Din søgning gav:

 

Beroligende ifbm. blodprøve på barn

13

Mutti77

5. maj 2015 - 11:03

Jeg har brug for jeres hjælp..... Min søde stor pige på næsten 9 skal have taget en blodprøve. Dvs. det er ikke nogen hus skal, hvis det kan lade sig gøre, men det er noget hun SKAL, om hun er skrækslagen eller ej.

Hun har prøvet 2 gange før. Den ene gang som 4 årig lykkedes det dem ikke at ramme en åre, og anden gang som 5 årig besvimede hun. Siden har hun jo klart nok været rigtig bange for al snak om nåle, blodprøver, vacciner osv.

Nu står vi så i den situation, at hun er NØDT til at få taget en blodprøve (og sandsynligvis skal have taget en hver 4. måned). Hun ved det ikke endnu, men bare det at vi taler om, at hvis en anden test viser sådan og sådan, skal hun have taget en blodprøve bliver hun fuldstændig panikslagen og hysterisk. Vi forsøger selvfølgelig at berolige. At den her børnelæge er vant til børn, som er nervøse for blodprøver, at de er dygtige, at vi er med, at  hun får "trylle plaster" på, at hun må få en gave begefter, men hun tigger og ber´ os hjælpe hende -og med hjælpe mener hun, at vi skal tage hende med hjem, hvis de vil stikke. Det kan vi selvfølgelig ike love, men faktisk så aner jeg nærmest ikke, hvordan vi skal få hende med derhen eller hvordan vi skal komme igennem det uden hendes i forvejen sensitive psyke skal lide unødvendig overlast og hun skal få endnu større antipati og frygt for læger.

Er der nogen, som har nogle erfaringer eller gode råd? Jeg selv har tænkt på om man mon kan få noget beroligende til børn. Gerne noget, hvor hun bliver ret ligeglad med det hele. Jeg har selv fået ifb med en lang fly rejse, men jeg synes nu ikke jeg fik den store effekt af det, så jeg ved ikke om der findes noget som rigtig virker og som lægen vil udskrive til hende!

Knus -den bekymrede mor!


Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (4)

13

annesofieb

19. maj 2015 - 23:39

Øv med jeres store pige og at hun har haft nogle dumme oplevelser med læger/blodprøver før. Jeg er indenfor faget og kender ikke til beroligende midler til børn til brug i sådanne situationer og tænker også at det ville være SÆRDELES uhensigtsmæssigt, da det vil forstyrre hele hendes oplevelse af situationen og gøre det hele endnu mere forskruet, kaotisk og uoverskueligt.

Evt. "Trylle-creme"/Emla-plaster på armene kan derimod være en god ting - alene af psykologiske årsager.

Når det er sagt, vil jeg sige at det HELE handler om din /jeres indstilling til tingene:

Du/I har tolket og italesat hendes tidligere oplevelser ved at tale om dem på en bestemt måde (som man jo altid gør bevidst eller ubevidst som forældre overfor sine børn) - og giver hende billeder/stemningssætter fortsat hendes oplevelse af hvordan det bliver at gå til lægen.

Det er uendeligt vigtigt at du/I ikke gør det til noget at få taget en prøve - signalerer at der INTET farligt er ved det og at det er en helt naturlig ting!

Hvis I tror på det, tror hun også på det! Er I bekymrede, bliver hun det også!

Det ER faktisk ikke noget særligt at få taget en blodprøve, heller ikke selvom man er barn (har selv gjort det ofte). Din datter er ovenikøbet stor og har en alder hvor hun sagtens kan forstå og snakkes til fornuft.

Der er ting, man skal, selvom man ikke lige har lyst og selvom det måske gør lidt ondt ex. som at blive vaccineret, men det kan man ikke lave om på - så tænker det er vigtigt at I helt lader være at "skabe muligheden" for hende. Sig at det er noget I og lægen har bestemt og at det bliver sådan. Sig at "sådan er det" med fast stemme, mén det - og vis det med jeres kropssprog! - og tilbyd evt. gerne en belønning, når det nu selvfølgelig er godt overstået.

Håber det lykkes for jer at få det hele "ned på jorden" - ikke mindst for jeres datters skyld. Det er træls at være bange for at gå til læge.

Held og lykke med projektet.

De bedste hilsner fra Anne Sofie.

Log ind for at besvare indlægget |

13

Mutti77

3. juni 2015 - 12:24

Hej Anne Sofie.

Tak for svar:) Jeg ville ønske det var så simpelt som du beskriver det. Jeg er meget enig med dig i, at meget af det selvfølgelig handler om vores indstilling og evnen til at signalere, at det her er noget vi SKAL og ikke mindst at alt er ok. MEN jeg er langt fra enig med dig i at det HELE handler om vore indstilling. Som du selv skriver så er hun en stor pige, som er til at tale med, men hun er også så stor, at hun husker sine tidligere oplevelser. Her tænker jeg f.x. på at jeg som du skriver, netop tidligere har forsikret hende om at det simpelthen ikke er noget særligt at få taget blodprøve, men det VAR noget særligt for hende -hun besvimede og blev fuldstændig panikslagen. Derfor er det jo klart, at hun har mistet en lille flig af tilliden til, at når jeg siger at alt er ok, så ER alt også ok. Giver det mening?

Nu er blodprøven taget. Ingen god oplevelse, men jeg er bestemt blevet klogere til næste gang!!

Mange hilsner -Mia

Log ind for at besvare indlægget |

13

MarieSkov

26. november 2015 - 13:19

Det er også væmmeligt! Men jeg tror også meget på, at det handler om hvad I signalere til hende. Hvis I viser overskud, taler med hende om det, fortæller hende vigtigheden af det og måske belønner hende lidt bagefter, så vil hun helt sikkert komme nemmere igennem det!

Da vores den lille var bare halvanden uge gammel så skulle hun også have taget blodprøve i armen. Jeg var skrækslagen for det, fordi jeg selv hader det (og fordi hun var så lille bitte), men hun tog det i stiv arm. Det er selvfølgeligt noget helt andet end dig, men jeg skal netop også være meget opmærksom på det senere hen. For der VIL komme gange hvor børn skal stikkes og hvis mor eller far ikke gør det til en okay-oplevelse, så bliver det hårdt.

Jeg tror at nøglen er; kærlighed, forståelse og en "godbid" bagefter.

Log ind for at besvare indlægget |

13

sussielm

3. marts 2018 - 11:02

Hej mia
Jeg ved det er nogle år siden dette indlæg...!
Men jeg prøver lige.
Jeg ville høre dig om hvordan det gik med blodprøve taning af din datter. Vi har en søn på 8 som er skræk slagen og vi har prøvet alt. Lattergas, trylledrik, plaster, gaver, kærlighed, ro osv. Ja alt. Jeg ville bare hører om hvad du gjorde til sidst. Det har ikke lykkes os endnu..han er meget voldsom og går i panik.
Mvh. den fortvivlede mor

Log ind for at besvare indlægget |

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
15/10Bare RoligLivet med børn
14/10Er i tvivl om SA - uge 4Graviditet
12/10Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
10/10DesværreNavne
10/10Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
9/10Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
9/10Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
9/10Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
9/10Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
9/10Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Forkælet dreng
Sundhedsplejerske HejJeg er faster til en dejligt dreng på fem år, som til tider bliver ...
Jeg er bange for en indbretning
Familierådgiver Hej GitteEfter min papdatter på 11 år sagde, at min mand og jeg skældt...
Når far skal være væk
Sundhedsplejerske Hej.Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og hvad der er bedst for vores 2...
Annonce