Din søgning gav:

 

Når far skal være væk

Spørgsmål

Hej.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og hvad der er bedst for vores 2-årige dreng. Min svigerfar bor i udlandet og er ved at dø af kræft. Her i sommerferien var vi alle hos ham i 3 uger for at sige farvel.

Her gik det egentlig meget godt, men der gik lidt rod i de faste madrutiner. Nu er vi kommet hjem, men min mand vil gerne ned til sin far igen for at være ved ham ved dødslejet og de efterfølgende dage. Det forstår jeg godt, at han gerne vil, men min søn og jeg kan desværre ikke tage med af økonomiske årsager.

Det, der bekymrer mig ved at min mand skal rejse væk fra os, er, at det er ham, som er den eneste, som må putte vores søn. Når jeg prøver at putte ham, så skriger han i op mod to timer. Og det er uanset om jeg er alene eller min mand er her. Vores søn er vant til, at hans far er der hver aften. Engang hvor jeg var alene med ham en hel dag og aften, så gik det godt lige indtil han vågnede fra sin middagslur. Her blev han pylret og spurgte ind til sin far hele tiden, og da det blev aften, så blev det helt umuligt, for han ville ingenting. Her tog putningen fire timer, hvilket var alt for hårdt for mig. Da vores søn vågnede næste morgen, så lå hans far der selvfølgelig. Han ville ikke slippe sin far af syne en hel uge efter. Og hver gang han ikke var der, spurgte vores søn efter ham.

Min bekymring går derfor på, at hvis han kan reagere sådan på grund af en enkelt dag, hvordan vil han så ikke reagere, hvis hans far er væk i omkring en uge? Bekymringen går også på, at jeg er smertepatient, og selvfølgelig kan jeg klare vores søn alene, men det er fysisk udmattende, at det skal være så hårdt. Vi har desværre ikke noget netværk tæt på, som kan træde til og hjælpe, på nær bedsteforældre på plejehjem. Vores søn kan uden tvivl mærke, at det tager hårdt på mig, men han er ikke gammel nok til at forstå det. Det er ikke fair overfor ham. Men hvad gør vi? Jeg kan jo ikke sige til min mand, at han ikke kan tage af sted til sin fars dødsleje. Problemet er samtidig, at vores søn heller ikke kan tage med sin far, for så mangler jeg, og så har vi bare problemerne i den anden ende. Generelt er vores søn en rigtig glad, kærlig og tryg dreng, som trives. Men hvad er bedst for vores dreng i den her situation?

Mvh. Os

Svar

Kære Os.

Hvor er det trist, at din svigerfar er døende. Det lyder til, at I har haft et godt besøg hos ham i sommerferien, hvor I fik taget fin afsked med ham. Jeres søn på 2 år forstår selvfølgelig ikke betydningen af, at farfar skal dø, men han mærker på stemningen og på jeres humør, at I er kede af det. Selvfølgelig vil din mand gerne være hos sin far den sidste tid. Hvor er det godt, at du bakker din mand op i, at han skal tage af sted, selv om det betyder, at I skal undvære ham en tid – det er jo ikke nemt at sætte tidsramme på, hvor langt tid din mand vil være væk.

Det er ikke synd for jeres søn, at han skal undvære far i en periode, for han har jo dig.

Jeg kommer gerne med forslag til,  hvordan I bedst hjælper jeres dreng.

Tag ansvar

Du skriver, at far altid er der om aftenen, og at han er den eneste, der må putte jeres søn. Jeres søn er alt for lille til at have et så stort ansvar. Det er jer som forældre, der skal tage ansvar og bestemme, hvem der skal putte om aftenen. Nogle gange er det far, der putter og andre gange er det mor, der putter. Start allerede nu inden far rejser! Aftal hvem der putter i aften og bak så hinanden op i, at det er sådan det er, også selv om jeres søn protesterer. Jeg tænker, at det især er din mand, der skal på banen her. Han kan sige til din søn: ”I aften er det mor, der putter, og i morgen er det mig” Din søn vil sikkert reagere ved at græde, og det er her, I skal holde fast. Det er ikke synd for ham, at det er dig, der putter ham. Din mand kan sige: ”Jeg kan godt høre, at du græder, men I aften er det mor, der skal putte dig, og jeg skal lave noget andet. I morgen aften er det mig, der putter dig”.

Som forældre, kan man føle sig afvist af sit barn, når ens barn åbenlyst vælger én fra til fordel for den anden forældre. Når jeres søn græder, når du putter ham, er det ikke, fordi han ikke vil have dig, men fordi han mangler rammer og struktur. Det bliver for alt svært for ham, når I lader ham få valgmuligheder. Langt hen ad vejen skal man følge sit barns behov, men nogle gange skal man tage ansvar som forældre og være større, stærkere og klogere på en kærlig måde. Det vil sige, at I skal hjælpe jeres søn ved at tage ansvar for, hvem der skal putte ham om aftenen.

Når han bliver ked af det og ude af sig selv, er det et tegn på, at hans følelser er blevet for voldsomme til, at han selv kan håndtere dem. Hans nervesystem er ikke helt modnet endnu, og han har brug for jeres hjælp. Han har brug for, at I er der og sætter ord på, hvordan han har det. Du kan for eksempel sige: ”Ihh, hvor bliver du ked af det, og jeg kan godt høre, at du gerne vil have, at far putter dig – det kan jeg godt forstå, men i aften er det mig, der putter dig”. Trøst ham gerne, men bliv inde på værelset - tag ham måske lidt op på armen, vug ham lidt, giv ham en tår vand og put ham så igen. Det lyder så nemt men det er det bestemt ikke. Bliv ved selv om det er svært. Han har brug for, at I er de trygge, stabile voksne, der viser, hvordan det skal være og som hjælper ham, når hans lille umodne nervesystem er kommet ud af balance.

For at kunne passe på andre skal man først og fremmest passe på sig selv

Når man er oppe at flyve, viser sikkerhedsvideoerne, at man først selv skal tage iltmaske på før man hjælper sit barn en maske på, hvis der sker en ulykke. Man kan jo ikke hjælpe barnet, hvis man selv er blevet dårlig!

Jeg skriver det, fordi du nævner, at du er smertepatient og derfor sikkert har færre ressourcer eller hurtig kan blive træt.  Du skal passe godt på dig selv, for at kunne passe godt på din dreng. Forbered dig omhyggelig på, at du skal være alene i en periode med jeres søn. Fyld for eksempel fryseren op med nemme retter, som du bare kan tage op og varme. Planlæg eventuel nogle aktiviteter, som I skal lave sammen, mens far er væk. Det kan være en tur på biblioteket, en tur i skoven med madpakke eller måske er der nogle veninder eller andre, som I kan besøge eller få besøg af.

Husk at sig farvel

Du fortæller om en oplevelse, hvor du havde din søn en hel dag, og hvor han reagerede voldsomt, ved at din mand ikke var til stede. Børn udvikler sig med alderen, og han kan nu bedre forstå, at far stadig eksisterer, selv om han ikke er sammen med ham. Når far tager afsted, er det vigtigt, at han siger tydeligt farvel, også selv om jeres dreng bliver ked af det i situationen. Det er helt naturligt, at jeres søn bliver ked af det, når han skal sige farvel til far. Men det giver vished om, at far tager afsted, og far kommer hjem igen. Det gælder i alle hverdagssituationer, hvor far tager afsted, for eksempel på arbejde, ud at handle eller til sport og selvfølgelig også, når han skal ud at rejse.

Lav en billedbog

Snak om, at I var på besøg hos farfar i sommerferien, og farfar er syg og gammel og måske snart skal dø. Derfor tager far afsted for at være hos farfar, men far kommer hjem igen. I kan lave en lille billedbog, som hjælp til at fortælle historien igen og igen. Der kan være billeder af farfar og jer på besøg i sommerferien. Der kan være et billeder af far, der tager afsted med flyvemaskine. Der kan være et billede af dig og din søn, der vinker og et billede eller tegning af én, der græder, fordi man savner sin far. Der kan være billede af én, der bliver glad, fordi man Face Timer med far, eller far er kommet hjem igen. Der kan være billeder af de aktiviteter, som du måske har planlagt, I skal lave, mens far er væk. Brug bare din fantasi.

En billedbog, som I kan kigge i igen og igen, kan være med til at gøre det mere håndterbart for dig og din søn, at I skal være alene, og at man kan blive ked af det, når man savner sin far, men far kommer hjem igen.

Brug gerne Face Time, mens far er væk til at holde forbindelsen vedlige mellem far og søn.

Jeg håber, at du og din søn kommer til at få det hyggeligt sammen, mens far er væk.

De bedste hilsner

Jane


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
19/9Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
19/9Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
19/9Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
19/9Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
18/9Hej Sila, Jeg har selv enOrdet er frit
18/9Baby og hundehvalp?Ordet er frit
18/9BørnesikringOrdet er frit
18/9Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
17/9Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
16/9Alt Om Børn | Sauna og damp badJordemoderens debat
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Når far skal være væk
Sundhedsplejerske Hej.Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og hvad der er bedst for vores 2...
Multiallergi hos børn
Sundhedsplejerske Hej sundhedsplejerske ​Min 7-årige søn er multiallergiker (astma, pol...
Opdragelse og parforhold: Hvordan tackler jeg, at vi er forskellige?
Familierådgiver Hej GitteJeg lever sammen med min kæreste (en kvinde). Hun er 47 år, o...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.