Sådan tackler du dit barns institutionsskifte

Spørgsmål

Hej Gitte


Min mand og to børn på nu hhv. ca 2½ år og 8 måneder flyttede i foråret fra Århus N til Århus V.

Det betød, at vi skulle have en ny institutionsplads til min store dreng. Jeg var rigtig ked af, at han skulle stoppe i sin vuggestue, og vi havde også haft snakket om, at han evt. kunne blive, men da jeg ikke vidste, om min lille dreng (lillebror) ville være særligt krævende under barslen, måtte jeg erkende, at det var langt nemmere med en institutionsplads i gåafstand, så jeg ikke behøvede hive ham ind og ud af autostol i tide og utide for at hente storebror. Ift. legeaftaler når storebror bliver ældre, ville det også give god mening med en institution tæt på vores nye hjem.

Han har nu gået i den "nye" institution i snart 5 måneder, og han har det fint i institutionen. Han havde det også godt i den gamle institution,og han har generelt altid trivedes i vuggestue og haft nemt ved at tilpasse sig nye ændringer (både flytning og at blive storebror reagerede han heller ikke særlig meget på).

Jeg har til gengæld grædt snot over hans institutionsskifte siden, før vi havde besluttet os for, om vi skulle flytte.


I dag græder jeg stadig over det.

I den gamle institution havde jeg en fornemmelse af, at pædagogerne elskede min søn. Inden de vidste, vi skulle flytte institution, var de også allerede begejstrede over at skulle have lillebror senere på året. De har altid været rigtig opmærksomme og søde ved både os og storebror. De har været gode til at opsøge os og fortælle om hans dag, give os ros for de ting, vi gjorde godt (små ting som fx at nævne, at han fik gode madpakker med), de lagde altid billeder op, og de lagde generelt bare så megen god energi i deres arbejde med både børn og forældre.


Opstarten i den nye institution gik fint. Han var der i en lille uge inden vi gik ind i påskeferien, og der var ingen problemer med at aflevere ham, og han havde nogle gode dage. Vi havde et godt indtryk, og jeg var blevet rigtig fortrøstningsfuld ved skiftet.

Efter påsken gik det dog galt med indkøring på ny. Første dag efter en ferie er altid kaotisk og hård for alle børn, og der var rigtig banegårdsstemning i vuggestuen, hvor de er 3-4 personaler til 15 børn, når al personalet er på arbejde. (Denne uge var de dog ramt af sygdom, og der var masser af børnehave-børn, der søgte ro i vuggestuen, hvorfor det blev endnu mere kaotisk)

Jeg tænkte, at det var gået så godt med storebror før ferien, så jeg afleverede ham uden tøven og forlod institutionen, selvom han græd. I den gamle institution græd han aldrig mere end 30 sek max. Men i den nye går jeg forbi vinduet på vej ud, og denne dag kunne jeg se, hvordan han bare græd og græd. Jeg havde en knude i maven og hylede bare derhjemme, selvom jeg også havde lillebror at være mor for.

Jeg hentede ham igen efter en halv time, fordi han ikke kunne trøstes derovre.

Lidt lig denne dag var de følgende dage. Han var ked af det og utrøstelig, og der var ikke arme nok til at tage sig af ham. Desuden var der ikke rigtig afsat ressourcer til at lære ham at kende og til at give ham tryghed i de nye omgivelser. Så det var en rigtig lorte indkøring, og storebror havde jo også fået vished om, at mor og lillebror bare gik derhjemme, hvilket nok ikke gjorde situationen nemmere.

Jeg overvejede, om det var en kulmination af reaktioner på, hvad der var sket i hans liv de sidste 5 måneder - blive storebror, flytning og institutionsskifte.

Men da far kom på banen med indkøring ugen efter, gik det bedre. Storebror begyndte at have gode dage, og han begyndte jo også at lære flere og flere at kende.


Nu har han det godt derovre og det, bliver jeg ved med at sige til mig selv, er jo det vigtigste!

Men jeg kan af en eller anden årsag slet ikke slippe den gamle vuggestue. Når jeg afleverede min søn der, var jeg tryg ved, at han var i gode og kærlige hænder, hvor jeg i den nye institution knap mødes af et godmorgen eller hej fra vuggestue personalet (sat lidt på spidsen). Her skal jeg selv spørge til hans dag, nogen gange kan den jeg snakker med ikke engang svare på det, hvor personalet i den gamle institution altid var klar til at fortælle om hans dag og om, hvad han havde lavet.

Jeg tror, jeg er nervøs for, at der ikke er hænder nok til at tage sig af ham, hvis han bliver ked af det, fordi det var det, jeg oplevede under den svære indkøring.


Jeg har egentlig haft det ok med det, fordi jeg har snakket det igennem med mange, og fordi jeg kan mærke, han trives, men nu har jeg fået nyt arbejde og i stedet for at gå på barsel til november, er jeg lige startet for et par dage siden. Det betyder, at lillebror skal starte i institutionen allerede 1/9. Til den tid er han 8,5 måneder og den ene pædagog har ytret, at det synes hun generelt er for tidligt for børn, da de er mere robuste ved 10-12 måneder. Men det er sådan, vores vilkår er, og vi har ikke mulighed for at gøre det anderledes.

I den gamle vuggestue havde de på et tidspunkt et barn på 6 måneder, og den opgave løste de fint, og jeg har en fornemmelse af, at jeg ville være meget mere tryg ved at skulle aflevere lillebror i institution, hvis det var i den gamle.


Jeg ved jo, det ikke er en mulighed at få dem flyttet tilbage til den gamle institution, inden lillebror skal køres ind den 1/9. Det ville også være forvirrende for storebror. Men jeg er bange for, at jeg kommer til at fortryde lang lang tid fremover, at vi skiftede institution til at starte med. Jeg ved, de ikke kan blive i vuggestue for altid, men jeg sidder i dag med en fornemmelse af, at de skulle have haft lov at have de vigtige år i institutionen i Århus N, fordi de virkede mere obs på at give børnene trygge rammer, hvor den nye vuggestue - for mig - bare virker alt for presset. De kan ikke engang give min lille søn en sutteflaske, for som den ene pædagog sagde "vi har 15 børn, det har vi simpelthen ikke tid til".


Tankerne kører rundt i mit hoved, og jeg bliver ulykkelig ved tanken om, at lillebror skal ind i det hårde vuggestuemiljø med så få voksne på stuen.

Jeg kan ikke mærke på ham, om han er klar til institution endnu, han er så stille af sind og altid veltilpas. Storebror var ved at kede sig hjemme og virkede meget klar til, at der skulle ske noget nyt. Plus de tog sig godt af ham, så jeg var helt tryg. Der var i øvrigt kun 10 børn i vuggestue-gruppen i den gamle institution.


Kan du hjælpe mig? Hvordan finder jeg ro i sjælen og bliver ved med at huske på, at storebror jo faktisk har det helt fint i den "nye" institution? Og at de sikkert også nok skal tage sig godt af lillebror?

Kan du hjælpe mig med, hvordan jeg når frem til en endelig erkendelse af, at det nu engang er sådan, situationen er, og at jeg før eller siden alligevel ville være nødt til at få storebror (og på sigt også lillebror for den sags skyld) videre fra vuggestuen?


Jeg har lyst til at ringe til den gamle institution og snakke med dem, men de må jo tro, jeg er psykisk ustabil, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til dem i den nuværende institution, for de ved fx godt jeg har haft det lidt svært med at barslen skulle ophøre, og at min lille dreng allerede skal til at være stor. Og hvis jeg igen igen bryder sammen derovre, hvordan griber de mig så efterhånden ad fremadrettet?

Det, der et eller andet sted er værst for mig, er, at jeg de sidste dage kan bryde sammen bare ved tanken om hele det institutionsræs, og jeg ved jo, det kan sende helt forkerte signaler til ungerne, og så bliver intet jo nemmere.


Jeg håber, du kan give mig et fif.

Mvh.

S


Svar

Kære S


Tak for dit spørgsmål om dine drenge og valg af vuggestue til dem.

Helt generelt så tænker jeg, at det er en god ide ved institutionsskift, at barnet får sagt ordentligt farvel til det gamle sted, og at man laver en nænsom indkøring det nye sted. Og med nænsom tænker jeg, at man afsætter en uge og gerne 14 dage til indkøringen.  Du beskriver, at indkøringen fungerede godt den første uge, så var der påskeferie, og så gik det lidt galt. Det er helt naturligt, for så har din lille dreng været væk fra institutionen en uge – fjorten dage, og så er det voldsomt at komme i vuggestue, især når man så ikke kender stedet eller de voksne rigtigt. Set fra det perspektiv må man praktisk talt starte indkøring op på ny. Som du også skriver, så er det svært for alle børn efter en ferie, og naturligt nok især for en lille en, der endnu ikke føler sig hjemme. Så jeg tænker altså, at det var helt naturligt, at han reagerede kraftigt, da du afleverede ham efter påske – og jeg tænker også, at det er godt, at han giver udtryk for, når han ikke trives og ikke er tryg. Det er også helt almindeligt, at det kan være nemmere for fx far at køre ind, i hvert fald hvis han ikke selv er ked af det. Så udtrykker han en enorm tryghed og tillid, som barnet tager til sig. Børn kigger på deres forældre og afkoder lynhurtigt, her kan jeg være tryg – eller det modsatte.

 

Hvad handler det egentlig om?

Jeg har svært ved at vurdere om den gamle institution var meget bedre, og at I nu er kommet til en, der rent faktisk ikke er ligeså god – og måske ikke god nok, eller om det mere handler om noget, der foregår inde i dig i form af ked-af-det-hed over at skulle aflevere din drenge i institution og ikke være sammen med dem. Og i forlængelse af det, ved jeg heller ikke, om den eventuelle sorg kommer indefra, eller om du egentlig glæder dig til at komme tilbage til arbejde. Jeg tænker, at det er rigtigt vigtigt, at du finder ud af, hvad det egentlig handler om for at kunne få ro i sjælen.

 

Vurder om institutionen er god nok

Du spørger til, hvordan du kan blive med at huske på, at storebror faktisk har det fint i sin institution og søger også en form for bekræftelse af, at de sikkert vil tage sig godt af lillebror. Jeg kan ikke umiddelbart give dig de svar, fordi jeg ganske enkelt ikke har dem. Men jeg tænker, at du selv kan finde dem. Måske er sagen den, at den gamle vuggestue faktisk var bedre, og at den nye måske ikke er ligeså god. Nogle steder er pædagogerne så pressede, at det går ud over børnene. Så jeg kan godt forstå, at du er opmærksom på, hvor du afleverer dine børn. I forbindelse med indkøring, tænker jeg, at I har haft mulighed for at være i institutionen som fluen på væggen i nogle timer. Jeg vil opfordre dig til at overveje følgende spørgsmål i forhold til vuggestuen:

 

  1. Hvordan er stemningen i institutionen? Ville du selv have lyst til at tilbringe en dag der?

  2. Tager pædagogerne godt i mod børnene, eller virker de ligeglade, når du afleverer dit barn?

  3. Er pædagogerne villige til at tale med jer om, hvordan de gør tingene? Det er vigtigt, at pædagogerne kan begrunde, hvorfor de gør, som de gør?

  4. Hvordan taler børnene til hinanden? Og de voksne? Er der en hård tone eller en kærlig?

  5. Hvordan er personalet med børnene? Deler de dem op i små grupper og er sammen med dem på en nærværende måde, hvor børnene føler sig set, eller er der tendens til, at pædagogerne står og holder opsyn (og drikker kaffe?), mens børnene leger?       Hvis du kan mærke, at du ikke er tryg ved pædagogerne, synes jeg, at du skal tage det alvorligt og undersøge, om I kan finde en anden løsning på sigt. Tal med din mand og brug hinanden, så I begge kan være trygge ved jeres børns dagligdag.

 

Svært ved at give slip

Du skriver i dit brev, at du har haft det svært med, at barslen stoppede, og at den lille skulle til at være stor. Jeg kender ikke mulighederne og mellemregningerne i jeres familie, og jeg er klar over, at det kan gøre en verden til forskel om, man føler sig tryg ved de pædagoger, man afleverer sine børn til. For nogle er det det rigtige at arbejde, når børnene er små. Nogle arbejder på fuld tid, andre på nedsat tid. Nogle kan vælge, andre kan ikke vælge. Under alle omstændigheder, er det en god ide at tage sig selv og ens følelser alvorligt. Hvis der er noget, der ikke føles rigtigt, vil jeg opfordre dig til at undersøge, hvilke muligheder du har. Hvis du ingen muligheder har, må du prøve at acceptere, at tingene er som de er, velvidende at du gør dit bedste.

 

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.

Mange hilsner


Gitte


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
26/11Flipper 21 ! Hvad mener duSeptember 2007
26/11Hvad mener du med at få satSeptember 2007
23/11Det kan være svært at kommeApril 2004
23/11Sofies blogFebruar 2011
22/11Fedt!Juni 2004
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
24/10Følger lige medNovember 2004
24/10Hvilken støtte organisation?November 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
12/12Ammepude - sy selvOrdet er frit
7/127 årig drengLivet med børn
6/12Banko og bingoOrdet er frit
5/12Hjemmeundervisning?Ordet er frit
30/112 år og meget svært ved at falde i søvnLivet med børn
30/11Ny på sidenOrdet er frit
21/11Jeg bløder stadig!! :( Graviditet
17/11FrisiumINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Graviditet og sygdom
14/11Puh, det lyder hårdt ogLivet med børn
10/11Enlig mor lige om lidt- beskæftigelsesfradragOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Skilsmisse: Barnet har brug for tid med begge forælder
Familierådgiver Hej Gitte Jeg har spørgsmål angående samvær, som jeg håber du kan kom...
Hjælp! Mit barn har søvnproblemer
Sundhedsplejerske Hej JaneMin søn er 4,5 måneder gammel, og han er født ved aks og deref...
Hvordan tackler man separationsangst?
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en skøn søn på halvandet år, og jeg synes generelt han...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce