Spørgsmål

Hej Charlotte

Jeg har et problem med min datter, der er meget morsyg. Hun vil faktisk kun være hos mig, når jeg er hjemme, og far duer slet ikke til noget, synes hun.

Det er mig, der skal sidde ved siden af hende ved bordet, bade hende, putte hende, og når det er rigtig slemt, må han ikke engang skænke mælk op til hende. Vi går ud fra, at det er en del af hendes udvikling? Og det er da også meget naturligt, at hun vælger mig, da jeg nok er mest hjemme og sørger for de basale ting til børnene. Men det er så synd for far, synes jeg, for han vil jo også gerne kramme og være sammen med hende.

Det er også lidt hårdt mellem os, for min mand bliver lidt irriteret på mig over det og synes, at jeg er pylret og måske tager for meget over. Det er svært, for hvis hun skriger eller græder hjerteskærende, hvis hun er træt og ikke vil have, at det er far, der lægger hende til at sove, så har jeg virkelig svært ved at holde fast og insistere på, at far skal gøre det. Hvis hun nu virkelig ikke vil.

Men hvordan skal vi klare det bedst? Skal vi bestemme, hvem der putter, uanset hvad hun vil, eller skal hun have lov til at bestemme?

Hvordan kan vi få bugt med morsygen? Går det over af sig selv eller skal vi gøre noget aktivt for det?

KH Spørge-mor

Svar

Kære Spørge-mor

Det kan være en sej periode at komme igennem, når ens barn bliver ramt af ”det er kun mor, der dur.” Som du selv er inde på, har du som mor et forspring i forhold til din mand, da du tilbringer flest timer med din datter og står for mange ting i forhold til jeres børn. Det er hårdt at føle sig afvist som far, og det kræver ofte en ekstra indsats at komme på banen igen og få skabt forandring, så jeres hverdag kommer til at fungere mere i overensstemmelse med sådan, som I gerne vil have det.

Glad for mor
”Morsyg” er jo ikke en sygdom, men en morglæde der, måske i lidt ekstrem grad, kommer til udtryk i jeres dagligdag. Der kan være mange grunde til, at jeres datter vender sig så meget mod dig. Forandringer hjemme hos jer eller i vuggestuen, nye udfordringer eller et behov for at søge tilbage i ”tryg havn” efter at have været ude og udforske verden.

Jeres datter nærmer sig selvstændighedsalderen, så måske en del af det også kunne handle om, at hun gerne vil bestemme. Hvis I tænker på, at hun er glad for mor, kan noget af den negative klang, der knytter sig til begrebet, måske vendes, hvilket også påvirker den måde, I reagerer overfor hende.

Det er ok at være glad for mor, det må hun gerne mærke, og det gør det måske også lettere at skulle give slip på dig.

Hvad kan I gøre?
Aftal, at din mand laver ting med jeres datter, de to alene og på tidspunkter, hvor din datter er frisk og har overskud. De skal have noget sammen, lave sjove ting sammen - ting, som ikke har noget med dig at gøre. Gå ture sammen, klatre, spille spil, hvad som helst, der kan styrke båndet mellem dem.

Det er også en god ide, at I finder ud af, hvad I synes er rimeligt, og at I er enige om, hvordan I klarer de situationer, hvor der er ”spidsbelastning”, og hvor hele familien er sultne og trætte. Det er jer, der kender jeres datters personlighed. Brug jeres viden om hende og afgør, i hvilke situationer I vil følge hende, for eksempel når I spiser, og på hvilke områder, det er jeres beslutninger, der skal gennemføres.

Jeres datter kan godt klare, at hun ikke altid får lov til at bestemme, hvem der gør hvad. Det er vigtigt, at I støtter hinanden og er enige om at signalere, at på nogle områder, er det jer, der bestemmer, og at I ved, hvad der er bedst for jer alle sammen. Kunsten er at bevare roen (og forældresammenholdet!) når hun bliver vred og frustreret. Jeres ro og signal om, at I har ”tjek på det” vil have en positiv afsmitning på hende.

Prøv også at give udtryk for og vis, at du har tiltro til, at din mand gør det lige så godt som dig. Lad hende høre, at du har tillid til ham, ”nu er det far, der hjælper dig”. Hun bliver jo netop bekræftet i, at du er bedre end ham, hvis du konsekvent tager over.

Du spørger, om I skal bestemme, hvem der putter hende. I kan jo også prøve at gøre noget helt andet og putte hende sammen, så det er noget I alle tre er fælles om. Så slipper I for konflikten med, at hun vælger mellem jer.

Håber at I har fået lidt inspiration.
Fortsat held & lykke!

Mange hilsner
Charlotte Munch
Sundhedsplejerske

Læs mere om Charlotte Munch

Stil et spørgsmål til Charlotte Munch

Del med andre