De grundlæggende, motoriske færdigheder er på plads hos et skolebarn. Nu gælder det om at videreudvikle dem.

Seneste opdateret 5. Maj 2010

Hvilke motoriske færdigheder forventes af et skolebarn?
Når børn begynder i skolen, er den grundlæggende motorik faldet på plads. De løber, hopper, sparker til en bold med både god kraft og rigtig retning, de kaster langt og kort også i rigtig retning, og de cykler på tohjulet cykel.

De lyner deres jakker og binder sløjfer på gymnastikskoene. De har valgt hånd og holder på en blyant med et greb, hvor de bruger tommel, pege- og langfinger, de klipper lige ovenpå stregen, og de sidder stille og lytter, mens de holder balancen på en stol.

Det er i hvert fald, hvad skolen forventer, de kan.

Efter at have haft fokus på leg og fysisk aktivitet i børnehaveårene, er det nu helt andre færdigheder, der tæller.  Det er dog langt fra alle skolebegyndere, der lever op til ovenstående.

Hvordan udvikles motorikken i de første skoleår?
Men selvom alle færdigheder måske ikke er helt på plads inden skolestart, har barnet nået en alder, hvor grundmotorikken er nogenlunde på plads.

Nu skal barnet bruge færdighederne i mange forskellige sammenhænge, dels for at blive endnu bedre til det, barnet allerede kan, dels for at videreudvikle disse færdigheder.

Når dit barn starter i skole, vil det komme til at afprøve forskellige sportsaktiviteter – ikke kun én. Fodbold, håndbold, badminton, bordtennis, springgymnastik, svømning, taekwondo, dans mv.

Derved får dit barn erfaringer med at sparke til en bold, kaste, ramme med en ketsjer og et bat, bruge sin krop på forskellige måder og derved udvikle kroppen og motorikken generelt.  Ved at lære sin krop at kende i mange forskellige situationer, bliver det lettere for barnet i 10-11 års alderen at vælge en sportsgren, som det vil gå til og blive rigtig god til.

I frikvartererne og SFO’erne er der rig mulighed for bevægelse. Foråret inviterer til lege med sjippetove, hinkeruder, fangeleg, bold op ad muren … Fodbold og firkantbold spilles året rundt, og på en regnvejrsdag er det godt med en bordtenniskamp rundt om bordet.

Hvad skal der til for at et barn kan sidde stille?
Det sværeste for de fleste børn er at skulle sidde stille på en stol, lytte og vente på at få lov til at sige noget. Helt grundlæggende kræver det en god kropsstabilitet, en god balance og en god portion opmærksomhed.

Grundstenen til kropsstabiliteten lægges i det allerførste leveår, hvor barnet ligger på maven og bruger sine rygmuskler. Stærke ryg- og mavemuskler danner det muskelkorset, som er nødvendigt for at sidde med ryggen i de naturlige krumninger – indad i lænden, udad over brystkassen og indad i nakken.

Skolebarnet styrker sit muskelkorset, når det klatrer, slås, ligger på maven og ser TV, bærer tunge ting, hopper i trampolin - med andre ord, når der kommer spænding på musklerne i ryg og mave og de får lov til at arbejde.

Trampolinen er også med til at styrke balancen. Det samme er gyngen, karrusellen (som heldigvis er ved at vende tilbage til legepladserne), sanglegene (svingfigur f.eks., hvor man holder hinanden i krydsede hænder og snurrer hurtigt rundt) i det hele taget når hovedet bevæges hurtigt og i forskellige retninger (balancesansen sidder i ørerne).

Opmærksomhed skal læres og den læres én til én.  Når du har dit barn med i køkkenet, når I læser en bog sammen, når I går tur og snakker om det, I ser, og når I sammen finder ud af, hvorfor cyklen kører fremad, når man træder på pedalerne. Dit barns opmærksomhed skærpes altså, når I løser en ”opgave” sammen fra start til slut.
 
Hvordan stimulerer man barnets finmotorik?
I skolen skal alle børn lære at skrive.  Har dit barn ikke sikkert valgt hånd, kan du observere, hvilken hånd barnet bruger som mobil hånd i forskellige aktiviteter. Notér hvilken hånd barnet bruger til at skære med, øse mad op med, holde glasset i, tage små ting op med, putte penge i sparebøsse, skrue låg på, klippe og lignende.

Hvis du ser et tydeligt mønster, giver du barnet blyanten i den mobile hånd. Hvis du er i tvivl, kan du spørge pædagogerne til råds eller eventuelt kontakte kommunes børnefysio- eller ergoterapeut.

Vil du hjælpe dit barn til at holde med et ”almindeligt” blyantsgreb, kan du tælle fingrene – tommel, pege- og langfinger – ”1 2 3, det er de her tre fingre, du skal holde blyanten med.”

Når hænderne skal bruges er det igen vigtigt med en god kropsstabilitet. Barnet skal stabilisere kroppen og skulderen for at kunne lave de fine koordinerede bevægelser med hænder og fingre, som skrivning kræver.

Computeren og mobiltelefonen er de vigtigste skriveredskaber i dag. Det er dog stadig en rigtig god ting at kunne skrive i hånden.

Hvad kan man som forælder gøre for at stimulere sit barn motorisk?
Børn har en iboende trang og lyst til at bevæge sig. Det forhindres de desværre i, da alt for mange af de aktiviteter børn tilbydes og har adgang til i dag er stillesiddende. TV, spillekonsoller og computer er det, der optager mest tid.

Du hjælper dit barn til mere bevægelse ved at sørge for gode oplevelser med bevægelse i.

Hvis råhygge er chips og sodavand i sofahjørnet foran fjernsynet, så er det også råhygge for dit barn. Hvis råhygge er en tur ud at spille bold, klatre i klatrestativ, hinke, se på fugle i parken og så ind til boller og saft, ja, så er dét råhygge for dit barn.

Er det tilladt at tage en rask pudekamp eller en slåskamp for sjov, at hoppe i sofaen, at rutsje ned ad gelænderet – ja, så giver du barnet gode muligheder for at bevæge sig.

Er der en trampolin i haven, må man spille bold op ad muren, cykler barnet i skole, til sport og hen til kammeraterne – ja, så er der endnu flere gode tilbud til dit barn.

Prøv at se på mulighederne for bevægelse inde og ude – måske skal der kun et par små justeringer til for, at det bliver et paradis for en 6-8 årig.

Husk – børn er bygget til bevægelse, og de kan tåle det!

Læs også...
Barnets motoriske udvikling
Tegne, klippe, klistre

Del med andre

1 kommentar