Hvordan får vi vores søn til at gå på toilettet?

Spørgsmål

24. januar 2013

 
Hej Jane

Vi har en søn på 4½, der ikke vil på toilettet. Han siger ikke selv til, og hvis man siger, at han skal, så skaber han sig og bliver sur.

Vi har i samarbejde med børnehaven taget bleen af ham for at se, om det kan flytte noget. Dette har resulteret i, at han har lavet i bukserne op til flere gange om dagen.

Dette har stået på i 10 dage nu. Han siger ikke til, når han skal, og når han har gjort det, siger han heller ikke noget. Og der ser ikke ligefrem ud til, at der er et skifte på vej i hans opførsel.

Hilsen bekymrede forældre

Svar

 
Kære forældre

Det er da noget af en tilspidset situation, I befinder jer i. Og det er rigtig synd for jeres søn.

Jeg kunne ønske mig flere informationer for at kunne give jer den bedste rådgivning:

  • Er det både afføring og tis, han ikke er renlig med? 
  • Hvordan ser hans tis ud, og hvordan lugter det? 
  • Hvor ofte kommer han af med afføring, og hvordan er konsistens og farve? 

Søg læge

Du skriver, at han ikke siger til, når han skal af med noget. Nogle børn, der er blevet forstoppede, har ofte vænnet sig til at undertrykke, at de skal på toilettet, og så mærker de ikke, at de skal af med afføring.

Der kan være forskellige årsager til, at børn får forstoppelse. Det kan for eksempel opstå, hvis barnet har været sygt og måske været i væskeunderskud i en periode.

Årsagen kan også være, at der har været en lille rift i endetarmen, og så har det været smertefuldt at have afføring. Det kan resultere i, at barnet holder på afføringen, som så bliver til en hård knold. Barnet kan godt have tynd afføring, som siver ved siden af den hårde knold.

Uanset hvad årsagen er, så synes jeg, at I skal få ham undersøgt hos jeres egen læge. Det er vigtigt at afklare, om der findes en fysisk årsag til problemet, inden I beslutter jer for, hvordan I skal håndtere det.

Lav gode toilet vaner og slap af

Når det er sagt, så tænker jeg, at I sammen med børnehaven skal have vendt situationen, så det bliver rart at være jeres dreng. Det kan I gøre på følgende måder:

  • Giv ham bleen på igen
    ...og fortæl ham samtidig, at det er normalt og praktisk, at man går på toilettet, når man skal tisse og lave stort.
  • Indfør gode toiletvaner
    Gør det hyggeligt for ham at sidde på toilettet eller potten.
  • Lav gode og faste rutiner
    Det vil sige, at han skal sidde på toilettet om morgenen og om aftenen i mindst et kvarter. Han skal sidde godt og bekvemt. Sidder han på toilettet, skal han have god støtte til benene. Det kan være med en skammel eller en toiletindsats. For nogle børn er det knap så farlig at sidde på potten i stedet for toilettet. Her er der ikke vand der kan sprøjte og udskylning, der kan virke farlig. Find ud af hvad der virker bedst for ham.
  • Vær sammen med ham på toilettet, hvis han synes, det er hyggeligt
    I skal have god tid - måske skal I sidde og læse lidt i en bog sammen eller synge børnesange. Kommer der ikke noget i potten, er det okay, og kommer der noget, skal I ikke gøre et stort nummer ud af det, men blot konstatere, at det var fint. 

Lav den gode historie

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af, at I oplever jeres dreng som problemet, og det er han jo ikke. Problemet er, at han ikke tisser og laver afføring på toilettet. Ikke jeres søn.

Prøv at give problemet et navn. Det kunne for eksempel være ”drillenumsen”. Når han så har lavet i bleen, kan I snakke om, at nu har drillenumsen været på spil, og I kan snakke om, hvad I kan gøre for at hjælpe drillenumsen, så den hellere vil lave stort på toilettet.

I kan også lave den gode historie om jeres dreng ved at skrive en lille historie sammen. Historien skal handle om en dreng (som er jeres dreng), der holder op med at gå med ble, og som går på toilettet og tisser og har afføring. Sæt billeder eller tegninger ind. Historien skal være kort og udelukkende være positiv. Læs historien mange gange for ham. På den måde laver I en ny historie om ham, hvor det går godt.

Det kan tage lang tid

I skal være forberedte på, at det godt kan tage lang tid. Det vil tage tid at vende hele situationen til noget positivt for både jer og jeres søn. Men når I får taget fokus væk fra, at det er jeres dreng, som er problematisk, så vil stemningen helt sikkert blive mere positiv, og så vil I nok se, at det pludselig ikke er så farlig for jeres dreng at gå på toilettet.

Held og lykke med det.

De venligste hilsner

Jane Lyngs,
Sundhedsplejereske

Stil et spørgsmål til Jane Lyngs, Sundhedsplejerske, i brevkassen

Se alle Jane Lyngss brevkasse besvarelser


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
23/3Gravid, bange for at der ikke er liv. Graviditet
20/3Graviditetssymptomer - eller skør i hovedet..?Snart gravid
15/3Jeg tror ikke man kan få demOrdet er frit
15/3Hej :-) Jeg vil mene at duOrdet er frit
1/3Hej :)  Jeg vil lige smide enGraviditet
1/3Har du overvejet eller fået nedfrosset dine æg?INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Mor for første gang
28/2Vikle til 1-årigOrdet er frit
27/2FortrydelsespilleLivet med børn
26/2Søvn i rutine, hvordan?Livet med børn
25/2Lidt råd ang. utilpashed under graviditetGraviditet
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Datter vil være en søn
Sundhedsplejerske Hej Jane.Jeg har en datter på 6 år. Hun har siden, hun var 2½ givet ud...
Konflikt, kærlighed eller splittelse?
Familierådgiver Hej GitteJeg har været sammen med min mand igennem 22 år, hvoraf vi ha...
Skal mit barn vaccineres mere?
Sundhedsplejerske Kære JaneJeg har et lille spørgsmål, som jeg har søgt at finde svar på...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.