockholm, og det endte med, at hun fik jobbet som koordinator på reklamebureauet. Nogenlunde samtidig blev hun single, hvilket jeg også var. Hun startede på bureauet, og det viste sig, at de holdt god fredags bar, fester og gik meget i byen. Godt nok havde jeg ikke fået jobbet, hvilket jeg var ærgerlig over, men jeg var da ikke bleg for at tage med til diverse festlige arrangementer sammen med min veninde alligevel. Så jeg hang ud med dem på bureauet og deres venner inkl. Thomas. Vi havde det vildt skægt, og på en meget våd bytur fik jeg den mission, at jeg bestemt skulle lære Thomas at danse, hvilket han påstod han ikke kunne. Jeg var meget ihærdig, som man nu kan være, når man er småbimset, så jeg fattede ikke helt, at det var lige så meget et spørgsmål om vilje til at danse, som nogen mænd mangler.

Mig bekendt havde vi ingen flirt kørende, jeg opfattede i hvert fald igen signaler fra hans side om nogen speciel interesse i mig lige indtil endnu en bytur i januar 2001, ca. et halv år efter jeg havde været til jobsamtale. Denne aften ville Thomas pludselig meget gerne danse med mig, og han danser ellers aldrig, og det blev til meget mere end dans. Meget hurtigt boede jeg nærmest hos ham, selv om vi begge havde lejlighed på Østerbro. Efter et halvt år fik vi Vipper, vores frække Cairn terrier, og kort efter det købte vi et gammelt hus sammen, hvor vi stadigvæk bor og kæmper med at sætte det i stand. Så godt nok fik jeg ikke jobbet, men jeg fik manden ? flødebolle eller ej, og wet look er afskaffet!

Vi blev gift for 3 år siden og har arbejdet på familieforøgelsen i et par år, så junior er planlagt og længe ventet. Der er babyboom i vennekredsen, specielt blandt mine veninder, så det bliver hyggeligt med jævnaldrende børn og gensidig forståelse for nye vilkår med små børn.

Pernille

Log ind for at besvare indlægget |

katoje

20. november 2007 - 20:53 | Tilbage til mødregruppen

Mødte min mand

gennem min veninde. Hun gik i klasse med ham i folkeskolen og jeg så ham tit cykle hjem fra skole. Jeg var 14 og han 15 og vi scorede hianden til en byfest. Vi kærestede i et par uger hvorefter han skulle til Canada som udvekslingsstudent i et år. Vi besluttede os for bare at være venner. Da han kom hjem fra Canada kom vi i samme gymnasieklasse og i slutningen af 2. g blev vi kærester. Det der med kun at være venner viste sig at være svært. Nu har vi været sammen i 12 år. Jeg blev uplanlagt gravid med den første i september 2001 hvor jeg skulle til at skrive mit bachelor projekt færdig. Jeg havde termin 6. juni 2002. Jeg blev færdig som fys d. 21 april og d. 1 maj blev jeg 25 og begge dele skulle vi fejre ved at tage i sommerhus - troede jeg. Istedet havde min kæreste (nu mand) arrangeret en lille kidnapningstur. Han havde lejet en bil i tyskland (turde ikke flyve med mig pga graviditeten) og vi kørte hele vejen til Paris hvor han friede til mig ved foden af eiffeltårnet (har lidt højdeskræk, så han turde ikke spørge mens vi var oppe i tårnet). Vi blev gift på rådhuset d. 28maj 2002 og d. 7 juni fik vi vores datter, siden er fulgt en søn 7 nov 2003, en søn 8 maj 2006 og tja spørgsmålstegn omkring 6 fev 2008. Synes det er fantastisk at være gift med sin bedste ven og kan nogen gange slet ikke forstå at jeg har været så heldig. Tænk at jeg er sammen med den jeg altid har elsket (selv da jeg ikke selv ville indse det :-) og at vi har den dejligste familie. Så er livet da skønt.

Log ind for at besvare indlægget |

heeeeeeeeej

21. november 2007 - 23:24 | Tilbage til mødregruppen

Mig og min lærer (o:

