Jeg har blødningsforstyrrelser og smerter

Spørgsmål

Hej Jane

Jeg er 27 år og samme med min mand har vi 2 dejlige drenge, en på 3 år og en på 10 måneder. Jeg fik begge drenge ved kejsersnit, Ved den første graviditet var det akut og med nummer to var det noget, jeg selv valgte. Under begge graviditeter havde jeg bækkenløsning. Med den første var det de sidste par måneder i forløbet, og det gik først helt væk 1 1/2 år efter. Ved min seneste graviditet var det fra 9. uge og blev bedre 4-5 måneder efter fødslen. Efter min mindste søns fødsel havde jeg blødning i 8 uger, og med omkring 2 ugers pause begyndte det igen et par uger, siden da har det været sådan. En enkelt gang med en måned imellem. Sidst havde jeg blødning 3 uger med en uges pause, og nu bløder jeg igen og har smerter. Der er også meget slim med.

Det gør (og har altid gjort) ondt ved samleje og nu har jeg også blødning efter. Sådan oplevede jeg slet ikke efter min første fødsel.

Jeg har hele min ungdom haft uregelmæssig menstruation men ikke i samme grad som nu. Dengang fik jeg p-piller, så jeg kunne have kontrol over det. Jeg er bare ikke vild med at proppe mig med alt for meget, hvis det kan undgås. Iøvrigt havde jeg meget kraftige menstruationssmerter og måtte tit blive hjemme pga. kvalme og svimmelhed.

Mit forløb er muligvis meget normalt, men i og med jeg også har fået (muligvis) en diskusprolaps (2 uger siden), tænker jeg, om der er nogen sammenhæng. Diskusprolapsen opstod efter rideundervisning, og jeg har iskiassmerter i venstre ben og kan absolut ikke sidde ned. Dog har jeg ikke voldsomt ondt i ryggen. Efter uheldet med ryggen er min bækkenløsning dukket op igen. Skal til MR-scanning og håber snart, jeg får en tid.

Ca 4 måneder efter min seneste fødsel begyndte jeg at tage min ridning op igen. Har siden da haft enkelte uger med helt pause fra ridningen pga. rygsmerter, jeg ellers aldrig har haft før.

Jeg har været ved lægen 2 gange og har begge gange glemt at nævne min blødning. Så tænker, du måske kunne hjælpe lidt med et svar på, om der kan være nogen sammenhæng.  Jeg er bange for, at der er noget galt med underlivet. Jeg fik celleskrab ved 8 ugers-undersøgelse, og lægen sagde, at alt så fint ud, og livmoderen havde trukket sig fint sammen. Jeg fik HPV-vaccinen dengang, det var gratis.

Jeg har det ikke så godt med at komme ind til lægen og selv fortælle, hvad jeg tror, der er galt med én. Jeg føler nogle gange, at de synes, man undervurderer deres autoritet, hvis du kan følge mig?

Så tager kun til lægen med særlig god grund, hvis det handler om mig selv.

Håber du kan guide mig videre

Mvh A

Svar

Kære A

Tak for din mail, hvor du beskriver flere fysiske udfordringer. Jeg tænker ikke, at en diskusprolaps eller bækkenløsning har nogen sammenhæng med din blødningsforstyrrelse og dine problemer ved samleje.

 

Blødning

Jeg synes bestemt ikke, at det lyder i orden at have det, som du har det, og det er ikke normalt.

Efter en fødsel aftager blødningen efterhånden, og hvis man ammer kommer menstruationen ofte først igen, når man ophører med dette. Herefter skal menstruationen gerne blive regelmæssig igen. Men det er din bestemt ikke. Du bløder for meget og for uregelmæssigt.  Det er både besværligt for dig, og du kan også få en alt for lav blodprocent. Desuden er det heller ikke normalt, at der kommer slim.


Smerter

Nogle kan godt opleve lidt ondt, når de har menstruation, men ofte kan der gøres noget for at mindske dette. Dine smerter lyder på mig, som om at det er mere end det, der er normalt.

Sexliv.

Når man starter med sexlivet igen efter en fødsel, kan det godt gøre lidt ondt de første par gange, men det er ikke normalt, at det bliver ved, og det er ikke normalt, at du bliver ved med at bløde bagefter. Det giver iøvrigt også en dårlig livskvalitet for dig og din mand, at det er sådan.

Søg læge

Jeg vil kraftigt anbefale dig at gå til din egen læge og fortælle om dine problemer. Jeg forventer, at du får målt din blodprocent, og at du vil blive henvist til en gynækolog, der er specialist i kvindesygdomme.


Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil være fri for at gå til lægen, men det er slet ikke i orden, at du går rundt og er bekymret for, om der er noget galt. Jeg mener som sagt ikke, at det er normalt at have det, som du beskriver det, og du skal undersøges af lægen.

Jeg er helt sikker på, at din læge vil være meget forstående og hjælpsom. 

De bedste hilsner

Jane Lyngs

Sundhedsplejerske 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
11/1Pige polterabend i København med Escape RoomJuli 2009
11/1Pige polterabend i København med Escape RoomJuli 2009
26/11Flipper 21 ! Hvad mener duSeptember 2007
26/11Hvad mener du med at få satSeptember 2007
23/11Det kan være svært at kommeApril 2004
23/11Sofies blogFebruar 2011
22/11Fedt!Juni 2004
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
20/1Er jeg gravid?Snart gravid
19/1Min dreng går sent i sengLivet med børn
15/1"Psykiske" symptomerGraviditet
14/1Denne gynge hjalp vores sønLivet med børn
13/1Åndedrætsbesvær Ordet er frit
11/1Lavt stofskifte under graviditetGraviditet
5/1Legat til enlige mødreOrdet er frit
4/1Den lille med ombordOrdet er frit
2/1Valg af urOrdet er frit
30/12KøbenhavnLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Blødning i graviditeten
Jordemoder HejJeg er gravid i 12. uge. Vi har været til nakkefoldsscanning og alt...
Min søn er farsyg
Sundhedsplejerske HejJeg har en dejlig dreng på 20 måneder. Han er altid en meget glad d...
Min 4-årige datter stimulerer sig selv
Sundhedsplejerske HejJeg har en datter, som er selvstimulerende. Hun blev 4 år i decembe...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce