Spørgsmål

Hej Charlotte

Jeg går i øjeblikket med en stor bekymring, da jeg om små 2 uger skal på kursus i Odense og derfor skal være væk fra min datter på 15 måneder i en hel uge, mens hun er hjemme hos sin far.

Et lille indblik i vores liv lige nu:

Både min mand og jeg har skiftende arbejdstider (dag, aften og nat, inkl. weekender) og prøver at få tingene til at hænge sammen, så godt vi kan. Dette betyder, at der de fleste dage er en på arbejde og en hjemme hos vores datter.

Hun går i vuggestue og stortrives der, men er ikke blevet passet ude ellers. Vi oplever i øjeblikket, at hun hænger meget på mig og har det svært, når jeg ikke lige er inden for hendes synsfelt. Og tilbyder far sin hjælp, så skriger hun, løber væk fra ham eller noget andet, der viser, at han bestemt ikke kan bruges. (det skal lige siges, at der intet er, når de er alene).

Vores tilfælde er ikke som de andres
Jeg ved godt, at børn fra tid til anden skifter mellem, hvem af forældrene der er "in", men jeg forbinder det alligevel i vores tilfælde med hendes situation, hvor hun reelt set aldrig ved, hvem der er hjemme, når hun vågner næste gang, og hvornår den anden kommer igen.

Hun leder altid efter den af os, der ikke er der, men alligevel glemmer hun alt om den af os, der ikke er tilstede, så snart hun har ledt huset igennem.

Hvordan forbereder vi hende?
Mit spørgsmål er: hvad kan vi gøre for at imødekomme hende i denne svære situation, hun er i? Og hvordan forbereder vi hende bedst muligt på, at jeg skal være væk i en hel uge?

Uheldigvis møder far tidligt på arbejde den uge, og vi skal derfor have hjælp om morgenen fra farmor, som kommer og tager hende op og afleverer hende i vuggestuen. Så hun bliver hentet af far i vuggestuen og er sammen med ham hele aftenen, men næste morgen er han der heller ikke.

Lige nu bliver jeg meget usikker på situationen, men det er nødvendigt, at jeg kommer afsted.

Kan det betale sig at køre hjem?
Økonomisk er det ikke en mulighed at køre hjem hver aften, og desuden vil jeg kun kunne være der 2½ time, inden hun skal i seng. Jeg har overvejet, om jeg skulle køre hjem en aften i løbet af ugen, men vil det bare gøre det værre?

Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig med situationen og forhåbentlig fortælle mig, at hun ingen "skade" vil tage af det. Måske er det i virkeligheden bare værst for mig, at jeg skal være væk fra hende for første gang, eller hvad?

Med venlig hilsen

En mor, der prøver at give sit barn trygge rammer i en kærlig familie :-)

Svar

Kære mor, der giver sit barn trygge rammer i en kærlig familie

Jeg er sikker på, at mange kan nikke genkendende til dine kvaler i forhold til at skulle være væk fra din datter i en længere periode. Især når det er første gang.

Jeg er fuldkommen enig i din konklusion sidst i mailen: Det er nok i bund og grund værst for dig, og hun kommer ikke til at tage skade af det.

Planlægning
I har planlagt den uge, hvor du skal være væk, på den bedst mulige måde med din mand, der henter hende fra vuggestue og er sammen med hende, indtil hun skal i seng. I er også heldige at have en farmor, der kan træde til, så hun kan komme ud af døren stille og roligt om morgenen.

Det er en god ide at forsøge at holde fast i flest muligt af de rutiner og den dagligdag, hun kender. Det er dejligt at høre, at hun stortrives i sin vuggestue og jeg er sikker på, at de også vil støtte op om det arrangement, I har lavet, mens du er væk.

For lille til at forstå tid
Hun er for lille til, at I decideret kan forberede hende på, at du skal være væk. Hun har endnu ikke fornemmelse for, hvad tid er for noget. Når hun spørger efter dig, så fortæl hende det, I plejer, når I forklarer hende, hvor mor eller far er.

Jeg kan læse i dit brev, at hun har en rutine med lige at gå rundt og se huset igennem, og bagefter er det ok. Det er hendes egen, meget konkrete måde at forholde sig på. Den giver hende styr på tingene, og hvem der er hjemme.

Hun har den ene af jer
Det er en ”klassiker”, at hun er i en periode, hvor mor er ”in”, men at det går fint, når hun er alene med sin far. Så selvom du ikke er hjemme i en uge, er hun stadig sammen med den ene af sine forældre og får måske også en mulighed for at blive stærkere knyttet til sin farmor.

Hvis I kan nå det, kunne I overveje, at lade farmor passe hende et par timer, inden du tager på kursus.

Ved stort savn
Hvis hun er meget ked af det, mens du er væk, kan det være en ide, at din mand og hende kigger på fotos sammen og sidder og snakker lidt om jeres familie. I kan også overveje, om du skal tale med hende i telefonen, så hun kan høre din stemme. Det afhænger meget af, hvordan hun har det, og hvad der virker rigtigt i situationen.

Bliv på dit kursus
Jeg er ikke sikker på, at det er hensigtsmæssigt for nogen af jer, at du pludselig dukker op, for derefter at skulle tilbage på kursus igen. Det vil være en afbrydelse i et forløb, der er arrangeret, og som helt sikkert kommer til at køre fint. Nyd at få mulighed for at tage på kursus, møde andre voksne, blive inspireret, og at kunne komme hjem igen til hverdagen med din lille familie.

De bedste hilsner og held & lykke!

Charlotte Munch
Sundhedsplejerske

Stil et spørgsmål til Charlotte Munch, Sundhedsplejerske, i brevkassen

Se alle Charlotte Munchs brevkasse besvarelser

Del med andre