Re: Laktose intolerance HJÆLP
Faktisk anbefaler man først soyamælk fra 3 års alderen da soya er lige så stort et allergen som mælk grundet de lange proteinkæder som er det man er intolerant overfor i mælken.
Her får Gustav kun vand og så kalk på morgengrøden, derudover får vi en masse kalkholdige grøntsager, hvilket er alle de grønne grøntsager mere eller mindre, fx broccoli og spinat indeholder meget kalk.
Skal der laves sovs, så kan der laves en ganske god sovs på havremælk natural, den er lidt sød, men det kan sagtens lade sig gøre. Rismælk har jeg ikke så meget held med til sovs, men den med tilsat calcium er et kæmpe hit hos Gustav.
Jeg har efterhånden samlet en hel lille bunke opskrifter, både bagværk og middagsmad, jeg smider dem gerne på en mail til dig :o)
Derudover skal du være opmærksom på at der er mælk i en stor række pålæg fx mange typer leverpostej og pølse, så hvis du vil være så striks, så er det med at læse indholdsfortegnelser og vide at mælk har mange navne, det kan hedde mælk, mælkeprotein, vallepulver, laktose, mælkeekstrakt osv.
Hvis der er noget jeg har glemt må du lige spørge ind til det :o)
Håber at det hjælper Celine at slippe mælken.
Knus Sarah
Log ind for at besvare indlægget
|