Rim og remser


11. januar 2005 - 14:37 | Tilbage til mødregruppen

Vi har haft besøg af sp'en idag, og hun foreslog at vi udover at synge med Silje, kunne sige en masse rim og remser.

Fin idé, men jeg kan virkelig ikke andet, and "okker gokker gummiklokker....."

Er I søde lære mig de rim og remser I kan? :-)

Kh Mette & Silje, som bestod sin boel-test, og nu vejer 9300 g og måler 75 cm.

0 synes godt om indholdet.

Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (12)

SweetieS

11. januar 2005 - 15:35 | Tilbage til mødregruppen

Re : Rim og remser

Hej Mette,

Der er vist ikke andet for end at I må ønske jeg en billedbog med rim og remser - dem findes der et utal af. Så kan I også sidde og kikke på billederne, når engang Silje bliver til den slags.

Du kan selvfølgelig også vælge at citere Nik og Jay eller Jokeren - måske det vil give overdrevent street-respect i vuggeren, når hun skal starte der :-)

Kh. Karina og Selma.

Log ind for at besvare indlægget |

karich

11. januar 2005 - 16:07 | Tilbage til mødregruppen

Her er min andel....

Hejsa...

Min mor har været på loftet og fundet en af mine egne bøger med rim & remser fra da jeg var lille. Den hedder "Dig og mig og vi to".
Her er et par eksempler:

Katten og kællingen
sloges om vællingen.
AV! skreg kællingen,
jeg brændte mig på vællingen!
MIAV! sagde katten,
så ku' du ha' ladt mig ha' den!

Birgitte, birgitte bergøje
fik ondt i sit ene øje.
Hun smurte det med fløde,
så begyndte det at bløde.
Hun smurte det med tjære,
så blev det meget værre.
Hun smurte det med blæk,
så gik det hele væk!

Karen, maren og Mette
sloges om en hætte.
Karen slog,
Maren drog,
og Mette fik et par nye sko!

Peter Matisen
red på grisen
over isen
med avisen.
Først gik isen,
så gik grisen,
og så gik lille Peter Matisen!

Punktum, punktum, komma streg
sådan tegnes nikolaj.
Halsen tynd og maven rund,
Nikolaj er stærk og sund.
Arme to med fingre små,
tynde ben med støvler på!

Abel spandabel,
hvad koster din sabel?
To mark og to,
ifald den er go'.
Vil du ha' den af kobber,
så gå til min svoger.
Vil du ha' den af glas,
så gå til Bajads!

Jørgen, Jørgen Jyde
sejled' i en gryde.
Gryden sprang,
Jørgen sang,
mor, mor nok engang!

Ene mene
ming mang
kling klang
ose bose bakke dej
eje veje væk!

Oppe i gardinerne
hænger appelsinerne
mændene og konerne
spiser af citronerne!

A-B-C
Pigen faldt i sne.
A-B-K
drengen ovenpå
med en stor potte kål!

Tommeltot faldt i vand.
Slikkepot trak ham op.
Langemand bar ham hjem.
Guldbrand lae' ham i seng,
og lille peter spillemand
løb hjem til mor og sladred'!

Ælle bælle mig fortælle,
skibet går til Åbenrå.
Køber for en skilling skrå,
deler den i syv dele:
en, to, tre, fire, fem, seks, syv.
Ræven er en hønsetyv,
fra hans næse til hans mund
vejer firsindstyve pund.
Ole vip, ole vap,
du slap!

Tidligt op og tidligt i seng
det er sundt for en lille dreng.
Men man kan vel også sige,
det er sundt for en lille pige!

Det regner,
sa' Per Degner.
Kryb i skjul,
sa' Per Jul.
Nej, jeg vil ikke,
sa' Per Nellike.
Du skal gå,
sa' Per Grå.
Hvorhen?
sa' Per Jen.
Til Lars Trone,
sa' Per Rone.
Hva' ska' jeg der?
sa' Per lær.
Hente løg,
sa' Per Gøj.
Hvor mange?
sa' Per Lange.
Tre-fire,
sa' Per Lire.
Ikke fler'?
sa' Per Ler.
Det er nok,
sa' Per Kok!

Snip snap snude,
så er den historie ude!

Babyknus & kram
Karina 12+3 & Emilie 060404

Log ind for at besvare indlægget |

aprilla

11. januar 2005 - 17:27 | Tilbage til mødregruppen

Re : Rim og remser

Altså nu er jeg jo pædagog...... i en børnehave..... og går vildt meget op i sang og rim og remser.... så der er vidst ikke den remse eller det rim jeg ikke kan (*OSER af blær*), men jeg kan anbefale dig min yndlingsrimogremserbog!!

"Halfdan Rasmussens ABC".
Den har et rim for hvert bogstav i alfabetet. - og jeg kan den udenad ;o)

Skal vi tage en lille smagsprøve med "M" som i Mette?

Maj måneds katte
er bløde og glatte
med knurhår af silke
og øjne som rav

Maj måneds katte
kan spinde og pjatte
Og når de får killinger
Si´r de mjau

Eller "S" som i Silje??

Sol gi´r varme
Sol gi´r sved
Sol gi´r næsen fregner

Sol står op
Sol går ned
Også når det regner.

Knus fra Aprilla & Liva - der også har bogen

Log ind for at besvare indlægget |

11. januar 2005 - 17:39 | Tilbage til mødregruppen

Re : Rim og remser

Hej Mette,

Blev lige nysgerrig - er det for at fremme sprogudviklingen I skulle til at gå om rime-remse for Silje?? Jeg troede egentlig først det var omkr. 3 års alderen de små begyndte at gå op i dette....Indtil videre er det vist kun kanten af bøgerne der er interessante her (uhmm, kan bides i) men det er da meget underholdende, hvis man ikke lige ved hvad man skal pludre om :o)
Knus Bettina

Log ind for at besvare indlægget |

11. januar 2005 - 18:06 | Tilbage til mødregruppen

Re : Re : Rim og remser

Sweeties - det kan godt være man skulle begynde at citere noget hiphop :-P Meget poetisk, og så må det helt klart give noget respekt i vuggeren, hvis Silje kommer og råber "stiv pik og håret tilbage, hva så deeeeeer" (eller?)

Karich - Hold da op jeg bliver helt nostalgisk. Det er jo altsammen fra MIN barndom :-) Må hellere lige printe dem ud.

Aprilla - Jeg vidste jo sådan set godt, at pædagogen ville vælte sig i en rus af blær og staks gå igang med at citere remser *G* Tak for det... Du er dyyyygtig ;-)

Bettina - Altså hun sagde, at hvis de hørte dem mange gange, så ville de begynde at huske dem - Ligesom med sange. Man skal nok starte med noget ret enkelt. Silje er også mest interesseret i kanten af bøgerne :-)

Knus Mette

Log ind for at besvare indlægget |

lui25

11. januar 2005 - 19:35 | Tilbage til mødregruppen

Hvad putter du i hende??:o))

Woww, hun er godt nok blevet stor, hende Silje!
Jeg troede, at hun og Albert fulgtes lidt ad, men jeg tror nok lige, at han har fået baghjul!!:o) Nu er det efterhånden en måned siden, at Albert blev vejet, men jeg tror da kun lige, at han har rundet de 8,5 kg!!
Synes ellers, han var blevet så feeeed, men nej, der var en, der var tykkere:o))
Det må være alle de frikadeller, I spiser i Jylland *S*:o)

Kh.
Louise og LILLE Albert

Log ind for at besvare indlægget |

lykholt

11. januar 2005 - 20:18 | Tilbage til mødregruppen

Re : Rim og remser

Hejsa!
Der findes altså så mange gode børnebøger som er fyldt med rim og remser vi har nogle stykker og de har været super gode til vores børn
Knus
Tina
15+0

Log ind for at besvare indlægget |

12. januar 2005 - 6:54 | Tilbage til mødregruppen

Moste chokoladefrøer

Og så får hun et drop om natten med Nutella ;-)

Ej hun spiser da bare grød, mos og mme, men hun spiser godt og har altid gjort det.

