Den sovende sangerinde

Målgruppe: Børn
Aldersgruppe: Skolebarn
Forlag: Høst & Søn
Forfatter: Kamilla Hega Host

Forældrene omtaler: ”Herligt med en børnebog der i stil og fortælling kan udfordre såvel børn som voksne.”

Majbritt, mor til 5 – og 9 årig

Køb bogen her

4

Omtale

Bogen behandler nogle meget tunge emner som sorg og sygdom i 2 børns liv, på en anderledes og samtidig forunderlig måde.

Nis lever alene. Faderen er væk og har taget moderens hjerte med sig – hun er rigtig ked af det. Derfor passer Nis sin syge mor. Nis kommer gennem den svære tid ved at opfinde sit eget univers af fantasi og løgne.

En pige, der hedder Liv, flytter ind overfor, men hun ville ikke flytte og har derfor bestemt sig for aldrig igen at åbne øjnene. Nis og Liv lever i hver deres fantasi-verden og der skelnes ikke mellem fantasi og virkelighed. De to børns skæbner krydses, og de bliver hinandens redning.

Sproget og handlingen i bogen er til at starte med anderledes og lidt svært tilgængeligt. Handlingen rummer mange lag, og det er en bog, der stiller krav til fantasi og eftertænksomhed. Bogen kræver et engagement fra såvel børn som voksne i fortolkningen – der er lagt op til gode samtaler om børnenes situation og de vanskeligheder, de stilles overfor.

Vi vurderer at bogen med fordel kan gennemlæses to gange, og at der vil være mange ekstra pointer, der først kommer rigtigt frem, når man anden gang har en bedre forståelse for fortællestilen.

Vores børn ville gerne have flere billeder i bogen, men de illustrationer, der er, støtter virkelig godt op om historien og det særegne sprog.

Bogen var ”rigtig skæg og sjov”. Det var spændende at følge den anderledes og lidt magiske handling, f.eks. at man kan svømme op til skyerne med svømmefødder, og at Nis’ skygge forsvinder fra Nis og dækker et hul i posedamens paraply.

Vores pige på 5 år fulgte også interesseret med i bogen og den forunderlige fortælling fangede hendes interesse. Begge vores børn på 9 og 5 år blev fanget af bogen. Fortællingens mange nuancer egner sig til de større børn – og det er afgjort en bog der stiller krav til sit publikum.

Bogens magiske og poetiske facon er dens meget klare styrke, men samtidig også dens svaghed. For den interesserede og øvede læser, der søger den dybe historie vil den klart fremstå som en ”5’er”, men den kan også være svært tilgængelig og derved uinteressant for den der søger mere let læsning. Vi giver den derfor 4 stjerner.

Herligt med en børnebog der i stil og fortælling kan udfordre såvel børn som voksne. Godnatlæsning er en fornøjelse når man som voksen er ligeså spændt som børnene på, hvad det næste kapitel bringer. Vi havde alle svært ved at slippe bogen, der blev læst på 2 dage.

0
Din bedømmelse: Ingen

Savner du en boganmeldelse? Tip redaktionen.

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
23:11Mikkel har også været lidtMarts 2012
22:20danniMarts 2012
22:16;)Marts 2012
22:00Jeg kan jo lige give enNovember 2012
21:42Har lige læst i vidunderligeMarts 2012
21:25Hej :-)November 2012
21:13Ja, tænkte også nærmere overMarts 2012
20:35Olivia sover også ret let omMarts 2012
20:31endelig sommer.... MENMarts 2012
19:51TillykkeMaj 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/5Min den store på 4 er heltBørn 3-5 år
21/5Hvornår skal børn lære læse?Børn 3-5 år
21/5Hej Frk_Rasmussen Jo, jeg vilGravide over 35 år
21/5Tak for jeres søde svar - detOrdet er frit
21/5Det kan jeg godt se.Gravide over 35 år
21/5Athena Marguerite Francoise Marie - det var d...Sjældne navne
21/5Tak, Filfut. Problemet medGravide over 35 år
20/5gravid?Snart gravid
20/5Hej Prixie Jeg er spændt påGravide over 35 år
20/5Kære fru K, åh, jeg håber, duGravide over 35 år
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Kan man skade et foster ved at bøje sig meget sammen?
Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...
Konflikt med 3-årig
Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...
4-årig kan ikke holde på afføringen
Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne