Min søn hader sin lillesøster
Spørgsmål
Hej.
Jeg skriver, idet jeg simpelthen ikke ved hvor jeg ellers skal henvende mig. Jeg har søgt nettet tyndt efter info, men uden held.
Sagen er det, at min søn hader sin søster. Eller det tror jeg i hvertfald. Min søn er 9 år og min datter 6 år. Jeg er naturligvis klar over, at søskende rivaliserer osv.... den er jeg med på. Men jeg syntes nu alligevel, at han meget ofte er decideret ond... eller led.
Hun higer efter hans opmærksomhed og kærlighed - og han opfører sig ofte som om, at han foragter hende. Han er fysisk stærkere (selvsagt), så han giver hende nogle knubs, der er langt langt "værre" end hvad hun gør ved ham. Når vi taler med ham om det, ved han godt, at han er meget stærkere end hende og kan se yderst brødebetynget ud, men kort efter har han glemt det igen.
Han afviser hende konstant! Og hun bliver så ked af det. Bevares, hun er bestemt ingen engel selv, men hendes "handlinger" mod ham, er milevidt fra hans "handlinger" imod hende.
Jeg har en stærk fornemmelse af, at han simpelthen ikke elsker hende. Og jeg kan jo ikke tvinge ham til det ? Men hvordan får jeg ham til, at respektere hende og hvordan opbygger jeg hans empati/kærlighed til sin søster?
Den fortvivlede
Svar
Kære Anja
Tak for din mail om dine børns relation til hinanden. Jeg bliver lidt nysgerrig efter at vide mere om din søn og datter og de øvrige relationer i familien både før og efter din datter blev født.
Ud fra det du skriver tænker jeg på, hvordan det var for din søn at blive storebror? Hvilke forventninger havde han og du/I til ham? Hvordan er hans relationer til andre - er han kærlig og empatisk over for andre og er afvisningerne kun rettet mod lillesøster?
Had er et voldsomt ord, så hvis han virkelig hader sin søster udover almindelig søskendejalousi, kan det måske være nødvendigt med støtte fra en professionel, for det kan være tegn på, at der er noget i familien, der ikke fungerer.
Når det er sagt, så synes jeg også det er værd at holde for øje, at du skriver, at du "tror", at din søn hader sin søster. Ofte vil det være sådan, at hvis vi får startet den slags fortællinger, så vil vores børn også leve op til dem. Derfor vil mit første råd til dig være: giv slip på tanken om, at din søn hader sin søster og vær i stedet nysgerrig efter, hvad der sker i jeres familie.
Tag en snak med din søn
Din søn er med sine 9 år så gammel, at jeg går ud fra, at du kan få en god snak med ham, men det kræver at du møder ham med åbenhed og nysgerrighed - og ikke bare vil have ham til at makke ret.
Jeg synes, du skal fortælle ham, at du har lagt mærke til, at han er lidt hård ved sin søster, og at du godt kunne tænke dig at høre lidt om, hvordan det mon kan være? Hvad er det, der irriterer ham? Hvordan kunne han godt tænke sig, at det var derhjemme? Måske overskrider hun (og måske du) også nogle af hans grænser? Det vil være en god idé, at du, inden samtalen med din søn, spørger dig selv: hvordan er det generelt med respekten i vores familie? Det er vigtigt, at du ikke bare udspørger ham, men også deler, hvordan du oplever det, men uden at bebrejde ham eller gøre ham forkert!
Søskendekonflikter
Derudover vil jeg invitere dig til at kigge på, hvordan du og evt. din mand/ partner håndterer konflikter med børnene. Af dit brev fremgår det tydeligt, at du synes, din søn er hård ved din datter. Jeg kan derfor ikke lade være med at tænke, om du mon kommer til at tage din datters parti, når der er konflikter mellem de to? I så fald er du med til at øge afstanden mellem dine børn.
Når vi som forældre går ind og dømmer i vores børns konflikter, er vi med til at skabe en vinder og en taber. Hvis din søn gang på gang oplever, at han bliver dømt som taberen og "den dumme", vil det være naturligt, at han bliver irriteret på sin søster. Derfor vil jeg opfordre dig til at påtage dig rollen som mægler fremfor dommer. Det betyder, at du spørger ind til, hvordan de hver især har oplevet en konflikt. I stedet for at skælde storebror ud for at have været hård, så lad dem begge fortælle, hvordan de har oplevet det, og se om de også kan finde frem til en løsning. Det kan tage tid, men på lang sigt lærer de også noget utroligt værdifuldt om konfliktløsning.
Børn gør som vi gør - ikke som vi siger
Som et svar på sidste del af din mail, vil jeg sige: Du støtter din søn i at vise empati ved selv at være empatisk. Du lærer ham kærlighed ved selv at elske. Og du lærer ham respekt ved selv at respektere ham.
Held og lykke.
Bedste hilsner
LÆS OGSÅ:
7 gode råd mod søskendejalousi
Søskendejalousi er ikke til at undgå
Dreng på 15 mdr. udforsker grænser

10 seneste indlæg i mødregrupperne
| Tid: | Emne: | Mødregruppe: |
|---|---|---|
| 13:17 | nogenlunde | Oktober 2013 |
| 11:49 | Her er der ingen streg endnu, | September 2013 |
| 11:21 | .... | Oktober 2013 |
| 11:19 | All inclusive synes jeg er et | September 2013 |
| 11:14 | Her synes jeg den har været | September 2013 |
| 11:13 | @solstråle: Jo... det er | September 2013 |
| 11:12 | Synes generelt, at alt hvor | September 2013 |
| 11:10 | Har I fået en brun streg på maven? | September 2013 |
| 11:06 | Tuder over ingenting | Oktober 2013 |
| 10:55 | Hold jer fra kattebakken, gravide! | November 2013 |
10 seneste indlæg i debatterne
| Dato: | Emne: | Skrevet i: |
|---|---|---|
| 24/5 | Tak for et godt svar - både | Gravide over 35 år |
| 24/5 | Hej Valmuen.... | Gravide over 35 år |
| 24/5 | Kære Hanne. Stakkels | Gravide over 35 år |
| 23/5 | Det lyder godtnok ikke helt | Livet med børn |
| 23/5 | Tigerspring 9 måneder | Livet med børn |
| 23/5 | Informanter til spørgeskemaundersøgelse | Livet med børn |
| 23/5 | Alt i livet sker af en årsag | Gravide over 35 år |
| 23/5 | Hvad har jeg rodet mig ud i? | Gravide over 35 år |
| 23/5 | Google er din ven | Ordet er frit |
| 22/5 | Kære alle. Endelig fik jeg | Gravide over 35 år |
10 seneste blogindlæg
Se seneste 100 blogindlæg10 seneste køb/salg annoncer
| Dato: | Titel: | Pris: |
|---|---|---|
| 16/5 | Reebok kondisko | 150 kr. |
| 16/4 | FB-gruppe for 2nd hand mærkevarebørnetøj | 0 kr. |
| 14/4 | ALT for både store og små | 0 kr. |
| 26/3 | Pigetøj til billige penge fra str. 50-104 til pris... | 5 kr. |
| 26/3 | Pigetøj sælges billigt fra 5kr og optil 100kr | 5 kr. |
| 26/3 | Pigetøj str.50-104 sælges billigt. | 5 kr. |
| 27/2 | pigetøj str. 62-90 | 40 kr. |
| 27/2 | Abeko regntøj | 199 kr. |
| 27/2 | Abeko Regntøj | 199 kr. |
| 27/2 | Pippi Dåbskjole | 150 kr. |

Seneste fra brevkassen

Familierådgiver HejJeg har en søn på næsten 3 år. Jeg og min eks gik fra hinanden, da ...

Skilsmisse-coach Hej CharlotteJeg skriver til dig i håb om at få opklaret et spørgsmål ...

Læge Hej MortenJeg er 12 uger henne i min graviditet og har nu fået a...
Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne
- Myte eller?
- Bækkenløsning
- Bør vi søge hjælp
- Ferie
- Hjertefrekvens










