Min mand har forladt mig - og fundet en anden

Spørgsmål

28. august 2012

Hej Charlotte,

Min mand gennem 13 år har forladt mig for en anden kvinde. Han fortalte mig pludselig en aften for tre måneder siden, at han ville skilles og havde fundet en anden. Han har åbenbart kendt hende den anden i flere måneder og set hende bag min ryg.

Da han fortalte mig det, brød jeg helt sammen og prøvede at få ham til at blive og give os en chance, men han havde besluttet sig og gik bare. Allerede dagen efter flyttede han ud til hende.

Jeg var helt ulykkelig lige efter, kunne ikke rigtig passe mit arbejde og blev sygemeldt i fire uger. Jeg er tilbage på mit arbejde igen, men synes det er meget svært.

Jeg er her på det seneste begyndt at tænke meget på min mand og hans nye kæreste. Jeg føler mig snydt og føler, at hun har taget ham fra mig. At det er hendes skyld, at jeg har det, som jeg har det.

Til tider bliver jeg helt skør af at tænke på, at han er sammen med hende og at hun har været sammen med ham, mens vi stadig boede sammen, og det gør mig både rasende og virkelig ked af det.

Jeg tænker også nogle gange, at jeg nok selv har været ude om, at han gik, fordi jeg ikke var god nok til at være opmærksom på hans behov og ønsker.

Det er som om, jeg bare går i ring og kører mig selv stille og roligt ned med alle de her tanker og følelser, men jeg kan ikke tænke på andet, og har svært ved at se, hvordan jeg skal komme videre herfra?

Min mand og jeg har to børn sammen på 12 og 9 år, som er blevet boende hos mig efter min mand er flyttet og som besøger ham hver 2. weekend.

Hilsen Den ulykkelige

Svar

Kære Den ulykkelige

Først og fremmest tak for dit brev, hvori du fortæller mig, at du er blevet forladt af din mand til fordel for en anden kvinde. Jeg har fuld forståelse for dine mange forskellige følelser, og vil her forsøge at hjælpe dig lidt på vej til at få det bedre.

Du befinder dig i en livskrise
For det først vil jeg sige til dig, at alt det, du føler, er helt normalt og naturligt, for du befinder dig i en livskrise. Og hvad vil det så sige? Det vil sige, at du har oplevet et tab, som i krisepsykologiens verden sidestilles med det at opleve et dødsfald i nærmeste familie eller få konstateret en livstruende sygdom.

Paradoksalt nok er en krise 'blot' en sund reaktion på en væsentlig forandring i vores liv, selvom det bestemt ikke føles særligt 'sundt', når man står midt i den. Men det skal forstås på den måde, at en krise, udover de mange svære følelser, også rummer muligheden for et betydeligt vendepunkt i livet, hvor der kan stilles skarpt på egne ønsker og drømme for fremtiden.

Der er ikke rigtig noget facit på, hvor lang tid en livskrise varer, for det er meget forskelligt fra person til person. Men det er normalt, at man i en livskrise gennemlever følgende forløb:

  • en chokfase
  • en reaktionsfase
  • en bearbejdningsfase
  • en nyorienteringsfase

Som jeg hører dig, så befinder du dig i reaktionsfasen lige nu. Her er det normalt at forsøge at placere skyld – enten på dig selv ved at bebrejde dig selv, at din mand forlod dig, fordi du ikke var ’god nok’. Eller på din mands nye kæreste ved at bebrejde hende, at hun har taget din mand fra dig, og at det dermed er 'hendes skyld', at du nu er ulykkelig.

Acceptér, at det gør ondt lige nu
Dér, hvor du er lige nu, vil jeg anbefale dig, for det første, at du accepterer din situation, som den er. Du er blevet forladt - og det gør ondt. Du skal til at finde en ny måde at være familie på. Både alene med dine børn, men også i samarbejdet med din eksmand om jeres fælles børn - og det tager tid. At acceptere din tilstand er første skridt på vejen til healing.

Lad følelserne komme ud
Dernæst vil jeg råde dig til aktivt at få bearbejdet alle de følelser, som rumsterer i dig. Forsøg at mærke den smerte, som det virkelig er for dig, at være blevet forladt og have mistet din familie, som du kendte den. Er det ensomheden, angsten, usikkerheden, eller noget helt andet, som melder sig? Og hvordan kan du passe på dig selv i disse følelser?

Dyk ned i dem, uden at finde årsagen til dem eller skyde skylden på nogen. At være lige dér, hvor smerten er og rumme den uden at skubbe den fra dig, kan være angstprovokerende. Men på forunderlig vis er det lige præcis det, som lidt efter lidt vil sætte dig fri. Du kan eventuelt søge professionel hjælp til denne del, for det kan være en fordel at have en uvildig person med i processen, som kan guide dig i den rigtige retning.

Gør noget godt for dig selv
Endnu en vigtig ting; prøv at fokusere på noget, som midt i krisen kan gøre dig godt. Omend bare i korte glimt, så er det vigtige stunder. Har du en hobby, du kunne fokusere på? Er der en sport, du kunne bruge tid på? Eller måske noget helt tredje? Det kan virke uoverkommeligt, når man dårligt føler overskud til at klare hverdagen, og det forstår jeg godt. Men det er bevist, at fysisk aktivitet, når man er i krise, er en stor hjælp til healingprocessen. Så hvis du har mulighed for det, så find én, som står dig nær og som kan tage med dig eller måske bare støtte dig til at fortsætte, når du har lyst til at give op.

Fokus er på dig
Det, som overordnet er vigtigt nu, er, at du flytter fokus væk fra skyld og skyldnere, hen på aktivt at gøre noget, for at komme videre. Der vil altid være situationer her i livet, som vi ikke forstår og måske aldrig kommer til at forstå. Hvorfor gør andre mennesker os ondt? Hvorfor tager vores liv pludselig en drejning, som vi ikke havde set komme?

Mange spørgsmål får vi aldrig svar på, og der findes måske heller ikke et konkret svar at finde. Og jo mere tid og energi, vi bruger på at lede, jo længere udskyder vi vores healingproces.

Samarbejdet omkring jeres fælles børn
Du fortæller i dit brev, at du har to børn. Men du fortæller ikke, hvordan de indtil videre har og har haft det med hele forløbet. Eller om samarbejdet med din eksmand omkring børnene fungerer godt eller dårligt på nuværende tidspunkt. 

Også for deres skyld er det vigtigt, at du bearbejder dine følelser. For der ligger et samarbejde forude, som du skal bidrage til. Og min erfaring er, at hvis vi ikke får bearbejdet de svære og negative følelser i denne livskrise, så har vi en tendens til at tage dem med over i samarbejdet omkring vores fælles børn og lade vores dømmekraft og beslutninger styre af dem. Og det er synd for børnene.

Bonussen til dig
Jeg vil slutte af med at sige, at det arbejde, du fremadrettet har muligheden for at påtage dig, handler om personlig udvikling. Men det er dit valg, om du vil påtage dig det eller ej. Hvis du gør det, vil du opleve følelsen af igen at have kontrol over dit liv. Og du vil kunne vise dine børn, gennem egne handlinger, hvordan du kommer stærkt ud af en krise og tager ansvar for, hvad der er rigtigt og forkert for dig. De vil nemlig også selv, før eller siden, opleve livets bump på vejen og have brug for den ballast, de har fået af dig.

Jeg ønsker dig al det bedste fremover.

Kærlig hilsen
Charlotte

http://profilcoaching.dk/

Se Charlottes brevkasse her


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
25/4Stå fast indtil 13-14 årJuni 2003
24/4FødselsforberedelseJanuar 2012
21/4Hej Så fik jeg endelig meldtOktober 2017
11/4Alle gratis babypakkerFebruar 2005
2/4Mødregruppe maj/juni 2017Maj 2017
28/3Hej. Jeg er ny herinde.Maj 2004
26/3Hej. Jeg synes det vil væreOktober 2017
24/3Teksten og akkorderne, hvis man har lyst :)November 2004
19/3Kære dig. Åh hvor er det enNovember 2017
19/3Kære du. :) Wow i førsteNovember 2017
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Datter vil være en søn
Sundhedsplejerske Hej Jane.Jeg har en datter på 6 år. Hun har siden, hun var 2½ givet ud...
Konflikt, kærlighed eller splittelse?
Familierådgiver Hej GitteJeg har været sammen med min mand igennem 22 år, hvoraf vi ha...
Skal mit barn vaccineres mere?
Sundhedsplejerske Kære JaneJeg har et lille spørgsmål, som jeg har søgt at finde svar på...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.