Night terror

Spørgsmål

07. august 2012

Hej Charlotte Munch,

Jeg skriver til dig fordi, at jeg har en søn som indtil nu har sovet rimelig godt, det vil sige ingen store drømme, men sover stadig ikke igennem om natten.

Nu har han den sidste uge, cirka 1 time til 1½ efter sengetid, vågnet op helt ude af den. Han drøner rundt i huset, helt vild i øjnene, roder i alting, græder og siger en masse som ikke er til at forstå. Har prøvet at tale ham lidt til ro inde ved hans seng, men han er ikke til at holde fast/stille. Han vil have os med hele tiden og virker helt ude af den.

Det varer cirka 10-15 minutter, så er det ligesom om han vågner lidt op og falder til ro, og man lidt efter kan ligge ham ind igen. Det kan godt komme et par gange i løbet af natten.

Jeg har virkelig svært ved at se ham sådan og kan ikke lide, at jeg ikke kan hjælpe ham, når han kigger helt panisk på mig. Hvad skal jeg gør, skal jeg bare lade ham drøne rundt eller har du nogle gode forslag?

Hvordan kan det være det er kommet så pludseligt?? Han er 6 år, skoleklar, men har været startet i indskoling siden april i år, har holdt sommerferie og er nu startet igen i SFO.

Håber du kan hjælpe mig.

Hilsen Anja

Svar

Kære Anja

Beskrivelsen af, hvordan din søn reagerer om natten, kunne tyde på, at han har det, der kaldes night terror. Det er et fænomen, der har mange navne, men jeg har valgt at bruge det engelske, da det er et af de mest anvendte.

Night terror kaldes også: natteskræk, natteangst, nattefrygt og natterædsel. Som navnene antyder, er det en skræmmende oplevelse, men nok mere for de, der ser det, end for barnet selv. Der er forslag til, hvordan du tackler det sidst i mit svar.

Hvad er night terror?
Night terror er en tilstand, hvor barnet pludselig "vågner" op af den dybe søvn og er skræmt fra vid og sans. Det skriger, har vidt åbne øjne, sveder, fægter med arme og ben og virker panisk. Tilstanden kan være kombineret med at barnet går i søvne. 

Selvom barnet ser ud til at være vågent, virker det forvirret og kan være svær at komme i kontakt med. Nogle børn kan ikke genkende forældrene. Det er hårdt at opleve sit barn i sådan en tilstand og frustrerende ikke at kunne berolige det.

Night terror er ikke det samme som mareridt
Mareridt er noget mange børn oplever på et eller andet tidspunkt i deres barndom. Barnet kan ofte huske de skræmmende ubehagelige drømme, når det vågner. Mareridt foregår i forbindelse med drømmesøvnen og er mest almindeligt sidst på natten/hen mod morgenen.

Night terror er derimod et mere sjældent fænomen. Det rammer omkring 1-6 % af alle børn og typisk når de er mellem fire og tolv år. Der bliver opgivet forskellige tal afhængig af hvilken kilde, man bruger, og nogen mener, at selv små børn helt ned til 1 år, kan blive ramt af night terror. Night terror-episoderne optræder ofte i forbindelse med den dybe søvn og i modsætning til mareridt, er det sjældent at barnet kan huske det bagefter.

Som du også oplever med din søn, rammes barnet af night terror i de første timer, efter at det er faldet i søvn, det varer fra omkring 5-20 minutter og kan godt optræde flere gange på samme nat.

Hvorfor får man det?
Man ved ikke, hvorfor det kommer, men der er forskellige teorier. En teori går ud på, at det hænger sammen med en sarthed i hjernen, når man skifter fra den ene søvnfase til den anden.

En anden teori peger på, at man kan være inde i en periode med følelsesmæssig stress, der forstyrrer søvnen. Måske det er en kombination af begge dele. Man har formodning om, at søvnmangel og feber kan udløse night terror.

Der er teorier om, at night terror kan være arveligt betinget og der er flere drenge end piger, der rammes af det. De fleste børn vokser fra det.

Inspiration til hvad du kan gøre

  •  Forsøg at være rolig
  •  Sørg for at din søn ikke kommer til skade
  • Tal blidt (og så lidt som muligt) til ham og fortæl ham at alt er ok og at du følger ham tilbage i sengen
  • Undgå at vække ham eller kalde på ham, mens det står på. Det kan gøre ham mere forvirret
  • Hav faste sengetider og lad ham få tilstrækkelig søvn
  • Skab en rolig stund inden sengetid uden TV, mad og vilde lege
  • Undgå, at han ser TV med action og uhygge

Tag eventuelt et kig på denne blog, hvor du finder flere informationer og råd fra forældre, der har prøvet det. En forældre har god erfaring med halvt at vække sit barn (meget blidt) lige før det tidspunkt, barnet normalt bliver ramt af night terror, og får på denne måde afbrudt søvncyklus. Det er en anbefaling, jeg har stødt på andre steder og som med mange råd, er der få videnskabelige undersøgelser til at underbygge dem, så prøv dig frem.

Kontakt lægen, hvis din søn viser andre symptomer under episoderne med night terror eller det fortsætter/bliver værre.

Håber mit svar kan hjælpe dig videre og hvis du opdager et godt trick, så vend endelig tilbage.

Held & lykke!

Mange hilsner
Charlotte Munch
Sundhedsplejerske


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/1BadedragtNovember 2004
20/12Hej Lillemoar  Jeg faldtMarts 2005
16/12P-piller, mini-piller og at amning April 2004
13/12BMIJuli 2004
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
20/2Rygsæksferie med børnOrdet er frit
20/2Kostumer til børnLivet med børn
20/2Kostumer til børnOrdet er frit
19/2Have sit barn hjemme de første par år?Ordet er frit
18/2Må allomin 1 syrnet pulver laves i forhånd???Graviditet
14/2StritørerLivet med børn
12/2Hjælp..ÅREKNUDER.. Gravide over 35 år
10/2hejsaGravide over 35 år
10/2Ægløsningstest Snart gravid
10/2Hjælp Graviditet
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Ingen kontakt til far
Familierådgiver Hej GitteMin søn er 14 måneder, og da jeg ventede ham, var jeg ikke i ...
Hvordan nyder jeg barslen?
Sundhedsplejerske Hej Jane.Jeg håber inderligt, at du kan hjælpe mig med at få styr på m...
Graviditet og videregivelse af sundhedsoplysninger
Jordemoder Hej CamillaJeg skriver, da jeg virkelig er ked af, at jeg har en læge,...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.