Hans børnebidrag
Hej
Jeg har engang prøvet at sætte alt det der i værk. Gudskelov var det ikke noget, jeg skulle bokse med ret længe, for vi fandt sammen igen.. Men her er hvad jeg fandt ud af:
Det almindelige børnebidrag er 970 kr om måneden. Disse penge kan I enten bare beslutte, at han giver dig (hvilket er dumt) eller også kan I lave en ordning med kommunen - så han betaler til kommunen og du får fra kommunen. Fordelen herved er, at han bliver tvunget til at betale, uden at du skal tænke nærmere over det. Du får pengene automatisk. Hvis han ikke betaler, er det et udestående han har med kommunen (som i længden tilbageholder hans løn) - og ikke dig (og dermed en privatøkonomi, der er afhængig af pengene)
Lige en ting, jeg tror de færreste er klar over. Du har ret til at søge om forøget børnebidrag. Hvis han kun har eet barn - og han har en rimelig indtægt (næsten alt over bistandshjælp) - så kna du søge om forhøjelse af hans børnebidrag.(Det kan du under alle omstændigheder, men så er der mindre chance for, at grundlaget for forhøjelsen er ok) Dette regnes i procenter - han kan give dig 25% ekstra, 50% eller 100% ekstra - altså helt op til 1940 kr om måneden, hvis hans indkomst er høj nok.
Dengang var det noget med, at hvis han tjente over 305.000 om året, så fik man 50% oveni (hvis han altså ikke har flere børn) -men jeg kender ikke taksterne idag. Jeg talte dengang med en mand i statsamtet, der kunne hjælpe mig med denne spidsfindighed.. men man skal selv vide den eksisterer og man skal selv bede om det. Prøv at ringe til statsamtet og se om du kan få een til at rådgive dig.
Og selvfølgelig skal man bede om det - for alene det faktum, at en vuggestueplads koster 3000 kr - mod hans 970 skattefrie kr om måneden, viser med al ønskelig tydelighed, hvem det er, der trækker det største læs rent økonomisk)
Der står lidt om de generelle regler på http://www.danmark.dk/tema.asp?page=tema&objno=1358493
Jeg håber, der er nogle andre, der ved noget om blodprøven.
Hilsen
Pernille
Log ind for at besvare indlægget
|