I 1997 startede jeg på efterskole i Svendborg, husker stadig første gang jeg så Mikkel vores lærer. Han var bare en super lækker lærer, og det syntes alle de andre piger vist også. Han var 27 år dengang.
Men lige inden jeg var draget afsted til efterskolen, havde jeg forelsket mig i Max derhjemme, min første store kærlighed. Men jeg holdt virkelig af Mikkel som lærer, vi snakkede så godt og han var der altid for mig. De andre piger stod gerne i g-streng og duftede af et helt parfumeri når han skulle på tjekke-sove-runde. Så tror han nør lidt at vi snakkede uden jeg sad der og gjorde mig til. Var så forelsket i Max at jeg slet ikke så på Mikkel på den måde.
Men året sluttede og vi skulle alle hjem. Var sammen med Max i 2 år og mødte efter min nr 2 store kærlighed Claus vi var sammen i 3 år, tænkte tit på hvad der egentligt var blevet af Mikkel om han stadig underviste der osv. Kunne godt tænke mig at rende ind i ham en dag (Uden bagtanker)
Og det skete så en dag... Var flyttet til KBH, og levede det sjove, vilde singelliv, har brugt meget tid med kærester så nød min frihed. Arbejdede i Vero Moda i Herlev, så min tid gik med fest og arb.
En helt alm tirsdag var min veninde og jeg på en cafe i kbh, vi gik ned af strøget på vej mod hovedbanegården. En masse fyre havde kommet med søde kommentarer på vores vej gennem strøget, så da der pludselig er en der siger til mig - Er det ikke mærkeligt at der går en fremmede og snakker til dig? tænker jeg bare gå nok væk, og syntes det var ret belastende.
Indtil jeg ser det er Mikkel (Der er gået ca 5 år siden sidst) Vi stoppede op og snakkede og snakkede (Jeg tænkte, at han nok huskede mig som en rigtig teenager) til sidst fik han mit nr fordi han kunne skaffe mig et job til når jeg skulle til at læse igen.
Om aftenen kom jeg sent hjem, havde været til modemesse. Da jeg havde lagt mig i sengen kom der en sms, og den var fra Mikkel.
Vi lå og skrev sammen i 3 timer, måtte bide i min hovedpude af bare spændning. Tænkte kan det her virkelig passe, og flirter han?? Kunne næsten ikke tro at lærer Mikkel kunne falde for mig. Han skrev til sidst om jeg ville komme han på hans job ( fin restaurant på strøget) og få et glas vin dagen efter.
Jeg takke ja, og bildte ham ind at jeg først kunne komme kl 21 pga møde på jobbet. Sandheden var at jeg havde fri kl 18, men ville gerne hjem og i bad og gøre mig lækker først.
Vi mødtes så, og jeg var så tørstig efter alt mit gør-mig-lækker-stress. At jeg hældte vinen ned, og vi snakkede og grinede. tog videre i byen (Ja, på en onsdag) Tænkte ikke over om der var gang i den, for vi flirtede så meget at han var den eneste jeg lagde mærke til (Var også en del beruset) Musikken er høj og vi må stå helt tæt for at kunne hører hinanden, pludselig smelter vores munde sammen (0:
Og pludselig sidder jeg i en taxa og aner ikke helt hvor vi er på vej hen. Vi ender hos ham, kyssede og så skete der ikke mere. For søndagen inden havde jeg besluttet at nu var det slut med one night stand (Stakkels Mikkel, det gik ud over ham) (o:
Jeg skulle møde på arbejde dagen efter. Vågnede op og anede ikke hvor jeg var i kbh, de vildeste tømmermænd og ingen tandbørste eller hårbørste. Men måtte på arbejde for de andre fra jobbet vidste jeg skulle på date, så tænkte det var let gennemskueligt at sygemelde mig. Lignede jeg ved ikke hvad den dag på arb, havde så mange tømmermænd og var stadig i chok over jeg havde været sammen med Mikkel.
Han var vildt forelsket fra dag 1, jeg fik roser, ring, og gaver. Blev inviteret på de vildeste restauranter, og hotelophold. Jeg var lidt mere tilbageholdene, skulle lige vænne mig til han ikke var "lærer mikkel" mere og jeg var jo næsten lige blevet singel.
Men forelskelsen og vores kemi var så stor at jeg glemte alt om det og bare nød Mikkel. Vi lavede sjove ting sammen heletiden, sad aldrig hjemme. Vi snakkede og grinede (0:
5 måneder efter er jeg på ferie med min familie i Spanien. Der opdager jeg at jeg er gravid. Tud, vrællll, ringer hjem til Mikkel. Han tabte sit glas i bare chok og glæde og jeg græd.
Vi havde jo ikke prøvet at bo sammen, eller sidde en kedelig vinteraften sammen. Så jeg vidste jo ikke om vi kunne være en familie.
De første 3 måneder gik med at jeg ville beholde det og ikke beholde det. Mine homoner arbejdede på højtryk, godt han var så nyforelsket for jeg var ikke nem. Græd og blev sur over alt.
Vi valgte at beholde barnet, fandt en lejlighed i Valby.
Og aldrig i mit liv har jeg været så lykkelig som sammen med Mikkel, selv de kedelige dage hygger vi os sammen, griner og elsker hinanden.
Vi fik en dejlig dreng, fik en dejlig dreng til efter 2 1/2 år og venter os så nu igen 1 1/2 efter.
Elsker Mikkel så højt og vi må bare være skabt for hinanden, vi deler de samme drømme, elsker hinandens selvskab. Og så er han verdens bedste far. Vi er fælles om alt i hjemmet og rejser og nyder livet sammen.
Når den lille nye er stor nok til at blive passet skal vi giftes så den tirsdag blev en helt special tirsdag i mit/vores liv (0:

Tina (uge 28) Mor til Victor på 3 1/2 år og Emil på 1 år og venter nu en lille dreng (Loui)

Log ind for at besvare indlægget |

lbartels

22. november 2007 - 15:48 | Tilbage til mødregruppen

min dejlige overbo......

min historie starter med at jeg flyttede i lejlighed med en kæreste som jeg var begyndt at tvivle lidt på. vi var sammen i 4 år og blev forlovet på 4 årsdagen. Vi snakkede jævnligt med vores overbo, og en dag i den første uge, bankede han på døren, jeg åbnede og BAM, der stod han i bar overkrop og med en tegning til mig med mit navn til en evt tattoo jeg dengang funderede over. det var det og han gik op igen.. mere lagde jeg ik i det, da vi begge havde kæreste, det varede dog ik længe før han blev single..
Der lidt over et halvt år efter vi var flyttet ind, at min kæreste tog på spejdertur (!!) selvom jeg græd og sagde jeg havde brug for lidt tid med ham, men han tog afsted. samme aften inviterede naboen mig op til ham, hvor han holdt fest, han skulle kun sige hej og lige stryge en hånd mod min kind og så var jeg solgt igen, ja vi kom i byen, hvor han holdt om mig fordi jeg frøs og holdt mig i hånden i diskoteket da der var mange mennesker vi skulle igennem og det nød jeg.
da vi kom hjem på morgenstunden gik vi hver til sit men han skrev så på mobil at han savnede mig..ja så tænkte jeg puha hvad r det jeg gør, og smuttede så oop til ham og sov der, vi kyssede lidt og sov andet ville jeg ik indtil vi vågnede og han fik et hand-job hehe. vi hyggede os hele den weekend, indtil søndag hvor min kæreste kom hjem og jeg var i vildrende, jeg kunne høre naboen ovenpå og manglede ham og havde dårlig samvittighed overfor min kæreste. Det endte med, at jeg efter et langt skænderi og alt muligt fik slået op med ham dagen efter, og det var en lettelse for det var noget jeg i et år eller næsten 2 år havde tænkt på at gøre, og jeg havde jo fra den dag overboen bankede på været forelsket i ham..jeg fik også af vide af ham, at fra den dag jeg flyttede ind nedenunder blev han forelsket i mig :) og han havde smugkigget på mig når jeg tog solbad ude i haven hm tak for den oplysning hehe. Jeg voldte min eks mange smerter, men det er meget selvforskyldt og han skriver stadig til min far!!!!???! Min nuværende kæreste havde det også skidt da jeg stod og skulle vælge imellem dem, men det endte med ham, så jeg flyttede lige en etage op, og det er det bedste jeg har gjort selvom det har været hårdt. vi har nu været sammen i 9 mdr og venter det første barn, det var ikke planlagt, jeg tog p piller! men vi havde for længst snakket om børn og vidste at vi begge gerne ville ha en , men først efter ca ½ til 1 år, så det passede med mine studier..den plan røg i vasken hehe, men vi glæder os begge til den lille kommer, og aldrig nogen sinde vil jeg miste den dejlige kæreste som jeg har fået. vi er forholdsvis 22 og 24 år

louise 25+2 (besøg fra marts)

Log ind for at besvare indlægget |

Indsend svar

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
16/12Hotel ÅrhusMarts 2012
16/12Åhhh det er sådan enJuni 2015
15/1229 år, gift, 2 børn, piger påAugust 2015
15/12Graviditet og gaver – hvad står på din ønskel...Juli 2015
14/12Svar til KSUAugust 2015
14/12Hvem er viAugust 2015
14/12Jeg havde en rosikoberegningJuni 2015
9/12Jeg kender ikke nogen apps,Marts 2015
9/12Gravid meditation?Marts 2015
8/12Orker ikke mere sygehus fugletuberkolose GÅ VÆKMaj 2006
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
16/12Hej Trine,   Min søn harOrdet er frit
16/12skyggestregsexpertSnart gravid
16/12skyggestregsexpertSnart gravid
16/12skyggestregsexpertSnart gravid
15/12Graviditet og gaver – hvad står på din ønskel...Graviditet
15/12Hej Anette Det lyder som om,Ordet er frit
14/12Altså jeg er nok én af deOrdet er frit
9/12Blev du førstegangsforælder i dine fyrrere?Gravide over 35 år
9/12Hvis ikke du mener aftalen erOrdet er frit
9/12heldags kvalmeGraviditet
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Babys søvnproblemer: Det ene øjeblik er det kun mor, der duer og det næste kun far
Sundhedsplejerske Hej Jane Jeg håber du har tid og mulighed til at guide os lidt i forho...
Far vil ikke længere have kontakt til sine to små børn
Skilsmisse-coach Hej Charlotte Jeg er desværre endt i en situation, hvor mine børns far...
På arbejde igen otte uger efter fødslen?
Jordemoder Hej Camilla Jeg er 25 år og i den lykkelige situation at være blevet g...