Jeg bliver sådan en, som bare fylder og fylder på hende, fordi det at hun var så lille ved fødslen aldrig rigtig slipper mig. Så jeg ender med at have det tykkeste barn, uden helt selv at opdage det :-)

Kh Mette & Fedberg

Log ind for at besvare indlægget |

12. januar 2005 - 13:41 | Tilbage til mødregruppen

Re : Re : Rim og remser

Louise fik Halfdans ABC i dåbsgave og har elsket den siden hun var et år højst. På et tidspunkt, længe før hun blev to, læste vi den så meget at hun faktisk kunne alle bogstaverne!

Vi eeeelsker:

Zebra, zebra, zebra
er du æsel eller hest?
tror du striber klær dig bedst?

-Hvor sku' jeg vide det fra?

og:

Norske nisser nyser ikke.
Når det blæser koldt fra nord,
løser de med nisse-nøgler,
deres nissenæsebor.

Kh
Anne Mette

Log ind for at besvare indlægget |

skrotte

12. januar 2005 - 20:53 | Tilbage til mødregruppen

Re : Rim og remser

En kælling og en kylling
og en killing der var tvilling
tog til Kolding med en rolling
for at købe for en skilling
købte klamme fedteklemmer
købte krummer hos en kræmmer
købte klæge klattekager
hos en klattekagebager

Den gik der sport i at kunne udenad herhjemme :-) Prøv at sige den hurtigt.
Hilsen Lotte fra martstermin 2004

Log ind for at besvare indlægget |

Henree

12. januar 2005 - 22:26 | Tilbage til mødregruppen

Ja, Halfdans ABC...

...har også altid haft en særlig plads i mit hjerte. I mange år var det altid det jeg gav til barnedåb. Og sørme om Noah ikke selv fik en til sin barnedåb (så kan hans mor beholde sin gamle slidte udgave for sig selv).

Jeg kan specielt godt lide 'Norske nisser...' og:

Underlige ugle
vågner midt om natten
kigger efter månen
der er blevet væk

Pudser sine briller
stirrer vredt på katten
skriver sjove digte
med usynligt blæk

...og 'Majmåneds katte', der var min mors yndlingsrim, jeg kan høre hendes stemme, hver gang jeg læser det... og 'Kanonkongen knold, der var gal som en trold' ... og... og... :oD

Henriette

Log ind for at besvare indlægget |

kannegaard

13. januar 2005 - 0:20 | Tilbage til mødregruppen

Dén er god!!

-Den MÅ jeg bare lære udenad!
*gg*

Log ind for at besvare indlægget |

Indsend svar

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
25/11Jeg husker ikke hvornår jegJuni 2015
25/11BabyBix.dk har lækkertJuli 2004
25/11Jeg tror jeg kan mærke nogetJuni 2015
25/11Hej Nana. Det må være skønt.Juni 2015
25/11Hej Nana Jeg har endnu ikkeJuni 2015
25/11At mærke liv...Juni 2015
24/113. gangs fødende...Februar 2015
24/11Jeg har også 2 en på 4 snartFebruar 2015
24/11Hmm... Jeg skrev et langtFebruar 2015
24/11ØvFebruar 2015
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
23/11Hjælp og støtteGraviditet
23/11 super modermælkserstatning Ordet er frit
22/11Undskyld, det erGraviditet
22/11Mailen virker ikke... Du kanGraviditet
22/11Det må du meget gerne.Graviditet
20/11Vil gerne sende dit etGraviditet
20/11Hej. Jeg kunne også rigtigGraviditet
19/11okSnart gravid
19/11I SKAL SNAKKE MED FORÆLDRE MED DET SAMME!Snart gravid
18/11Er i bange for at drikke mælk?Ordet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Vil udsendelse skade far-søn-relation?
Familierådgiver Hej Jeg arbejder til dagligt i politiet og har mulighed for at søge in...
Dominerende barn skaber splid i børnehaven
Sundhedsplejerske Hej, Jeg håber at du kan hjælpe mig. Jeg har en datter på snart 4 år. ...
Morsyg datter vil ikke far
Sundhedsplejerske Hej Jane Vi har et spørgsmål, der vedrører hele familien, men drejer s...