Din søgning gav:

 

Voldeligt forhold: Hvad gør jeg?

Spørgsmål

Hej

Jeg er mor til en pige på 9 måneder. Min kæreste og jeg har været sammen i ca. 9 år. Det første år skændtes vi ikke, men så lige pludselig kunne vi skændes hver dag. Han ændrede sig pludseligt og blev meget aggressiv, og nogle gange var det, som om han var to forskellige personer. Den ene dag var han sød og kærlig, den anden var han sur og aggressiv. Nogle gange sagde han, at han bedst havde det alene, og man ikke skulle spørge, hvad han lavede. Han var ligeglad med alt og alle. Han er også typen, der er meget jaloux og vil bestemme det hele. Alt skal være sådan, som han vil have det, ellers vil han ingenting. Han har været mig utro flere gang og har slået mig nogle gange. Trods det, har jeg valgt at blive sammen med ham. Nu efter vi har fået barn, er han blevet mærkelig, og han vil ikke have, at jeg snakker med mine forældre om vores datter. Han vil slet ikke have, at jeg snakker med dem foran ham, for han synes, at jeg snakker for tit med min mor. Hans forældre vil ikke have noget at gøre med os, og alle hans venner har han næsten mistet, fordi han er sådan, som han er. Mine veninder har han også skræmt væk, så jeg har ikke rigtig nogen at snakke med, derfor taler jeg tit med min mor. Han har sagt til mig, at han ikke kan holde det ud, og der er ingen, der skal vide noget om os. Jeg føler bare, at jeg er sammen med en, der vil kontrollere alt, og at jeg ikke kan gøre noget. Han har intet arbejde, og derfor sover han til kl. 14-15 og tilbringer derfor meget lidt tid med vores datter og mig. Jeg går tit ture med datteren og gør alt selv, og jeg får ikke noget hjælp af ham. Han går i fitness hver dag og går meget op i det. Jeg kan ikke rigtig træne eller noget, for jeg skal passe den lille og alt andet. Jeg er så træt af vores forhold, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gå fra ham. Jeg er så bange for, at han vil skabe problemer og tage min datter fra mig. Jeg ved heller ikke, hvem jeg skal snakke med. Jeg er bare så ked af det. Jeg vil have, at min datter skal have det godt og ikke skal se mor og far skændes. Vores forhold har aldrig rigtig fungeret, for man skulle hele tiden tage hensyn til ham og hans behov. Jeg har tilsidesat mig selv pga. ham. Jeg er bare træt af ham og vil væk fra ham.

Når vi så skændes eller diskuter, så tror han, at han har ret i alt, og jeg kan ikke rigtig sige det, jeg vil sige, så jeg går bare.

Jeg håber, du kan hjælpe mig lidt eller fortælle mig, hvem jeg ellers kan snakke med.

Mvh.

V

Svar

Kære V

Tak for dit spørgsmål. Hvor er det godt, at du rækker hånden ud efter hjælp. Det har du virkelig brug for.

Du fortæller, at din kæreste er aggressiv og har slået dig. Du skriver også, at han er meget jaloux. Dertil kommer, at han forsøger at isolere dig, så du ikke har kontakt til andre. På den måde forsøger han at kontrollere dig fuldstændigt.


Du har fortjent bedre

Lad mig slå et par ting fast. Det er ikke din skyld. Du har fortjent bedre, og det har din datter også. Og du er ikke alene. Det vil din kæreste gerne have, at du føler, for så har han mere kontrol. Men der er hjælp at hente.

Jeg vil derfor opfordre dig til at kontakte Mødrehjælpen så hurtigt som muligt. De hjælper kvinder som dig. Du kan læse om Mødrehjælpen her https://moedrehjaelpen.dk og kontakte dem telefonisk på 70 11 12 12.

Jeg ønsker dig og din datter alt det bedste.

Mange hilsner

Gitte


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/6Klinisk tandprotese i KBHOrdet er frit
21/6Ting til baby/børneværelsetOrdet er frit
21/6Fedt! Tusind tak :)Livet med børn
20/6Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
18/6Alt Om Børn | Giv os dit barns sjældne navnNavne
18/6Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
16/6Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
9/6Mine børn hedder Jørgen,Navne
8/6BabySam kan klart anbefalesLivet med børn
7/6Substantial Gifts to ChildrenOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Opdragelse og parforhold: Hvordan tackler jeg, at vi er forskellige?
Familierådgiver Hej GitteJeg lever sammen med min kæreste (en kvinde). Hun er 47 år, o...
Tidlige tegn på graviditet
Jordemoder Kære CamillaJeg har de sidste 2 uger gået med lidt ondt i maven, lidt ...
Mulige problemer ved sen graviditet
Jordemoder Hej Camilla Jeg er snart 39 og mor til 3 piger på 3, 5, og 7 år. ...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce