Original forfatter Karin Kaas, journalist
Seneste opdateret 20. December 2010

Motion skal være sjovt, og det skal ikke gøre ondt. Lidt er bedre end ingenting, men pulsen skal altså helst op flere gange om ugen. Og så skal vi huske at bevæge os mere i dagligdagen.

Ikke så lidt endda i en i øvrigt travl hverdag, men de fleste kan godt finde den tid, hvis de ellers prioriterer motion på linje med andre aktiviteter. Og det gør især kvinder ikke, siger kost- og træningskonsulent Martin Kreutzer fra Institut for Human Ernæring. "Kvinder har så let ved at sætte sig i offerrollen og påtage sig alt det derhjemme. En grad af egoisme skal der altså til", siger han.

Så bud nummer et fra ham er, at kvinder skal finde frirummet. Dernæst skal de finde ud af, hvad de egentlig har lyst til. Det er lysten, der driver værket, og alt for mange kvinder beslutter sig for at løbe kiloene eller livsstilssygdommene væk, selvom de i øvrigt synes, det er enormt kedeligt at løbe. Og så bliver de gode fortsætter bare en parentes. Bud nummer to er derfor, at det skal være sjovt.

Tag den med ro

Tre timer om ugen plus hverdagsaktiviteterne, der helst skal fylde mindst en halv time. Det skal der til, hvis kvinder – og mænd for den sags skyld – skal motionere tilstrækkeligt til at holde vægten på plads og livsstilssygdommene væk.

Og så skal det altså ikke gøre ondt, før det gør godt. Især ikke hvis man er begynder.

"En begynder kan ikke motionere for lidt, men meget let komme til at motionere for hårdt. Kroppen skal have tid til at vænne sig til belastningen", siger Martin Kreutzer.

De første tre-seks måneder behøver man således ikke bekymre sig om, hvorvidt man træner intensivt nok. Ifølge Martin Kreutzer er en stor del af hemmeligheden ved at få en god motionsoplevelse, at tage det med ro. Omsat til handling vil det sige, at benene ikke skal syre til, og at vejrtrækningen ikke skal blive så anstrengt, at man ikke kan kommunikere i kortere sætninger.

Men kroppen bliver bedre og bedre til at klare det, den udsættes for. Når formen først er kommet op på et vist niveau, bliver både den sygdomsforebyggende og den konditionsopbyggende effekt af motionen mindre. Man skal altså op i gear – enten ved at motionere i længere tid eller ved at øge intensiteten. Og da de fleste har svært nok ved at finde de mindst tre ugentlige timer, der skal til, er det ofte den bedste løsning at sætte farten op og presse kroppen igen, siger Martin Kreutzer.

Motion skal fordeles

Han understreger også det vigtige i at fordele motionen over hele ugen. Den sygdomsforebyggende effekt kommer af selve træningspåvirkningen, ikke af den forbedrede kondition, og derfor er det en dårlig idé for eksempel at samle ugens motion søndag eftermiddag.

Men hvornår er det for meget, og hvornår er det for lidt? Ifølge idrætsfysiolog og forsker Morten Zacho, Center for Muskelforskning på Rigshospitalet og indehaver at motionssitet motion-online.dk, stiger gruppen af især yngre kvinder, der nærmest er besat at træning. De tilsidesætter alt andet – også sociale relationer – for træningens skyld.

For lidt og for meget

”Der bør lyse en rød lampe, hvis man synes, man skal motionere intensivt mindst en time om dagen. Også hvis man træner så meget, at man oplever en udtalt træthed efter motionen. Det er et symptom på overtræning, hvis træningen kun giver energi, mens den står på”, siger han.

Andre symptomer er hyppige infektioner for eksempel forkølelser, som er tegn på, at immunforsvaret ikke kan følge med. På det psykologiske plan er det et advarselstegn, hvis man føler sig desperat, hvis noget forhindrer en i at komme til den daglige træning. Og endelig skal man tænke sig alvorligt om, hvis fedtprocenten bliver meget lav. Kvinder skal helst have en vis fedtprocent og naturlige fedtdepoter.

På samme måde giver kroppen besked, hvis man får for lidt motion. Her er tegnene blandt andet fordøjelses- og søvnproblemer, at der sniger sig et par kilo på hvert år, at man føler sig voldsomt forpustet ved at tage trappen tre til fire etager, og hvis det gør ondt i hele kroppen i to dage efter, at man har gravet haven.

Og der er altså langt flere kroppe, der giver den besked end kroppe, der reagerer på overtræning. Vi rører os simpelthen for lidt, siger Morten Zacho. Vi bruger fjernbetjeningen i stedet for at rejse os og skifte program, vi mailer til kollegaen i stedet for at gå hen til hende, og vi kører langt mere i bil. Også selvom vi bare skal hen til bageren søndag morgen

Så vi skal altså røre os mere i det daglige og sørge for mindst et par gange om ugen at gøre noget, der svarer til træning. Vi skal have gang i kredsløbet, men også styrke musklerne. Det sidste er ikke mindst vigtigt i takt med stigende alder. Styrke-træningen kan fås i et fitnesscenter, men den kan altså også fås ved for eksempel aktivt havearbejde, siger Morten Zacho. Så hvis ikke man er til håndvægte og fitnessmaskiner, var det måske en idé at gribe haveredskaberne og begynde at lægge haven radikalt om. 

Fedmeepidemi skyldes inaktivitet

En nyere amerikansk undersøgelse viser, at fedmeepidemien især skyldes, at vi har skåret voldsomt ned på de små daglige aktiviteter, som at gå hen til kollegaen i stedet for at maile eller ringe.

Danskernes overvægt kan ikke forklares ved, at vi går mindre til sport eller foreningsidræt end for 20 år siden, eller at vi spiser mere fedt. Vi har simpelthen automatiseres os til et stillesiddende liv.

Læs også...
Bag vor tids skønhedsideal
Naturlig skøn - helt gratis!
Få styr på skønheden
Kroppens dufte og signalstoffer
Kvinde - kend din hud
Få en sund familie
Tænk dig til en livsstilsændring
Mødrehjælpen

Del med andre

0 kommentarer