Min datter vil bare ikke sove! Hvad gør jeg?

Spørgsmål

13. august 2013

Hej Jane.

Jeg har en datter på 26 måneder, som ikke vil sove. Jeg er meget imod, at hun skal græde sig selv i søvn, men men men...

Jeg har nu i halvandet år forsøgt at lære hende, at hun skal sove, når hun kommer i seng. Det tager mellem en halv time til to timer, før hun overgiver sig.

Sådan gør vi
Vi starter med at snakke om, hvad der er sket i løbet af dagen, så synger jeg to sange, og så siger vi godnat. Men hun lægger sig ikke til at sove! I stedet bliver hun ved med at snakke og synge, og hun har bestemt ikke lyst til at lukke øjnene.

Hvis jeg rejser mig for at gå ud af rummet, begynder hun at græde ulykkeligt. Så trøster jeg hende og putter hende og siger, hun skal sove nu.

Men der sker stadig ingenting.

Når hun så endelig er faldet i søvn, sover hun cirka 3,5 timer og vågner helt utrøstelig. Så trøster jeg og vugger hende, til hun sover igen.

Vågner hver time
Derefter vågner hun cirka hver time for at få sutten, men hvis jeg selv er blevet meget træt, tager jeg hende med ind til mig - og så sover hun trygt og godt helt uden at vågne.

Hun sover ikke i dagtimerne.

Hvordan kan jeg ændre hendes søvnmønster?

Med venlig hilsen
Stasse

Svar

Kære StasseTak for dit spørgsmål, om din datter der ikke vil sove.Jeg vil gerne prøve at komme med nogle forslag til, hvordan du får brudt det søvnmønster, som hverken er optimalt for din datter eller dig, og som jeg kan læse har stået på rigtig længe.

Hun skal ikke være ulykkelig
Jeg synes, at du gør dig rigtig mange gode tanker om, hvad dit barn har brug for, og jeg jeg synes, ligesom dig, at det ikke er en god idé at lade hende græde sig i søvn. Dermed ikke sagt at hun ikke godt må brokke sig og mule lidt i perioden, hvor hun skal finde ud af, at dagen er slut nu, og at nu skal hun sove. Men hun skal naturligvis ikke være rigtig ulykkelig. 

Det kan du tænke over
Jeg vil ridse nogle overvejelser op, som er vigtige i forhold til dit barn og søvn:

  • Bliver hun puttet på det rigtige tidspunkt?
    Hvis klokken bliver for mange, kan hun blive overtræt og dermed kan hun ikke finde ro. Er hun derimod ikke træt nok, så skal hun måske puttes lidt senere. Prøv at flytte lidt frem eller tilbage på puttetidspunktet og se, om det hjælper.
  • Har hun fået nok udfordringer i løbet af dagen?
    For eksempel i form af leg og frisk luft, således at hun har brugt krudtet op til natten.
  • Hvordan er hendes værelse?
    Er der hyggeligt? Er luften kølig og frisk? Er der for meget legetøj eller andet, der forstyrrer hende i hendes seng?
  • Har hun en fast sovetid?
    Det er vigtigt med faste sovetider og soveritualer både i hverdagen og i weekenderne, så hendes hverdag bliver genkendelig og hun ved, hvad der skal ske, og hvad der forventes af hende. Putteritualerne skal ikke tage mere end 10 til 15 minutter.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtrykket af, at du allerede praktiserer en genkendelig hverdag med din datter med forudsigelige sovetider og genkendelige putteritualer. Det er godt, at I taler om dagen, der er gået, så din datter på denne måde får bearbejdet dagens indtryk. At du synger to sange, og så siger ”godnat” lyder som om, du på en hyggelig, tryg og tydelig måde fortæller din datter, at det er sengetid nu. 

Ord og handling skal passe sammen
Det jeg vil foreslå dig er, at du også er opmærksom på, hvordan du viser hende med dit kropssprog, at hun skal sove nu. Det er vigtigt, at det du siger, og det du gør, passer sammen.Derfor synes jeg, at du skal holde op med at ligge sammen med hende, når hun bliver puttet. Du kan sidde på sengekanten og snakke med hende, synge for hende og måske nusse hende lidt på ryggen.Når du har sagt "godnat", skal du gå ud af værelset og sige til hende, at du er i stuen lige ved siden af og laver noget andet. Fortæl hende, at du passer på hende og kigger ind til hende igen lidt senere. Lad døren stå lidt på klem, så hun kan høre dig. 

Følg hende ind på værelset igen
Hun vil sikkert græde og brokke sig over din nye måde at være på og måske komme ud til dig mange gange, og så er det vigtigt, at du på en sød, omsorgsfuld og bestemt måde følger hende ind på værelset igen og putter hende. Det er vigtigt, at du viser hende, at det ikke er farligt at ligge inde på sit eget værelse og falde i søvn alene. 

Sæt ord på hendes følelserDet er en god idé at sætte ord på de følelser, som du tænker, at hun har. For eksempel kan du sige ”Jeg kan godt se at du er ked af det, men du skal sove nu. Kom, nu følger jeg dig ind i seng igen.” På den måde har du vist hende, at du forstår, hvordan hun har det og samtidig taget ansvaret for hendes sengetid. 

Hun må gerne ligge og hygge sig
Mange børn falder ikke i søvn lige med det samme, men kan have brug at ligge og lege eller synge lidt. Det skal du endelig lade hende gøre, så længe hun blot bliver inde på sit eget værelse. 

Opvågninger forsvinder måske, når...
Du skriver, at hun vågner mange gange om natten, hvor hun er ulykkelig og skal have sutten. Jeg tænker, at når hun først har lært, at det ikke er farligt at falde i søvn alene, uden at du ligger ved siden af hende, så er der stor sandsynlighed for, at hun også bare falder i søvn af sig selv igen, hvis hun skulle vågne om natten

Giv hende en sovebamse
Det kunne være en idé at give hende en sovebamse eller lignende, som hun kan trøste sig med, da den er nemmere for hende selv at finde i sengen end sutten.Jeg håber, at noget af det jeg har skrevet giver mening for dig, og at det vil lykkes for dig at få din datter til at falde i søvn ved egen hjælp.Måske kan du også blive inspireret af et andet af mine svar om søvn, som du finder her.Du er meget velkommen til at skrive til mig igen, hvis du har flere spørgsmål eller kommentarer enten her i brevkassen eller i plus-debatten.

Jeg vil blive glad for at få en tilbagemelding på, om du kunne bruge noget af det jeg har foreslået :o)

De bedste hilsner
Jane 

Stil et spørgsmål til Jane Lyngs, Sundhedsplejerske, i brevkassen

Se alle Jane Lyngss brevkasse besvarelser

 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
23/5Hvilket børnemodel-bureau skal vi vælge???Juni 2007
22/5Noge tid siden, men alligevelJuli 2007
13/5Nem hårvask :)April 2004
11/5Hårvask.. et problemApril 2004
8/5Tøj til fødslenSeptember 2007
3/5Airshells elller Baby GolightlyOktober 2006
3/5Lej klapvogn hos Baby GolightlyAugust 2003
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
25/6DrikkeLivet med børn
23/6Efternavn - hjælpNavne
22/6Har brug for jeres hjælp, har pletblødning mi...Graviditet
20/6Kan jeg rejse med mine børnLivet med børn
19/6Søger mødregruppe i Odense - min datter er fø...Ordet er frit
16/6Bange for hunde.INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
13/6Masser af gode rådOrdet er frit
27/5MinNavne
19/5KEFIR!Graviditet
12/5Jeg fandt dette indlægINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Amning
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Min datter vil ikke spise
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg er en meget bekymret mor, som sidder her og tænker, at jeg...
Søvn: Problemer med åndedrættet
Sundhedsplejerske Kære sundhedsplejerskeJeg har et barn på snart 4 år, der hver nat 'våg...
Er samsovning en god idé?
Jordemoder Hejsa,Vi har en datter på 16 måneder. Lige fra hun blev født, sov hun ...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.