Re: Brug for råd/luft/idéer... vedr. dødsfald

Hej Helene

Dejligt at høre fra dig og tillykke med lillebror:)

Hm, jeg synes nu heller ikke jeg har så mange erfaringer med svære problematikker i forbindelse med dødsfald i familien og så kontra børnene. Vi har mistet oldemor da Anders var 5½ og så mistede vi min far da Anders var 9½ og Emma var 5.

Jeg har ikke oplevet de har været så voldsomt kede af det som du beskriver med Laura, mere at det blev sagt, feks: mor jeg er så ked af at Muffe ikke er her mere....og så talte vi lidt om det og til trods for jeg var mere end parat til at tale mere om det så kunne jeg tit mærke de trak sig hurtigt og havde fået sagt det der skulle siges og spurgt om det der skulle spørges om.....

De var med til begravelsen af naturlige årsager for det var alle vores nærmeste jo og jeg synes også det var på sin plads, og at de egentlig godt måtte se han skulle begraves, blive medinddraget i at vi skulle købe hans yndlingsblomster og kaste ned på kisten.

Jeg fik fortalt af lederen i bh (der for en gangs skyld kom med et godt råd) at det kunne være en god ide at samle en slags skrapbog om personen til barnet - som man kunne tage frem og kigge på. Vi fik ikke gjort det, men jeg synes ikke behovet decideret var der, men måske netop den slags kan hjælpe Laura? Sætte billeder, tegninger hun måske har tegnet til Oldemor som I måske har fået tilbage eller ting hun har fra hende ind i en mappe?

Hjælp hende måske også mere med at sætte ord på, at hun føler savn og ville ønske at hun havde oldemor her og nu for altid, men at det desværre ikke kan være sådan? eller fortæl hende hvor meget i også savner hende og det derfor er dejligt i kan mindes hende og tale om hende, kigge på billeder af hende og tage ud og besøge hendes grav og lægge blomster til hende?! Blomster som Laura selv er med til at købe og bestemme?

Så tror jeg at jeg ville fortælle bh det og lade dem vide hvad der foregår, dels fordi de vil opleve hende træt og måske ked? dels fordi de også kan tale med hende i dagtimerne og det vil måske lette lidt på at det hele ikke behøver komme frem efter hun er lagt om aftnerne? Men lad dem lige vide hvordan i taler om de døde, er de engle eller sidder de på skyerne eller hur? for det erfor ærgeligt hvis de siger noget helt andet og hun så skal forholde sig til det også.

Nu er det ikke sådan at hun har fået det sat sådan sammen at I måske også lige pludselig ryger vel? altså nogengange kan man komme til at sige noget og vupti så har børnene fået kædet det helt anderledes sammen end det var ment. F.eks. hvis man i al venlighed siger at 'ja men oldemor døde fordi hun var også meget meget gammel' - jep men indse det, I er også meget meget gamle i Lauras øjne.......eller 'hun faldt i søvn og så døde hun/ vågnede aldrig mere' - så kan de små godt blive bange for selv at falde i søvn......og nu du skriver om det kommer når hun er lagt i seng om aftnen......der er vel ikke nogen der har sagt noget i den stil til hende???

Nå det er bare værd virkelig at overveje hvad man har sagt og egentlig siger i den situation.

Det var bare lige lidt af mine tanker

Lad os høre om hvordan det går med hende!

Knus Christina

Log ind for at besvare indlægget |

Re: Brug for råd/luft/idéer... vedr. dødsfald

Hej Helene.

Vi har desværre en masse erfaring med at håndtere sorg og 4 åriges sorg. Vi gør meget ud af at snakke med Christoffer om Magnus og hvad vi tror han laver i himmelen. Han spørger meget om det er ok at savne og det gør vi meget ud at fortælle at det er ok. Vi lånte også en masse bøger på bib. men havde egentlig ikke brug for dem, da C hellere ville tale med os. BH har hele tiden været inde over situationen og er ekstra obs på ham og hans behov for nærhed m.m. C tænker også om aftenen i hans seng og derfor snakker vi en del efter godnathistorien, så han kan få svar på eventuelle spørgsmål og tanker. Husk at I ikke må sige at oldemor "bare" sover, det gør børnene bange for at sove.

Christoffer har også spurgt om ikke vi kan besøge Magnus, men vi har forklaret ham at det kan man ikke, men man kan vinke op til ham. Magnus har nemlig et særligt vindue hvor han kan kigge ned til os, selvom vi ikke kan se ham. Jeg har overvejet om vi skal købe et par balloner med helium i og skrive nogle små breve, som vi kan sende op til magnus, men endnu har der ikke været brug for det.

Knus Lena

Log ind for at besvare indlægget |

Tak for jeres svar.

Det var dejligt at høre jeres refleksioner - og jeg tror, at vi er på rette vej herhjemme :o)

Det er helt centralt, som du siger Camillla, at finde den vanskelige grænse for hvornår det stadig er reel sorg, og hvornår det er opmærksomhed - for det er ganske hårdt ikke at trøste når hun græder og vil have oldemor tilbage.

Vi skal besøge gravstedet i næste uge, og hvis det ikke gør det lettere for Laura at forstå, så tror jeg vi skal forbi biblioteket og finde nogle bøger om døden.

Laura tror, at oldemor er blevet til en engel, og at hun sidder oppe på en sky og kan se ned til os. Hun er nået så langt ,at hun kan grine og sige "at det er oldemor der sender regnvejrskyerne hen til os for at drille" og at "flyvemaskinerne flyver lige op til oldemor".

Hun er en lille pige med stor sans for logik - hun kan f.eks. lide at skrive tal og bogstaver og lære hvordan små ord staves. Jeg tror at det er alt for svært for hende at begribe dette "diffuse" med at oldemor bare er væk.. Hvor er hun henne? Hun har f.eks. spekuleret over hvordan oldemors englevinger mon blev sat fast, og hvordan oldemor kom op til gud og fik vingerne på?! Det havde hun åbenbart behov for at vide *S*

Hun er heldigvis ikke bange for at vi snart dør, så på det punkt er vi ok.

Måske skal vi sende en heliumballon afsted på et tidspunkt - en rigtig god ide til hvordan vi kan få sagt/skrevet noget til oldemor som hun kan få "derop" :o)

KH. Helene.

Log ind for at besvare indlægget |