Huden er kroppens største organ - og gennem hele dit liv, udsættes den for lidt af hvert. Lær, hvordan du passer godt på den!

Original forfatter Jørgen Serup, professor, speciallæge i hudsygdomme
Seneste opdateret 21. December 2010

Generelt om huden

Huden er grænsefladen mellem muskulatur og indre organer, og den ydre påvirkning er derfor af livsvigtig betydning. Huden skal for eksempel være smidig og elastisk for at tillade leddenes bevægelser. Samtidig skal den være robust og kunne modstå træk, stræk og skrammer. Den skal også filtrere solens lys og hindre skader fra sollys, og så skal den modstå indtrængen af forskellige kemikalier fra omgivelserne. Desuden skal den også fabrikere stoffer som D-vitamin.

Huden har følesans, smertesans, temperatursans, svedkirtler og talgkirtler. Og huden har også både hår og negle. Hudens øverste lag, overhuden, indeholder hornstoffet keratin. Hudens dybere lag, læderhuden, indeholder kollagen. Overhuden fornys på 4 uger og læderhuden på flere måneder.

Huden er samtidig synlig for andre og er en del af vores udseende. Udseendet har ikke alene betydning for vores velbefindende, men kan påvirke vores forhold til andre – både socialt og seksuelt. Huden er altså genialt konstrueret og værd at passe godt på. Sund mad og drikke, frisk luft og et sundt liv i det hele taget er godt for huden, mens tobak og sol skader den.

Hudens aldringsproces

Hudens funktioner og evne til at forny sig sløves med alderen. Dermed mister huden noget af sin evne til at trække sig sammen og holde sig spændt. Den rynker både som store grove furer og som fine rynker. Måden vi bevæger vores led på bestemmer de store rynkers retning. Det ses for eksempel ved, at furer ud for led går på tværs. Furer ud for øjne og mund stråler stjerneformet ud for at tillade øjenbevægelser og lukkefunktion. Også tyngdekraften indvirker på, hvordan rynkerne ser ud – rynker og slap hud hænger som bekendt nedad.

Rynker

Aldringen af huden udvikler sig parallelt med aldringen af resten kroppen – herunder kroppens led og knogler. Aldring er altså et forløb i tid, og tiden kan ikke sættes i stå. Alderstegn i huden betragtes i visse kulturer som positivt, for eksempel som et udtryk for værdighed, klogskab og livserfaring. I vestlige lande opfattes alder og rynker ofte som noget negativt, og mange forsøger at mindske aldersrynker ved hjælp af cremer med udglattende effekt. Cremer påvirker dog kun de yderste cellelag men kan forbedre udseendet og give velvære. Den egentlige aldring, der bestemmes af forhold i læderhuden, påvirkes derfor ikke.

Arveanlæg betyder noget for, hvor mange rynker man får – nogle er mere disponeret for rynker end andre. Huden er imidlertid også spejl på en persons livsstil. Et hårdt liv kan have indflydelse på, hvor mange rynker man får og hvor tidligt, de sætter ind. Hudens aldring er altså også bestemt af vejr og vind. Meget sol giver flere rynker, og det samme gælder tobak. Man kan altså selv gøre noget for at ældes med ynde. Bumser kan dels opstå på grund af hormonelle påvirkninger og dels på grund af forhold i selve talgkirtlerne i huden.

Bumser/acne

Bumser hos unge er ikke en sygdom, men helt normalt. Man må ikke klemme bumserne, da betændelse herved kan spredes dybt i huden og give bylder og grimme ar. Der findes håndkøbsmedicin man kan prøve mod uren hud.

Ved mange bumser og ardannelse kaldes det acne. Acne er ikke decideret arveligt. Acne falder til ro med tiden. Det afgørende er, om bumserne efterlader ar eller ej. Ved sværere acne skal man søge læge – eventuelt hudlæge, særligt hvis der kommer ar. Ardannelse kan nemlig forhindres i tide gennem medicinsk behandling.

Strækmærker

Strækmærker kommer på maven eller i hofteregionen, og særligt ved graviditet. De kan også opstå ud for store led og på brysterne.

Strækmærker kommer ofte i forbindelse med vægtøgning, og det er derfor vigtigt at holde sig slank for at undgå dem. Kortisonhormoner i medicin kan også give strækmærker. Strækmærker er ikke arvelige, men skyldes skred i kollagenfibrene i læderhuden, når fibrene gir efter for stræk. Strækmærker er en særlig slags ar og som andre ar permanente.

Appelsinhud (Cellulitis)

Appelsinhud er en særlig uregelmæssighed i huden overflade. Appelsinhud opstår, fordi hudens fedt så at sige pumper sig op indefra. Nogle steder er huden imidlertid hæftet til muskelsenebladene under huden med en slags baduner bestående af bindevæv, og her kan underhuden ikke blive pumpet op i samme grad. Derved opstår der indtrækninger eller fordybninger i huden.

Appelsinhud sidder oftest på lårenes yderside og forekommer ofte på områder på størrelse med en håndflade. Appelsinhud er ikke arvelig, men en speciel, lokal form for aldring i underhuden, der ofte opstår i forbindelse med stigende vægt. Appelsinhud fremkommer således særligt hos midaldrende kvinder, som er inde i en periode med vægtstigning. Hvis man er overvægtig, er den sikreste behandling mod appelsinhud derfor at tabe sig.

Appelsinhud i mild grad er hyppig og kan også forekomme selv hos ret slanke kvinder. Man kan ikke træne eller massere appelsinhud væk med noget permanent resultat. Der udbydes et væld af behandlinger, som man skal forholde sig kritisk til.

Misfarvning i huden

Brunfarvning af huden pletvist kan skyldes forandringer i hornlaget (det allerøverste lag af huden), øgning af pigmentceller såkaldte melanocyter, eller ændring i det optiske genskær fra de dybere lag under huden, herunder blodkarrene.

Mørke rande under øjnene skyldes således ændret genskær i hudens dybere lag, enten som et banalt udtryk for træthed eller som resultat af posende og slap hud.

Leverpletter er meget almindelige. De sidder på håndrygge og i ansigtet. De skyldes forandringer i hornlaget. Cremer der opløser hornlaget (keratolytiske) kan evt. hjælpe. Lysbehandling som IPL (intense pulsed light) kan have god permanent effekt.

Almindelige modermærker bestående af pigmentceller aftager med alderen.

Uønsket hårvækst

Hår bliver grå og stride med tiden, og de kan gro på mærkelige steder, som for eksempel i øret. Mange kvinder får et lille overskæg med tiden, som udtryk for ændret hormonbalance lokalt i huden. Hovedhåret bliver tyndere hos næsten alle mænd og også hos mange kvinder, hvilket kaldes androgent hårtab. Dette er ofte arveligt bestemt.

Nogle får hår uønskede steder på kroppen og vil gerne af med det. Det frie hår er blot dødt hornstof – håret dannes dybt inde i huden i hårløget, helt nede på grænsen til underhudsfedtet. Det er derfor meget vanskeligt at foretage permanent hårfjernelse. Der udbydes mange typer af behandlinger til hårfjernelse herunder voks, elektriske metoder og lasere, men virkningen er oftest forbigående. Etnisk betinget behåring hos kvinder fra mellemøsten og andre dele af verden skal ikke betragtes som øget behåring, men som en naturlig behåring hos mennesker med anden arvemæssig baggrund.

Læs også...

Del med andre

0 kommentarer