Hvorfor savner hun altid sin mor og far?

Spørgsmål

                                                                                  d. 27. december 2011

Hej Gitte

Vores datter på 8 år savner altid mor og far, når hun er i skole, SFO, på lejrskole, til fødselsdage, osv. Det er især en kamp hver morgen at få hende i skole. Vi skal hver dag diskutere med hende, hvornår hun bliver hentet, selvom der er temmelig faste rammer.

Normalt tager hun bussen hjem sammen med storesøster på 10 år kl. 14.30 eller 15.30. Når de er kommet hjem, kommer min kone (deres mor) kort efter. En gang om ugen henter jeg dem fra skole omkring kl. 15.15. De er således ikke i SFO ret længe, men vores datter synes, de er der i urimelig lang tid og meget længere end alle andre. Hun siger, at hun savner mor og far og græder hele dagen i skolen. Det går ud over hendes storesøster, som føler et ansvar for at "passe hende" og gør også, at storesøster ikke kan lave legeaftaler. Personalet er opmærksomme på problemet, men hun siger, de kun gør det værre, og at de ikke kan finde ud af at trøste.

Vi har absolut ingen fornemmelse af, at huns mistrives på skolen. Hun går på en velfungerende friskole med ressourcestærke forældre og uden mobbeproblemer. Hun er populær blandt klassekammeraterne, men involverer sig ikke med dem. Hun vil helst kun lege med én veninde, som typisk bliver hentet før hende.

Hverdagsproblemet er selvfølgelig det største, men probelemet opstår også i forbindelse med lejrskole, hvor vi hver gang må hente hende, fordi hun har grædt hele natten. Eller når hun skal passes af andre og lægges til at sove. Til børnefødselsdage kan hun også pludselig få hjemve og skal hentes.

Hun vil typisk vide, præcis hvad der skal ske i løbet af en dag, når mor og far ikke er med, og bliver ked af det, hvis der bliver lavet om i planerne, så hun ikke kommer hjem til aftalt tid.

Vi kan simpelthen ikke gennemskue hvad problemet er, eller hvordan vi skal håndtere det. Vi trøster og prøver at finde løsninger for hende, men prøver også at fortælle hende, at hverdagen ikke kan være anderledes. Hun er ellers dygtig og klog (måske lidt for snedig?) og trives generelt.

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

En bekymret far

Svar

Kære bekymrede far

Tak for din mail.

Først og fremmest vil jeg sige, at det lyder som om, din datter har et par kærlige forældre og en omsorgsfuld storesøster. Du skriver, at din yngste datter på 8 år savner dig og din kone, når hun er i skole eller for eksempel er til børnefødselsdag, skal overnatte ved venner eller i forbindelse med en lejrskole. Jeg forstår dit brev sådan, at det største problem er hverdagen, hvor I oplever, at I skal have en kamp hver morgen inden skole, og at jeres datter er ked af det, mens hun er i skole.

Sulten efter kontakt
Når vores børn virker meget "sultne" efter at være sammen med os, kan det skyldes, at de ikke får nok af det, som de egentlig søger. På den måde bliver de umættelige, fordi de ikke får deres behov opfyldt. Hvis I skulle oversætte hendes store savn til et behov, hvad kunne det så være? Kan det være, at hun søger en anden form for kontakt med jer? Hvor nærværende og ærlige er I i jeres kontakt med hende?

Det er vigtigt at understrege, at hun forsøger at fortælle jer, at der er noget, der ikke fungerer for hende. Hun gør ikke de her ting for at drille jer. Jeg vil derfor opfordre jer til at kigge indad og ærligt finde ud af, hvad det her sætter gang i hos jer. Det kan være, at hun prikker til nogle ømme punkter. Jeg ved ikke, hvad der er problemets kerne, men et godt sted at starte er ikke at gøre hende forkert, men virkelig forstå, at hun bare forsøger at fortælle jer noget.

Drop løsningerne og lyt
Ofte kan vi nemmest finde ud af, hvad der er galt ved simpelthen at spørge vores børn. Det kræver, at vi spørger på en nysgerrig måde, hvor vi ikke er ude på at fixe noget, men bare går på opdagelse i vores børns verden. Du skriver, at I trøster og prøver at finde løsninger. Jeg synes I skal prøve at lytte i stedet og lade være med at finde på løsninger. Spørg helt enkelt, "hvad er det, du savner?", "Hvordan kunne du godt tænke dig at blive trøstet, når du bliver ked af det i skolen?", osv.

Måske vil jeres datter sige, at hun synes, hendes dage er for lange. Lyt til det og anerkend, at det er sådan, hun oplever det. Undgå at falde i fælden, hvor I begynder at forklare eller argumentere for, at det ikke er lange dage. At hun synes dagene er lange, betyder ikke, at I skal komme hjem tidligere. Det betyder måske, at hun gerne ville have det. Det er så jeres valg, hvad I vil. Men sørg for at tage ansvar for det valg, så det ikke lander på hendes skuldre.

Når I lytter og anerkender, at hun har det, som hun har det, vil det måske ændre sig. Udfordringen med denne "type" samtale er, at det ikke bliver et interview, hvor I kun stiller spørgsmål, men også sørger for at dele jeres tanker på en måde, der er passende i forhold til jeres datters alder.

Støt storesøster i at sige nej
Endelig tænker jeg, at det er vigtigt, at I også støtter storesøster i ikke at tage for meget ansvar. Det er fint at være omsorgsfuld, men det er også fint at kunne sige nej. For at kunne sige et helhjertet ja, skal vi faktisk være i stand til også at kunne sige nej. For nogle mennesker er det naturligt at sige nej, og for andre tager det lang tid at lære. Måske har du og/eller din kone også brug for at lære at sige nej?

Jeres datter er ligesom hun skal være - også selvom det er udfordrende lige nu.

Jeg håber, I kan bruge mine tanker og ønsker jer held og lykke med det hele.

Bedste hilsner
Gitte

www.parentcompany.dk

Stil et spørgsmål til Gitte Krogsgaard Andersen, Familierådgiver, i brevkassen

Se alle Gitte Krogsgaard Andersens brevkasse besvarelser


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
11/1Pige polterabend i København med Escape RoomJuli 2009
11/1Pige polterabend i København med Escape RoomJuli 2009
26/11Flipper 21 ! Hvad mener duSeptember 2007
26/11Hvad mener du med at få satSeptember 2007
23/11Det kan være svært at kommeApril 2004
23/11Sofies blogFebruar 2011
22/11Fedt!Juni 2004
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
15/1"Psykiske" symptomerGraviditet
14/1Denne gynge hjalp vores sønLivet med børn
13/1Åndedrætsbesvær Ordet er frit
11/1Lavt stofskifte under graviditetGraviditet
5/1Legat til enlige mødreOrdet er frit
4/1Den lille med ombordOrdet er frit
2/1Valg af urOrdet er frit
30/12KøbenhavnLivet med børn
29/12Udforske Livet med børn
23/12Jeg er forvirret!Graviditet
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Blødning i graviditeten
Jordemoder HejJeg er gravid i 12. uge. Vi har været til nakkefoldsscanning og alt...
Min søn er farsyg
Sundhedsplejerske HejJeg har en dejlig dreng på 20 måneder. Han er altid en meget glad d...
Min 4-årige datter stimulerer sig selv
Sundhedsplejerske HejJeg har en datter, som er selvstimulerende. Hun blev 4 år i decembe...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce