Skal jeg hjælpe min introverte datter?

Spørgsmål

Kære Gitte

Jeg håber virkelig, at du kan hjælpe mig med min 5-årige datter. Hun har aldrig været den snakkesalige eller udadreagerende pige. Hun åbnede lidt op, dengang hun som 3-årig startede i institution, hvilket jeg kunne se smittede af på hendes humør og rutiner herhjemme. Men her som 5-årig er det, som om hun er lukket endnu mere ind i sig selv. Hendes introverthed er blevet til et problem, fordi hun hellere vil isolerere sig selv fremfor at komme ud og møde andre børn. Som enebarn har hun generelt mere ‘alene-tid’ end andre børn, men jeg gør alt, hvad der står i min magt for, at hun skal socialisere sig og komme i kontakt med andre børn, hvilket resulterer i, at hun er begyndt at blive aggressiv og ked af det over for mig. Ofte vil hun hellere være hjemme hos sin usynlige ven end sammen med mig. Hendes ‘ven’ har hun haft, lige så længe jeg kan huske, men det er, som om at “samværet’ er eskaleret lidt på det seneste - bør jeg sætte grænser op for hende?

Jeg har ingen mistanke om, at der er tale om nogen form for ‘diagnose’ i hendes tilfælde, da jeg kender hende og jo ved, hvordan hun godt kan være. Jeg har bare virkelig brug for de rigtige værktøjer til at kunne aktivere hende og lære at forstå hende. Jeg ved, at hun godt kan lide at være i børnehave, men hun udtrykker det ikke, og jeg kan se og mærke, at de andre børn trækker sig fra hende, fordi hendes introverthed ikke ligefrem signalerer, at samvær er OK med hende. Hvordan griber jeg det an? Der er jo ikke noget galt i at være introvert, men jeg tolker det som et problem, når jeg kan se og mærke, at hun bliver mere og mere alene og mut. Hvordan håndterer jeg eller accepterer hendes introverte natur? Jeg er bange for at hendes sociale egenskaber kan blive underudviklede.

De bedste hilsner

H

Svar

Kære H

Tak for dit spørgsmål. Selvom der er kommet langt mere fokus på introverte og sensitive træk de sidste 10 år, lever vi i en tid, hvor det at være udadvendt lader til at være et ideal. Helt kort kan man sige, at hvis man er overvejende introvert, så vil man typisk opleve det at være i sociale sammenhænge som noget, der tapper en for energi, og man lader derfor op, når man får ro og mulighed for at være alene. Er man mere ekstrovert, har man det modsat sådan, at man bliver ladet op af at være sammen med andre mennesker. Det er ikke et problem i sig selv at være introvert. At være introvert betyder også, at man ofte er mere eftertænksom. Introverte har ofte en god fantasi og et rigt indre liv. Problemet er, at du oplever, at din datter bliver mere og mere alene og mut. Jeg kan godt forstå, at du ønsker, at din datter er en del af et fællesskab, og at hun i det hele taget trives. Jeg vil derfor dele mine tanker med dig og håber, at det kan give lidt inspiration.

Tal med børnehaven

I forhold til din bekymring om, at din datter i stigende grad isolerer sig fra andre, vil jeg opfordre dig til at tage en snak med børnehaven. Simpelthen for at høre om de er enige i din tolkning. Som forældre har vi mange ting i klemme, når det kommer til vores egne børn, og derfor kan det være godt at få nogle andres perspektiv. Pædagogerne ser din datter i mange forskellige sociale sammenhænge og kan fortælle dig, hvordan hun indgår i relationer til de andre børn, og hvilke fællesskaber hun er en del af. Vær opmærksom på, at det du ser i børnehaven, ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvordan hun agerer derhjemme.

Alle har brug for at være en del af et fællesskab

Du skriver, at din datter hellere vil isolere sig end at komme ud og møde andre børn. Jeg tænker umiddelbart, at hun i sin dagligdag er sammen med en masse forskellige børn gennem børnehaven, så jeg er lidt usikker på, hvad du mener. Handler det om, at hun ikke er interesseret i legeaftaler og i fx at socialisere med nye børn på legepladsen, eller er der tale om, at hun ikke vil i børnehaven om morgenen og i det hele taget vægrer sig ved at tage del i fællesskabet i børnehaven? I min optik er der stor forskel på førstnævnte og sidstnævnte scenarie. Nogle børn har mange legeaftaler og trives med det, men der er også mange børn, der bliver så fyldt op af indtryk i deres børnehave, at de har brug for ro, når de kommer hjem - også i ferien. Er der derimod tale om, at hun har vanskeligt ved at knytte venskaber eller relationer, synes jeg naturligvis, at hun skal have støtte til det, der er svært for hende. Hvis pædagogerne deler din bekymring, er jeg sikker på, at de kan støtte din datter i dagligdagen, så hun oplever, at de andre har brug for hende og vice versa. Det kan fx være noget med, at hun indgår i mindre grupper, så det ikke bliver for overvældende.

Acceptér din datter som hun er

I forhold til din rolle, så er det allervigtigste først og fremmest, at du accepterer hende, som hun er. Når du gør det, så vil du nemmere kunne skubbe hende lidt ud af hendes komfortzone, uden at hun føler sig kastet ud på dybt vand, hvor hun ikke kan bunde. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du er udadvendt.Hvis det er tilfældet, så kan det måske være lidt ekstra svært at forstå og også acceptere din datters introverthed. Jeg har skrevet mange gange i denne brevkasse, at mange forældre oplever, at deres børn prikker til nogle af deres ømmeste punkter. Og når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at din datter måske prikker til et eller andet inde i dig. Du skriver bl.a. at du gør alt, hvad der står i din magt for, at din datter socialiserer med andre med det resultat, at hun bliver aggressiv og ked af det. Jeg er helt med på, at du gør det i den bedste mening, men jeg er ikke helt overbevist om, at det er det, din datter har behov for. Måske er det dit eget behov? Jeg vil opfordre dig til at vende blikket indad og finde ud af, hvilke tanker, følelser og måske gamle overbevisninger du har om det at være indadvendt og måske mut. Måske har du selv været sådan og gemt det langt væk, fordi der skete et eller andet for mange år siden. Eller måske ligger det så fjernt fra dig, at det virker helt fremmed. Måske er du bange for at være alene og at stå udenfor og vil derfor gerne skåne din datter for det. Jeg kan ikke vide, hvad der er på spil inde i dig, men hvad det end er, så kig på det. Det er besværet og tiden værd. Og så vil jeg kærligt opfordre dig til at holde op med at prøve så hårdt.

Accepter, at din datter måske ikke er den, der sprudler af glæde, griner højest og falder i armene på alle. Til gengæld er jeg sikker på, at hun er en masse andet. Lad hende få ro derhjemme, så hun kan lade op. Og når du har fået styr på, hvad det er din datter prikker til i dig, så synes jeg endelig, at du skal invitere hende ud af hendes egen lille verden. Men pres endelig ikke en masse legeaftaler ned over hovedet på hende. Afslutningsvis til spørgsmålet om, hvorvidt du skal sætte grænser for samværet med hendes usynlige ven, vil jeg sige nej. Det er fint, at du er opmærksom på, at det ikke tager overhånd. Men i givet fald må du prøve at undersøge, hvilket eller hvilke behov hun får dækket hos sin usynlige ven. Og så forsøge at give hende det, frem for at tage noget fra hende.

Jeg håber, det giver mening og ønsker jer alt det bedste.

Bedste hilsner

Gitte


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
26/7Prøv netbutikke only4kidsAugust 2007
10/7FødselsdagsønskerAugust 2007
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
18/8Vi har i vores hjem ogsåOrdet er frit
17/8Jeg må indrømme er jeg erOrdet er frit
11/8Få mere økonomisk overskud til dig og din fam...Livet med børn
9/8At stregen skulle være mindreSnart gravid
9/8Han skal nok overleve treLivet med børn
6/8Positiv 3 dage i træk, 3-4 dage før forventet...Snart gravid
4/8Storbysferie i 3 dage uden min søn Livet med børn
2/8TillykkeGravide over 35 år
2/8Hvepse i børnenes drikkevarer.Livet med børn
30/7tak for linkLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Problemer med putningen
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en datter på 13 måneder. Hun er et meget nemt barn og ...
Hæmatom (blodansamling) efter fødsel
Jordemoder Hej Jeg fødte en dreng lige før jul, desværre fik jeg én stor blodansa...
Voldeligt forhold: Hvad gør jeg?
Familierådgiver HejJeg er mor til en pige på 9 måneder. Min kæreste og jeg har været s...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce