Spørgsmål

Kære Line

Jeg er 26 år og min kæreste og jeg har været sammen i snart to år. Det har hele tiden været klart imellem os, at vi gerne vil have børn sammen. Han fylder snart 36 år og har et meget konkret ønske om at blive far, før han fylder 40. Han er færdiguddannet og har fast arbejde.

Sidste år, lige efter nytår, aftalte vi, at til nytår 2011/12 skulle vi prøve at smide p-pillerne, og derfor har min baby-trang været lidt på stand-by, da det var et tidsrum jeg kunne overskue. Nu hvor vi snart er nået dertil, så er jeg begyndt så småt at bringe det på bane, men nu siger han, at han bestemt ikke har "aftalt" noget, og at han synes jeg skal i gang med min uddannelse først.

Min uddannelsessituation er lidt bøvlet efter flere forliste forsøg og megen frustration. Men her til Januar skal jeg gå på SOSU-hjælper uddannelsen i 12 mdr. Min kæreste holder nu meget fast i at jeg skal "komme ordentligt i gang", som han siger, før vi skal prøve at blive gravide.

Han er et uforbederligt ordensmenneske, som helst vil have fuld kontrol over tingene, hvilket jeg beundrer ham for. Nu er det bare sådan, at hans lillesøster, som jeg har det meget godt med, gjorde mig opmærksom på, at han nok aldrig vil synes, at det er det rigtige tidspunkt at få børn.

Jeg kunne med det samme se, hvad hun var inde på og derfor valgte jeg for et par dage siden at tage baby-snakken igen. Jeg oplever nu, at han blokerer og laver den typiske "jeg gider ikke at tale om det, så jeg siger bare ingenting"-manøvre. Det gør mig ked af det, og jeg vil meget gerne kunne snakke med ham om det og derigennem forberede mig selv på en graviditet.

Mit dilemma er nu; hvis jeg giver ham fred og lader som ingenting, så bringer han det måske aldrig på banen selv, og hvis jeg presser ham for meget, så står han måske helt af.

Jeg har af flere gange haft lyst til at smide p-pillerne i hemmelighed, men fortryder straks tanken og kan godt se, at det er urimeligt overfor min kæreste. Men jeg synes bare det passer godt nu. Jeg kan bare ikke helt få ham til at forstå, at det ikke nytter noget først at stoppe med p-piller dén dag man ønsker at blive gravid. Jeg vil gerne normalisere min cyklus, så vi har en chance for at vide bare nogenlunde, hvornår jeg kan blive gravid.

Jeg lyder måske som en tosset skruk kvinde der bare SKAL have en baby for enhver pris, men sådan er det ikke... Jeg vil gerne have et barn sammen med min kæreste, fordi vi har det fantastisk og har snakket om det ufatteligt tit. Nu hvor det bliver alvor, så har han 117 undskyldninger for, at det ikke skal være lige nu, og det gør mig forvirret.

Hvordan kan jeg bringe baby-snakken op, uden at han går i baglås, og hvordan undgår jeg, at det pludselig bliver et tabu imellem os?

Mange hilsner
En spørger

Svar

Kære Trine

Helt ærligt, så passer det – for de fleste - aldrig 100 procent ind at få et barn. Hvis det skal det, så kan man vente her fra og til verdens ende.

Der vil altid være hængepartier som uddannelse, økonomi, hus der skal gøres i stand eller en bil, der skal sælges. Verden er fyldt med undskyldninger for alverdens beslutninger. Når det er sagt, så vil jeg også give dig ret i, at du selvfølgelig ikke bare skal stoppe med at spise p-piller. Det er uærligt.

Tag snakken
Jeg synes, det er en rigtig god ide, at du tager babysnakken med din kæreste fremfor med hans søster, da det nemt kan ligne en kvinde/baby-alliance mod ham, og det er ikke super motiverende.

De råd, jeg vil give dig, er følgende;

Tag snakken om snakken:

• Sig til din kæreste, du gerne vil have en snak med ham. Spørg ham, om det passer fx torsdag aften, og sig til ham, at I skal tale sammen i fx en time. Mænd kan som regel godt lide at vide, hvor lang tid kvinder har tænkt sig at snakke. Hvis de ved, at samtalen varer i en time, så kan de godt være nærværende i samtalen. Hvor imod de bliver utålmodige allerede fra start, hvis de er i tvivl, om samtalen fortsætter i 2 eller 7 timer. Sig til din kæreste, at alt er godt, men at du gerne vil drøfte nogle ting med ham.

Spørg konkret og kend din egen holdning:

• Gør op med dig selv, hvad du vil have ud af samtalen, inden du starter. Hvor lang tid vil du vente på et barn? Hvad kan der være af alternativer? Hvorfor er din uddannelse så vigtig for din kæreste? Osv. Spørg konkret og spørg ind til alle ting, så du ikke selv danner ting oppe i dit hovede, som din kæreste reelt ikke har sagt.

Bekræft forståelsen:

• Man kan meget nemt komme til at tolke på ting, som ikke er blevet sagt. Derfor er det vigtigt at gentage det meste af det, I siger til hinanden, fx “så det, jeg hører dig sige, er, at det betyder meget for dig, at jeg får en uddannelse, fordi . . . Er det rigtig forstået?”. Herefter har din kæreste mulighed for at gentage/omformulere eller lignende, hvis du har misforstået noget af det, han har sagt. Det er en god ide at gøre det begge veje.

Jeg ønsker jer en god og kontruktiv snak.

Venlige hilsner fra
Line Bassøe,
Certificeret sexolog og parterapeut
www.linebassoe.dk

Stil et spørgsmål til Line Bassøe, Sexolog og Parterapeut, i brevkassen

Se alle Line Bassøes brevkasse besvarelser

Del med andre