Spørgsmål

Hej Charlotte

Jeg sender dig mit spørgsmål, fordi jeg ikke rigtig ved hvor ellers jeg skal henvende mig.

For at gøre det hele kort, er jeg løbet ind i en form for efterfødselsreaktion. Jeg er stresset, ked af det, har tudeture, føler en indre uro, bebrejder mig selv for alt muligt, og syntes i det hele taget ikke jeg magter rollen som mor til to. Jeg føler ihvertfald ikke, at jeg klarer det ret godt, og at jeg svigter min datter.

Jeg har virkelig dårlige dage og gode dage, hvor jeg faktisk følger mig som mit gamle jeg. Men der skal ikke så meget til at bringe mig ud af fatning.

Jeg har talt med en sundhedsplejerske og sagsbehandler, og udfyldt et skema, som viser, at jeg har en depression, og efterfølgende har de bedt mig henvende mig til lægen for at få psykologhjælp.

Efterreaktioner på tabet af mit første barn...

De mener også, at det meste kan stamme fra min første graviditet med enæggede tvillinger, hvor vi mistede den ene i uge 24 til sygdommen TTTS.

En læge havde besluttet, at jeg ikke skulle scannes så ofte, fordi det så fint ud, men hun var ikke opmærksom på, at der allerede tidlig i graviditeten var størrelsesforskel på tvillingerne.

Også under fødslen, som blev sat igang i uge 38, blev vi ikke mødt med den forståelse, som vi havde brug for. Jeg var jo skrækslagen, fordi jeg skulle føde et levende og et dødt barn, og bange for at det skulle gå galt. Men der var ingen kære mor at hente der.

Jeg havde også kontakt til læger under graviditeten, fordi jeg havde frygtelige smerter, men fik at vide, at det gør ondt at få tvillinger. Det viste sig, at jeg havde over 2 liter overflødig fostervand og tvillingerne pressede på mine ribben.

Jeg var i frygt og sorg

Graviditeten var præget af frygt og sorg hele vejen igennem, som du nok kan forstå. Og jeg tror også denne depression startede allerede med min første datter. Jeg var skrækslagen for at være aleme med hende det første års tid, fik ondt i maven om morgenen ved tanken om, at hun måske ikke ville sove og bare skrige. Puha ja, en hård omgang, og nu har det hele åbenbart ramt mig lige på og hårdt.

Vi fik med tvillingerne tilbudt psykologhjælp, men mente dengang ikke vi have behov for det, og syntes egentlig vi har et sundt forhold til det der skete, men det ligger åbenbart og rumsterer, og en ny fødsel og graviditet har sat det hele i gang igen.

De sagde, at vi kunne vende tilbage, hvis vi havde brug for psykologhjælp, men lægen siger, at det har vi ikke ret til efter 5 år.

Og det er det jeg vil høre dig om, kan det virkelig passe? Har vi mistet retten, fordi vi ikke blev "syge" hurtigt nok?

Jeg aner ikke hvor jeg skal henvende mig...kan du hjælpe?

På forhånd tusinde tak,

x

Svar

Kære x

Du skriver, at du er løbet ind i en ”form for efterfødselsreaktion”, og det er der ikke tvivl om.

Dine oplevelser af stress, tristhed, indre uro, selvbebrejdelser og udsving fra dag til dag, er nogle af de symptomer, man kan have, når man rammes af en efterfødselsreaktion. De er kommet efter, at du er blevet mor igen, og kædes bl.a. sammen med de traumatiske oplevelser du var igennem ved din første graviditet og fødsel for 5 år siden, hvor I mistede en tvilling.

Fokus på efterfødselsreaktioner
Der har de senere år været øget fokus på opsporing og behandling af kvinder med efterfødselsreaktioner. Flere og flere sundhedsplejerskeordninger tilbyder således mødre en screening med et skema, de skal udfylde.

Skemaet kaldes EPDS, der står for Edinburgh Post Natal Depression Scale, og det er sandsynligvis det skema, du har udfyldt. I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken ”lyttebesøg” ved lette efterfødselsreaktioner, og nogle steder er man også begyndt at tilbyde gruppeforløb.

Gruppetilbuddet giver kvinderne mulighed for at mødes med andre i samme situation, dele erfaringer og få bearbejdet forskellige problemstillinger. 

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om man bliver ramt af efterfødselsreaktion, og man ved, at det har store konsekvenser for kvinden og hendes familie, hvis hun ikke får tilbudt behandling. Jo hurtigere man får hjælp, jo hurtigere kan der komme en bedring.

Hvis man tidligere har haft en efterfødselsreaktion og ikke har fået bearbejdet den, er der stor risiko for at blive ramt igen ved ny graviditet og fødsel.

Hvor kan du søge hjælp
Du skriver, at din sundhedsplejerske og socialrådgiver har anbefalet dig at gå til egen læge for at få tilskud til psykologhjælp, da de vurderer, at du har en depression.

I 2008 vedtog Folketinget, at alle danskere med et sygesikringsbevis kan få økonomisk tilskud til 12 psykologsamtaler. Et af kriterierne er, at du er imellem 18 - 37 år og din læge vurderer, at du har en let, eller en moderat depression.

Du kan evt. tale med din læge igen - spørgsmålet er, om du måske indgår under denne gruppe. Det er din læge, der skal tage stilling til det. 

Nogle har sundhedsforsikringer, der yder tilskud til psykologhjælp, bl.a. sygeforsikring Danmark. Du kan også undersøge på din kommunes hjemmeside om der er åben, anonym rådgivning i den kommune, hvor du bor.

Det er vigtigt, at du får hjælp i den situation, du står i, og at du bliver ved med at tale om hvordan du har det med nogle, du har tillid til.

Jeg håber, at du finder en løsning, så du får mulighed for at arbejde med nogle af de svære ting, du har oplevet, og får en god barselsperiode med den lille ny.

Mange hilsner
Charlotte Munch
sundhedsplejerske 

____________________________________________________________________

Har du spørgsmål? Så send det til Charlottes brevkasse her

____________________________________________________________________

Se Charlottes andre besvarelser

Tisser om natten efter skilsmisse

3-årig dreng bange for at gå på toilettet - hvad gør jeg?

Hvor meget laktulose til nyfødt?

Del med andre