De grundlæggende, motoriske færdigheder er på plads hos et skolebarn. Nu gælder det om at videreudvikle dem.

Seneste opdateret 13. Juli 2012

Hvilke motoriske færdigheder forventes af et skolebarn?
Når børn begynder i skolen, er den grundlæggende motorik faldet på plads. De løber, hopper, sparker til en bold med både god kraft og rigtig retning, de kaster langt og kort også i rigtig retning, og de cykler på tohjulet cykel.

De lyner deres jakker og binder sløjfer på gymnastikskoene. De har valgt hånd og holder på en blyant med et greb, hvor de bruger tommel, pege- og langfinger, de klipper lige ovenpå stregen, og de sidder stille og lytter, mens de holder balancen på en stol.

Det er i hvert fald, hvad skolen forventer, de kan.

Efter at have haft fokus på leg og fysisk aktivitet i børnehaveårene, er det nu helt andre færdigheder, der tæller.  Det er dog langt fra alle skolebegyndere, der lever op til ovenstående.

Hvilke motoriske færdigheder forventes af et skolebarn?
Når børn begynder i skolen, er den grundlæggende motorik faldet på plads. Skolebørn kan:

• løbe
• hoppe
• sparke til en bold med både god kraft og rigtig retning
•  kaste langt og kort - også i rigtig retning
• cykle på tohjulet cykel
• lyne deres jakker
• binde sløjfer på gymnastikskoene

Skolebørn har nu valgt, om de bruger venstre eller højre hånd, og de kan holde på en blyant med et greb, hvor de bruger tommel, pege- og langfinger. Efter at have haft fokus på leg og fysisk aktivitet i børnehaveårene, er det nu helt andre færdigheder, der tæller. Ved skolestart forventes det for eksempel, at barnet kan klippe lige ovenpå stregen, og de kan sidde stille og lytte, mens de holder balancen på en stol. Det er dog langt fra alle skolebegyndere, der lever op til de krav.

Hvordan udvikles motorikken i de første skoleår?
Selvom alle færdigheder ikke er helt på plads inden skolestart, så har nu barnet nået en alder, hvor grundmotorikken er nogenlunde på plads. Nu skal barnet blot øve og bruge færdighederne i mange forskellige sammenhænge - dels for at blive endnu bedre til det, som barnet allerede kan, og dels for at videreudvikle disse færdigheder.

Dyrk sport
For børn på 6-9 år er det godt at afprøve mange forskellige sportsaktiviteter og ikke kun holde sig til én. Gode sportsgrene for motorikken kan for eksempel være:
 

• Fodbold
• håndbold
• badminton
• bordtennis
• dans
• springgymnastik
• svømning
• taekwondo mv.

Gennem sport får dit barn erfaringer med at sparke til en bold, kaste, ramme med en ketsjer eller et bat. Barnet bruger sin krop på forskellige måder og udvikler derved kroppen og motorikken generelt.  Ved at lære sin krop at kende i mange forskellige situationer, bliver det lettere for barnet i 10-11 års alderen at vælge en sportsgren, som det vil gå til og blive rigtig god til.

Brug frikvarteret
Også i frikvartererne og SFO’erne er der rig mulighed for bevægelse. Foråret inviterer til lege med sjippetove, hinkeruder, fangeleg og til at skyde bold op ad muren. Fodbold og firkantbold bliver tit spillet året rundt, og på en regnvejrsdag er det godt med en bordtenniskamp rundt om bordet.

Hvad skal der til for, at et barn kan sidde stille?
Det sværeste for de fleste børn er at skulle sidde stille på en stol, lytte og vente på at få lov til at sige noget. Motorisk set kræver netop disse ting også en god kropsstabilitet, en god balance og en god portion koncentration.

Kropsstabilitet
Grundstenen til kropsstabiliteten lægges faktisk allerede i det allerførste leveår, når barnet ligger på maven og bruger sine rygmuskler. Stærke ryg- og mavemuskler danner det muskelkorset, som er nødvendigt for at sidde med ryggen i de naturlige krumninger – indad i lænden, udad over brystkassen og indad i nakken - i lang tid ad gangen i skolen.

Skolebarnet styrker sit muskelkorset, når det:

• klatrer
• slås
• ligger på maven og ser TV
• bærer tunge ting
• hopper i trampolin

Med andre ord, så styrkes muskelkorsettet, når der kommer spænding på musklerne i ryg og mave, og musklerne får lov til at arbejde.

Undersøgelser viser, at 10 % af de 12-13 årige har ondt i ryggen. Fysisk aktivitet er en væsentlig faktor i forhold til at forebygge ondt i ryggen hos børn. Sørg derfor for, at skolebarnet tidligt får mange gode oplevelser med fysisk aktivitet. Så vil barnet sandsynligvis fortsætte med at dyrke sport i mange år frem.

Balance
Der findes en række legeredskaber, der styrker barnets motorik. Trampolin er med til at stimulere balancen. Det samme er gyngen, karrusellen (som heldigvis er ved at vende tilbage til legepladserne), tumlen rundt og sving-ture. Da balancenerven sidder i ørene, er det i det hele taget godt, at hovedet bevæges hurtigt og i forskellige retninger, for at styrke balancen.

Koncentration og opmærksomhed
Det kan være svært for mange skolebørn at holde opmærksomheden på én bestemt ting i længere tid. Det skal øves og læres, og det gøres bedst én til én. Dit barns opmærksomhed skærpes, når I løser en ”opgave” sammen fra start til slut. En opgave kan for eksempel være, at du har dit barn med til madlavning i køkkenet, at I læser og snakker om en bog sammen (dialogisk oplæsning), at I går tur og snakker om det, I ser, eller når I sammen finder ud af, hvorfor cyklen kører fremad, når man træder på pedalerne. Alt sammen små opgaver fra hverdagen, hvor du kan guide dit barn igennem sammenhænge - og træne opmærksomhed i længere tid ad gangen.
 
Hvordan stimulerer man barnets finmotorik?

Højre- eller venstre hånd
I skolen skal alle børn lære at skrive.  Har dit barn ikke sikkert valgt, om det bruger venstre eller højre hånd, kan du forsøge at observere, hvilken hånd barnet bruger mest i forskellige aktiviteter. Notér for eksempel, hvilken hånd barnet bruger til at:

• skære med
•  øse mad op med
• holde glasset i
•  tage små ting op med
• putte penge i sparebøsse
• skrue låg på
• klippe og lignende

Hvis du ser et tydeligt mønster, giver du barnet blyanten i den hånd, som bruges mest. Hvis du er i tvivl, kan du spørge pædagogerne til råds eller kontakte kommunes børnefysio- eller ergoterapeut.

Blyantsgreb
Computeren og mobiltelefonen er de vigtigste skriveredskaber i dag. Det er dog stadig rigtig godt at kunne skrive i hånden. Vil du hjælpe dit barn til at holde med et ”almindeligt” blyantsgreb, kan du starte med at tælle barnets fingre. Tommel, pege- og langfingerer nummer 1, 2 og 3 - og det er de tre fingre, som barnet skal lære at holde blyanten med.

Det er vigtigt, at barnet har en god kropsstabilitet, når det skal styrke sin finmotorik. For at lave de fine koordinerede bevægelser med hænder og fingre, som skrivning kræver, skal barnet faktisk kunne stabilisere kroppen og skulderen. For at træne stabiliteten kan I indføre trillebørgang et par gange om dagen. Tag f.eks. en tur på vej ud på badeværelset for at børste tænder. Det styrker skulderpartiet og giver god stabilitet for arme og hænder.

Hvad kan man som forælder gøre for at stimulere sit barn motorisk?
Børn har en iboende trang og lyst til at bevæge sig, men da alt for mange aktiviteter i dag er stillesiddende, så forhindres de ofte i at slå sig løs motorisk. TV, spillekonsoller og computer er det, der optager mest tid hos børn i dag.

Du hjælper derfor bedst dit barn til mere bevægelse ved at være et godt forbillede. Hvis råhygge for dig er chips og sodavand i sofahjørnet foran fjernsynet, så bliver det også råhygge for dit barn. Men hvis råhygge for dig er en tur ud at spille bold, klatre i klatrestativ, hinke eller se på fugle i parken, så bliver det også råhygge for dit barn. Sørg derfor for gode oplevelser med bevægelse i. Du kan for eksempel:

• tage en rask pudekamp eller en slåskamp for sjov
• hoppe i sofaen
• rutsje ned ad gelænderet
• hoppe på trampolin i haven
• spille bold op ad muren
• cykle dit barn i skole, til sport og hen til kammeraterne

Prøv at se på mulighederne for bevægelse inde og ude – måske skal der kun et par små justeringer til for, at det bliver et paradis for en 6-8 årig. Og husk så altid, at børn er bygget til bevægelse. De kan tåle det - og har brug for det!

Læs også...
Barnets motoriske udvikling
Tegne, klippe, klistre

Del med andre

1 kommentar