Din søgning gav:

 

Sådan plejer du en rød babynumse

Spørgsmål

Hej

Min søn på 2 år har tit og ofte meget rød hud mellem benene, og det gør rigtigt ondt på ham. Jeg har ham kun hver anden weekend, og det e stort set slemt hver gang. Han begynder at skrige, bare vi nærmer os puslebordet. Hvad kan skyldes dette? Og hvad kan jeg gøre?

Mvh.

Far

Svar

Kære far

Tak for dit spørgsmål omkring din lille søn, der i gennem længere tid har haft problemer med rød numse som åbenbart gør ondt. Jeg bliver ked af det, når jeg læser dit brev, da jeg fornemmer, at der kunne være en bedre kommunikation og samarbejde omkring din søns trivsel mellem dig og din søns mor.

Samarbejd om barnets sundhed, trivsel og udvikling

Jeg ved selv sagt ikke noget om, hvordan I samarbejder, men jeg tænker, at du kunne starte med at tale med hans mor om problemet og så lave en fælles indsats.

At være skilt og skulle samarbejde om barnets bedste er en rigtig vanskelig opgave. Der kan være mange følelser i spil, og man kan kun tage ansvar for sig selv og sine egne handlinger.

Jeg starter ud med at skrive dette, fordi det bedste du kan gøre, for at din søn trives og har det godt, er at samarbejde rigtig godt med hans mor om det, som omhandler hans sundhed, trivsel og udvikling. Det vil sige, at du skal kunne sætte dine egne følelser som for eksempel vrede og sorg over et forlist parfold til side eller på pause, så længe der skal samarbejdes med hans mor omkring jeres søn. Det gælder også i dette tilfælde, hvor han har er rød mellem benene.

 

Rød numse

Du skriver, at din søn er rød mellem benene, og at det gør ondt. Det er ikke mange detaljer, at vejlede ud fra, men jeg tænker, at det handler om en rød numse, og at han bruger ble.

Mange børn, der bruger ble får i perioder rød numse, da tis og afføring kan irritere huden. Huden kan blive rød og væskende i bleområdet, og det kan svie og brænde. Hvis huden er knaldrød i tydelige afgrænsede områder kan det handle om en svampeinfektion. Jeg synes, at lægen bør se ham for af få fundet ud af, om hans røde numse kan skyldes svamp. Lægen kan ordinere noget binyrebarkhormon eventuelt tilsat noget bakteriedræbende, som kan dræbe både bakterier og svamp.

Jeg håber, at du i samarbejde med hans mor, kan få sat en eventuel behandling i gang, og at I ved fælles indsats kan få bugt med den røde numse.

 

Bar numse

Når du har ham hver 2. weekend kan du sørge for at passe og pleje hans numse rigtig godt. Du kan for eksempel prøve at lade ham lege lidt med bar numse. Det virker både helende og forebyggende at få luft til den røde og belastede hud – jeg ved godt, at det er med fare for ”uheld”.

Husk at skifte hans ble hyppigt. Hvis han har fået dårlig minder med, at det gør ondt at være på puslebordet, kan du i en periode prøve at skifte ham et andet sted, for eksempel på et tæppe på gulvet.

 

Pleje af numsen

Når du skal vaske ham forneden er det bedst at bruge almindelig vand i stedet for vådservietter. Brug masser af vand, vask med en blød vatrondel og duptør med et blødt håndklæde. Du kan prøve at tørre med en hårtørrer på lavt blus men pas på at det ikke bliver for varmt, og at han ikke tisser op i hårtørreren.

Hvis huden er rød og irritereret, kan du bruge zinksalve men brug det ikke, hvis numsen er hudløs.

Hvis numsen er hudløs kan du måske prøve det gamle husråd med kogtvands klude. Klip nogle små klude af et gammelt lagen som passer til det område, der er rødt. Kog og afkøl kludene. Ved hver bleskift lægger du en våd klud på det røde område, hvorefter du giver ham bleen på.

Nogle gange kan det også hjælpe at skifte til et andet blemærke.

Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig, og at du i samarbejde med hans mor får løst dette problem.

 

De bedste hilsner

Jane

 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
17/8Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
16/8Gratis hjælp til fædreOrdet er frit
16/8Jeg har besvaret :-) Ordet er frit
16/8Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
16/8Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
16/8Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
16/8Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
15/8Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
15/8Gratis aktivitet i naturen med børnLivet med børn
15/8Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Opdragelse og parforhold: Hvordan tackler jeg, at vi er forskellige?
Familierådgiver Hej GitteJeg lever sammen med min kæreste (en kvinde). Hun er 47 år, o...
Tidlige tegn på graviditet
Jordemoder Kære CamillaJeg har de sidste 2 uger gået med lidt ondt i maven, lidt ...
Mulige problemer ved sen graviditet
Jordemoder Hej Camilla Jeg er snart 39 og mor til 3 piger på 3, 5, og 7 år. ...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce