Mulig graviditet: Hvor tidligt kan man mærke det?

Spørgsmål

Hej!

Jeg er 25 år gammel, og jeg er gift (har jeg været siden marts 2016). Jeg har 5 dage før min ægløsning og 3 dage efter min ægløsning været sammen med min mand, da jeg troede, jeg bare skulle lade være med at ramme den 14. dag. Tanken var ikke at blive gravid.

Jeg har googlet lidt om det, og jeg har fundet ud af, at det i disse perioder er muligt at blive gravid. Vi beskytter os ikke, og dog, hvis det kommer, så kommer det. Jeg har lavet sådan en terminsberegner på nettet, og jeg er så 3+4, HVIS jeg er gravid.

Mit spørgsmål er så: Hvor tidligt kan man mærke graviditetssymptomer?


Sidste lørdag kastede jeg op, og har siden da haft daglig kvalme, som kommer og går. Jeg føler sult, når jeg står ud af sengen, førhen kunne jeg ikke spise morgenmad eller klare tanken om at skulle spise noget om morgenen. Jeg har oppustet mave, får kramper ind imellem, når jeg hoster. Det føles, som om der er noget, der udvikler sig eller strækker sig inde i min mave.

Jeg har generelt øget tissetrang i hverdagen, grundet mit kaffeforbrug, så det er ikke så mærkeligt. Jeg har hovedpine, og sidst men ikke mindst, så har jeg 3 dage til, at min planlagte menstruation skal komme. Jeg testede med en g-test igår (skal dog siges, det ikke var om morgenen), den viste dog negativ.

Jeg håber ikke, det lyder alt for indviklet, men det kan vel også være, at kroppen reagerer på, at menstruationen er på vej? Jeg har bare aldrig haft det sådan her før. Den nederste del af min mave er ihvertfald vokset - og samtidig med det er jeg en lille smule forstoppet.


Venlig hilsen

M.

Svar

Hej M.


Tak for dit spørgsmål. Du spørger til, om du kan mærke en graviditet, hvis du er gravid, når du kun er 3 uger og 4 dage henne. Jeg vil forsøge at besvare dit spørgsmål, så godt jeg kan, og du har nok selv fået mere klarhed over, om du rent faktisk er gravid, hvis din ventede menstruation er kommet eller udeblevet, før mit svar er nået frem til dig.


En graviditet kan opstå i perioden omkring din ægløsning, som cirka finder sted 14 dage efter din sidste menstruations første dag. Dette kan dog variere i forhold til, hvor lang din cyklus er og fra kvinde til kvinde. Sædceller kan leve i kvindens krop i op til fem dage, så du og din mand har været sammen på de helt rigtige tidspunkter i forhold til at opnå en graviditet. Hvis du har brug for at udregne dine sikre perioder, hvor du ikke har stor chance for at opnå graviditet, vil jeg anbefale en af de cyklus apps, der findes. I dem skal man tage sin temperatur hver morgen i en måned og plotte sin menstruation ind, så udregner den de perioder, der med størst fordel kan give gevinst for en graviditet eller det modsatte. Af gratis apps kan nævnes Clue eller Period tracker, men der findes andre end dem. Søg lidt rundt og find én med et design, der passer til dig. Det skal nævnes, at det ikke er en sikker metode i forhold til at forhindre graviditet. Hvis man ikke vil være gravid, skal man benytte andre præventionsformer.


Befrugtning

Hvis en ægcelle er blevet befrugtet af en sædcelle, sker der de kommende dage en vandring fra æggelederen til livmoderen, og herefter vil det befrugtede æg implanteres i livmoderens slimhinde. Dette tager næsten en uge efter ægløsningen og betyder fortsat, at en almindelig graviditetstest ikke vil kunne måle et positivt resultat. Så når du beskriver, at du, hvis du er gravid, er 3 uger + 4 dage henne, vil det befrugtede æg kun akkurat have sat sig fast i livmoderens slimhinde. Skal du med sikkerhed kunne tage en graviditetstest, er det bedst at vente til den udeblevne menstruations første dag. Mange kvinder vil også have oplevet, at menstruationen kommer alligevel og således aldrig opdage, at der var et befrugtet æg i den måned.


Kroppens forandringer

I løbet af en graviditet gennemgår kvinden en enorm fysisk, psykisk og hormonel forandring. Det første, kvinden typisk vil mærke, er den hormonelle forandring. Der hvor det befrugtede æg har sat sig fast, vil der dannes en moderkage, som vil afgive store mængder af hormonet progesteron. Det er dette hormon, kvinden kan reagere på med kvalme, ømme bryster og træthed. Først senere når det lille foster begynder at vokse, vil livmoderen vokse, og kvinden vil kunne mærke, at de ligamenter, der holder livmoderen, vil strække sig.


Er du gravid?

Jeg kan ikke svare på, om du er gravid. De symptomer, du beskriver kan passe på en graviditet, men de kan også passe på en maveinfektion, eller som du selv nævner, at du er forstoppet. Du ved sikkert, at du kan afhjælpe forstoppelse ved at spise groft og få rigelig væske, kaffe hjælper også sommetider, og det kan jeg forstå, du er tilhænger af.


Nogle kvinder oplever forandringen ved en graviditet meget tydeligt, og for andre går der flere måneder, før de kan mærke en ændring. Måske er din øgede opmærksomhed på din krop en spirende forventning til, at du og din mand snart er klar til at prøve at skabe et barn sammen. Om ikke andet kan du tænke over, om det er, der du er.

Det kan være en god idé at begynde at tage et dagligt tilskud af folinsyre, 0,4 mg. Dette anbefales fra man begynder at planlægge graviditet for at forebygge hjerne og rygmarvsskader hos baby. Du kan sagtens starte på det nu, også selvom du muligvis allerede er gravid.


Hvis du vedbliver med at have hovedpine eller får andre smerter, vil jeg anbefale dig et tjek hos din egen læge.


Håber du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner


Camilla

Jordemoder


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
16/10Her finner du mange fineJuli 2004
27/9Gåvogn eller gåstol?????Juli 2008
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
25/8Vi bruger heller ikkeApril 2004
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/10Pro Photographer casting pregnant womenGraviditet
21/1035 år og 2 MA på 1 år. Gravide over 35 år
15/10Hov links kiksede, hvorfor??Livet med børn
15/10Vi har lige haft fnat :( FyLivet med børn
5/10Daarligt arbejdsmiljö efter jeg har sagt jeg ...Graviditet
29/9Fra negativ til positiv test med babyplanSnart gravid
24/9TipOrdet er frit
20/9Generelt dyrt at købe tøjLivet med børn
18/9Jeg har selv forsøgt mig medOrdet er frit
18/9afviser pludselig flaskenOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Mulig graviditet: Hvor tidligt kan man mærke det?
Jordemoder Hej!Jeg er 25 år gammel, og jeg er gift (har jeg været siden marts 201...
Bosat i udlandet: Skal mit barn vaccineres mod polio?
Sundhedsplejerske Hej Jane Jeg bor i Vietnam og har en søn på 5½ år. Vietnam har et...
Sådan tackler du dit barns institutionsskifte
Familierådgiver Hej GitteMin mand og to børn på nu hhv. ca 2½ år og 8 måneder flyttede...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce