Løbe, kaste, gribe, hoppe, cykle og gynge. Der er gang i den motoriske udvikling, når dit barn er mellem 2 og 5 år.

Seneste opdateret 5. Maj 2010

Hvordan udvikler et barn sig motorisk mellem 2 og 5 år?
Selvom børn mellem 2 og 5 år både har lært at sidde, kravle og gå, har de stadig brug for gulvplads til at lege og udfolde sig motorisk på. I denne artikel kan du læse om de vigtigste motoriske udvilingsstadier og finde ud af, hvordan du bedst stimlerer dit barn.

Der er fem vigtige motorisk egenskaber, dit barn blandt andet vil udvikle i årene mellem 2 og 5:

1. Løbe
   Det 2-årige barn løber stift på flad fod og med stor afstand mellem fødderne. Efterhånden som balancen bliver bedre, behøver barnet ikke så stor understøttelsesflade, benene samles og armene kommer ind til kroppen. Ledbevægelserne bliver mere fleksible, og der kommer afvikling over foden, rotation i rygsøjlen og dermed sving på armene. Til sidst kommer svævet, hvor der er fremdrift i kroppen og begge ben slipper underlaget på samme tid, dette sker omkring 4-årsalderen.
2. Hoppe
   Det lille barn starter med at hoppe uden at lette fra underlaget – bøjer i benene, vugger op og ned, tager et skridt ud over kanten og lander på stive ben med et bump – om og om igen og igen.

   Der er ingen vej udenom. Vi kan ikke lære motorikken for barnet, det er nødt til selv at få erfaringerne.  Vi kan gøre det nemt for barnet ved at lægge en lille madras eller pude på gulvet, og ved at tage os tid ved en lille forhøjning på vejen hjem, som det kan hoppe ned fra mange gange i træk.

   Når det så har lært at lette, begynder det at hoppe fremad i galop, med samlede ben og sidelæns og pludselig kan det hinke. Dette sker omkring 4-5-års alderen.

   Hinke kræver en del stabilitet omkring hoften og i benene, og det kræver en del balance.  Gadedrengehoppet er krydsmønster i en avanceret udgave. Barnet begynder at øve sig på det i 5-års alderen og skal gerne kunne det, inden det starter i skolen.

3. Spille bold (gribe og kaste)
   Bolde har en magnetisk tiltrækningskraft på de fleste børn.
   Børn omkring 3 år griber en stor bold ind mod kroppen med armene og spredte fingre. Til den lille bold holder de hænderne passivt frem som en lille skål og fanger den, når den kommer lige til hænderne.

   Efterhånden som de bliver mere erfarne flytter de hænderne efter, hvor bolden kommer og griber også den store bold udelukkende med hænderne.

   Giv barnet en god fidus: Se på bolden, så kan du gribe den!
   Hvis barnet drejer hovedet eller blinker med øjnene, når bolden kastes hen til det, er det fordi, det har svært ved at bedømme boldens fart og afstand. Det kan hjælpe, at bolden kastes ned i jorden, så barnet også får et auditivt stimuli – lyden – inden bolden når hen til det. Derudover kan I sætte jer ned på gulvet og trille bold i stedet for at kaste. Her er det lettere at øve afstandsbedømmelsen.

   Det 2-årige barn løber ind i bolden, når det vil sparke til den. Efterhånden kan det stå og holde balancen på det ene ben et øjeblik, mens det sparker til bolden, og som 5-årig er der god kraft på sparket.

4. Finmotorik
   Køkkenet er en fantastisk arena til finmotorisk udfoldelse for små børn. Så snart barnet kan holde på en kniv, kan det være med til at skære agurken ud til aftensmaden. Guleroden kan både rives og skæres. Smøre brød og hælde mælk op kan øves hver dag. Sætte i opvaskemaskinen og tage ud. Gøre kluden våd og vride den, før bordet tørres af – mulighederne er mange.

   Og ja, det tager tid at have små børn med i køkkenet, men den tid er givet godt ud. Udover finmotorikken lærer barnet at være opmærksomt. Opmærksomhed er ikke en medfødt færdighed – det skal læres, og det læres i samspil med et andet menneske - én til én.

5. Fra motorcykel til cykel
   Med motorcyklen går det ud over stepperne med begge ben samtidig og med skosnuderne som bremseklodser. Herligt.
   Løbecyklen er smallere og med to hjul og håndbremse. Den inviterer til at bevæge benene skiftevis, hvilket er særligt fint for krydsmønsteret samtidig med at barnet kan køre hurtigt og udfordre balancen. Den er en god forløber for den tohjulede cykel.

   Støttehjulene på cyklen kan løftes en smule efterhånden, som barnet får bedre balance og kontrol. Til sidst cykler det uden at hjulene rører jorden – og de kan fjernes helt.

Hvordan styrker et barn mellem 2 og 5 år motorikken?
Det er nu krydsmønsteret skal integreres fuldt i kroppen, og det er nu det er lettest. Derfor skal børn mellem 2 og 5 år fortsat kravle og rulle rundt på gulvet Det er ikke særlig motiverende for en 7-årig at skulle lave krydsøvelser, fordi det er svært at koordinere arme og ben på cyklen. Derfor er krydsmønsteret så vigtigt at få grundlagt tidligt, så barnet ikke får problemet senere med nye, motoriske udfordringer.

Krydsmønsteret styrkes også, når barnet klatrer op og ned. Derfor skal der være noget at klatre og kravle på – sofa, stole, borde, senge og gerne en ribbe med en madras foran. Tripp-trapp-stolen er ypperlig at øve sig på, så væk med bøjlen og lad barnet klare det selv, så snart interessen for det er til stede.

Når barnet er kommet op, skal det ned igen. Vi har en tendens til at kræve, at barnet skal kunne, før det får lov at øve sig – for eksempel med at kravle op og ned af den høje stol eller selv gå ned af trappen.

Når interessen og motivationen er der, skal barnet øve sig. Selvfølgelig under kærligt opsyn. Ved at barnet får sine egne motoriske erfaringer bliver det i stand til at mærke sin krop og mærke, hvad kroppen kan. Det gør det i stand til at vurdere, hvilke udfordringer det kan klare, og hvilke det skal have hjælp til.

Hvordan styrker man barnets balance?
Det er lettere at bevæge sig hurtigt end langsomt. Derfor bevæger børn sig hurtigt, når de er ved at lære noget nyt, som kræver, at de holder balancen. Jo bedre de bliver, jo langsommere kan de gøre det – for eksempel at gå på line på sandkassekanten.

Balancesansen sidder inde i ørerne og registrerer hovedets bevægelser. Balancen stimuleres derfor, når barnet gynger, snurrer, løber og rutsjer. En svingtur, at blive kastet op i luften eller at hoppe i trampolin stimulerer og styrker også balancen.

Derfor er den daglige gyngetur vital for barnets balance. At ligge på maven på en kontorstol og dreje rundt – den ene og den anden vej, hoppe i sofaen, løbe frem og tilbage, pludseligt standse og skifte retning – det er også balancetræning.

Og hjælp så barnet til at mærke, hvordan det føles, når det har balancen – få det til at stå stille og mærke, at NU har det balancen.

Svigter balancen, er det svært at stå stille, sidde stille og bevæge sig langsomt. Jo mere energi barnet bruger på at holde balancen, jo mindre energi er der til at vente i en kø, høre historien, der bliver fortalt, ramme rigtigt med perlen på perlepladen eller få foden ned i støvlen.

Hvis dit barn for det meste bevæger sig hurtigt og rigtig meget, er det en god idé at se på, hvor god balancen egentlig er, når barnet er i ro eller bevæger sig langsomt.

Hvordan motiverer man barnets til motorisk udfoldelse?
Du motiverer dit barn ved at støtte det i at bevæge sig. Dernæst elsker børn at blive set. "Se" er et af de hyppigste udbrud fra børn mellem 2 og 5 år.
"Se, jeg kan hoppe, jeg kan cykle, jeg kan klatre, jeg kan stå på ét ben, jeg kan tegne en kat, jeg kan!"

Børnene måler sig på, hvad de kan motorisk, og de vil så gerne, at vi ser, hvad de kan. Når vi svarer: Ja, du er vel nok dygtig - ser børnene ofte forvirrede ud. De be’r ikke om at blive vurderet på deres præstation – blot set. Et svar som: Ja! Du er klatret op i træet, det ser sjovt ud! Inspirerer dem til at klatre videre.

Hvad gør man, hvis barnet ikke udvikler sig motorisk?
Børn gør det, der er lettest. Når dit barn bevæger sig på en måde, du synes, er uhensigtsmæssig, skal du prøve at se på, hvorfor det er lettest for dit barn at gøre, som det gør.

Er det en smartere måde, eller er det balancen der driller? Er det stabiliteten? Har du hjulpet barnet så meget, at det ikke har gjort sig sine egne erfaringer – eller er det noget helt andet.

Spørg en børnefysioterapeut, hvis du er i tvivl – og tænk, at hvis barnet havde kunnet, ville det have gjort det ”rigtigt”.

Vent ikke altid på, at det nok kommer.

Læs også...
Skolebørns motorik (6-8 år)
Barnets motoriske udvikling
Det lille barns udvikling

Del med andre

1 kommentar