Hvordan genskaber vi romantikken i forholdet?

Spørgsmål

17. november 2011

Kære Line

Min kæreste og jeg har en søn på 3½ år, men mit spørgsmål omhandler vores parforhold.

Vores søn er født 6 uger før tid, hvilket gjorde, at vi især det første halve år var ekstra på med sondemad, osv. Jeg nævner dette, da det måske har indflydelse på mit spørgsmål, der handler om, at vi stort set kun har været i seng sammen få gange, siden han blev født. Og faktisk sover vi ikke længere i samme værelse.

Vores søn sveder meget den første time efter, at han er faldet i søvn. Til gengæld fryser han let i løbet af natten og vågner af og til. Derfor har en af os sovet på skift på en gæsteseng på børneværelset, så vi på skift kan gå ind og tage os af ham. Af samme grund er en af os altid træt om dagen. Vi er i hvert fald kommet på et helt galt spor med hensyn til at have noget som helst form for erotik/romantik i forholdet. Og det har kostet mange frustrationer og skænderier.

I dag har jeg meget svært ved overhovedet at forestille os sammen, og jeg ved ganske enkelt ikke, om eller hvordan det kan vende tilbage. Jeg håber sådan, at du har et råd til, hvorledes vi kan komme nærmere en løsning.

Venlig hilsen
Den fortvivlede

Svar

Kære den fortvivlede

Jeg tror, I mangler energi sammen, og det vil I få, hvis I nærmer jer hinanden igen på nedenstående måde. Når I går helhjertet ind i processen, så vil der blive færre skænderier og frustrationer og mere intimitet.

Find hinanden fysisk
I morgen, når I putter jeres søn, så læg jer sammen i gæstesengen, på sofaen eller på en madras på gulvet. Tag det meste eller alt tøjet af og læg tæt. I skal ikke have sex. I skal ligge og mærke hinanden og kramme i ro og fred. Det skal I gøre i mindst 20 minutter. Gør det et par gange om ugen.

Aftal hvem, der har ansvaret for, at I ligger sammen – fx har du ansvaret i weekenden, og din kæreste har ansvaret i hverdagene. Der skal ikke være nogen forventning til sex, når I ligger jer sammen.

Når I har ligget sammen i en periode og genfundet hinanden fysisk, så må I have sex, hvis I begge er klar til det. Tal om hvordan det har været for jer gang for gang. I skal ikke først lægge jer sammen i forbindelse med, at I alligevel skal sove bagefter, fordi på det tidspunkt er I trætte og dermed alt for sårbare.

Drop frustrationen
Bliver I afbrudt, fordi sønnen vågner, så lad være med at blive frustreret. I fortsætter bare, hvor I slap, i morgen. Det er vigtigt, at I ikke så tænker ”Processen fungerer ikke”. Når vi har børn i familien, så er dagsordenen anderledes end for par uden børn, og vi skal selv tage ansvar for, at vi får kærestetid. Ingen andre kan tage det ansvar.

Kunne det være en ide, at sønnen kommer over i sin egen seng i jeres soveværelse? Det kan være, at han sover bedre der? Så får I mulighed for at ligge tæt i jeres seng hver nat, og samtidig har I sønnen inden for rækkevidde. En god ide kan også være, at den, der har haft en hård nat, har mulighed for at sove 20 minutter inden aftensmaden eller lignende, så der er energi til også at være sammen som kærester om aftenen.

Hold temaaftener
I kan desuden aftale, at I hver anden uge hver især skal finde på et kærlighedstema/parforholdstema, som I skal tale om en time en gang om ugen.

Mine forslag til temaer kunne være; 

  • Hvordan kan vi vise hinanden, at vi stadig elsker hinanden?
  • Hvad kan vi godt lide hver især?
  • Hvad har ændret sig imellem os, efter vi fik vores søn?
  • Er vi gode til at lytte til hinanden og fortælle hinanden konkret, hvad vi har behov for? Og hvordan kan vi gøre det bedre?
  • Hvad synes du er romantisk og/eller frækt?

Kram hinanden
Derudover vil jeg råde jer til at give hinanden et stort kram mindst en gang om dagen. Krammet skal vare længere tid, end I normalt ville kramme, og I skal ”være i krammet” – altså ikke noget med at stå og tænke på arbejdet eller vinke til sønnike bag fars ryg. I krammet er I kærester! Ikke forældre.

Husk at investere i parforholdet, det er bærende for jeres lille familie!

Med venlig hilsen
Line Bassøe,
Certificeret sexolog og certificeret parterapeut
www.linebassoe.dk

Stil et spørgsmål til Line Bassøe, Sexolog og Parterapeut, i brevkassen

Se alle Line Bassøes brevkasse besvarelser


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
27/5MinNavne
19/5KEFIR!Graviditet
12/5Jeg fandt dette indlægINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Amning
11/5PuslebordLivet med børn
10/5Nu kan jeg se indlægget erGraviditet
10/5Chicachica jeg tror det erGraviditet
8/5Måske gravid, 5 mdr. efter senabort ifm misda...Graviditet
6/5Har lige været ude for detGraviditet
4/5Gravid 11+3Graviditet
4/5Jeg synes 8 år er en finOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Råd og støtte omkring deleordning
Familierådgiver Hej GitteJeg er mor til Emilie på 6 år.Det er 2,5 år siden hendes far ...
Hvordan beregner jeg ægløsningen?
Jordemoder Hej CamillaJeg er ret så ny i hele dette univers, men min kæreste og j...
Er dræn den rigtige beslutning?
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg er den stolte far til en dreng på 5 år og tvillingedrenge ...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.