"Hjælp: 8 årig med afføring i trusserne"

Spørgsmål

8. juli 2014

Vores datter formår ikke at tørre sig ordentligt mere. Der er afføring i hendes trusser dagligt. Det har stået på en måneds tid nu. Jeg har flere gange spurgt ind til, hvorfor hun ikke tørrer sig ordentligt, hvortil hun bare svarer "jeg ved det ikke". Jeg har desuden bedt hende om at gøre sig mere umage, og forklaret hende at det er noget svineri og at det lugter.

Vasker hende bagi
Nu er jeg begyndt at tørre/vaske hende bagi om aftenen inden sengetid, men synes jo det må være enormt pinligt for hende, da hun er en stor pige nu. Vores toilet er rent, og hun har aldrig haft det problem før.

Hvad skal jeg stille op?
Hvordan skal jeg ellers forklare hende vigtigheden af hygiejne, og hvorfor har hun pludselig fået det problem? Det skal siges, at hun er en meget nem pige, som ikke normalt er trodsig. Jeg håber virkelig snart problemet løser sig, da det er enormt frustrerende og ulækkert.

Læs også denne blogtråd, hvor brugeren Thrups fandt løsningen på sin datters bremsespor 

Svar

Kære forældre.

Jeg arbejder som sundhedsplejerske på en stor skole og den problematik, du beskriver her, er noget jeg ofte møder. Rigtig mange forældre fortæller om børn, der har ”bremsespor” i underbukserne.

Har hun oplevet en situation, hvor hun holdt sig?
Du skriver, at det ikke altid har været et problem men noget, der pludselig er kommet. Måske har din datter oplevet en hændelse eller en episode, som har gjort, at hun har holdt på afføringen og undertrykt sin afføringstrang. På den måde har hun måske fået en forstoppelse. Det kan også være opstået efter en sygeperiode, hvor hun har fået for lidt væske eller måske har hun haft en lille rift i endetarmen, så det har gjort ondt at have afføring og derfor har holdt sig. Det kan også være fordi, hun holder sig i skoletiden, hvis hun synes toiletterne er ulækre eller ikke private nok. Uanset hvad der ligger bag, så lyder det for mig, som om at din datter har fået en forstoppelse, og at det er det, der ligger til grund for afføringen i hendes trusser. Men bare rolig, der er en vej ud af det:

Derfor bliver man forstoppet
Når man holder sig, ryger afføringen tilbage i tarmen og ophober sig der. Derved udvides endetarmen og den normale afføringstrang forsvinder. Man mister altså fornemmelsen af, at skulle på toilettet. Tynd afføring vil sive forbi den store klump afføring og derved vil der uden, at man ved det, komme afføring i underbukserne.

Hvad kan være årsagen?

  • Jeg synes, at I skal have hende undersøgt hos jeres læge. Lægen kan undersøge, om der er en fysisk årsag og kan mærke på maven, om hun er forstoppet.
  • Undersøg hvordan toiletforholdene er i hendes skole og fritidstilbud. Er de ulækre eller kan hun ikke låse døren, så der er ro og fred til at koncentrere sig om toiletbesøget? 
  • Hvordan spiser hun? Får hun fibre nok? Får hun nok at drikke? 
  • Er der sket hændelser i jeres familieliv, som kan have stresset hende som for eksempel dødsfald, skilsmisse eller alvorlig sygdom? 
  • I skriver at jeres eget toilet er rent, men har I været på ferie, hvor der har været ulækre toiletter? 
     

Hvad kan I gøre? 

  • Først skal hun undersøges hos lægen. 
  • Hvis hun er forstoppet, skal hun have afføringsmiddel i en periode – tal med lægen om, hvilken slags I skal bruge. 
  • Gennemgå hendes kost og øg gerne mængden af fibre ved at servere mere frugt og grøntsager samt fuldkornsprodukter. 
  • Undersøg, om hun får nok at drikke, og lær hende gerne at drikke mere vand. 
  • Indfør gode toiletvaner: 

Gode toiletvaner – hvad er så det? 

  •  I kan hjælpe hende med faste toilettider i løbet af dagen. I skal ikke spørge hende, om hun skal på toilettet, men derimod sige til hende, at hun skal gå på toilettet nu. Det kan for eksempel være, når hun står op om morgenen og derefter ca. hver 3. – 4. time, samt når hun går i seng. 
  • Hun skal give sig god tid og have ro på toilettet. Måske kan hun have en bog eller andet med derud, som hun kigge i. 
  • Hun skal sidde godt på toilettet, så hun har god støtte til lårene – måske har hun brug for en skammel under fødderne. 
  • Bukserne skal trækkes helt ned – det vil sige under knæene. 
  • Hun skal sidde med spredte ben og let foroverbøjet. Hun skal lære at bruge mavemusklerne. 
  • Der skal være trygt og roligt på toilettet. Døren skal kunne lukkes og låses, hvis hun har behov for det. 
  • Hun skal lære at tørre sig forfra og bagud, så bakterier ikke føres frem i urinrøret. 
  • Fortæl skole og fritidsordning om hendes problem, og få dem til at huske hende på, at hun skal gå på toilettet. 

Det er en voksenopgave
Din datter kan ikke gøre for, at hun laver i bukserne, og hun har brug for din hjælp og støtte. Du skal på en rolig, men bestemt måde sige, at hun skal gå på toilettet, og vid med dig selv, at det ikke kan diskuteres. Det er noget, hun simpelthen bare skal. Hvis hun siger, at hun ikke vil eller kan, så sig roligt til hende, at hun lige skal prøve.

Ros hende, når hun har været på toilettet og givet sig tid, men overdriv ikke ros for resultatet. Du skal hjælpe hende med et smil på læben, når det er gået galt, og ”uheld” ordnes med det samme. 

Hav tålmodighed 
Det kan godt tage noget tid at indføre en ny god rytme, hvor jeres datter igen lærer at reagere på, at hun skal have afføring. Jeg har rådgivet mange forældre med præcis dette problem og oplevet, at mange børn med deres forældres tålmodighed og forståelse samt ovenstående vejledning er blevet renlige igen. 

Giv problemet et navn
Jeg har også oplevet succes med at give problemet et navn, for eksempel ”drillenumsen”, så det er blevet det, at der er afføring i underbukserne og ikke barnet, der er blevet problemet. Det er rigtig godt for barnets selvværd, når det mærker, at det ikke er barnet selv, der er noget i vejen med.

Så når uheldet er ude, kan I med et smil for eksempel sige: ”Nu har den skøre drillenumse igen været på spil. Hvad skal vi dog gøre ved den?” På den måde flyttes problemet uden for barnet, og det bliver ikke barnet alene, der skal løse det, men noget I gør ved fælles indsats. Jeg håber, at du kan bruge ovenstående.

Du er meget velkomne til at skrive tilbage, hvis du har brug for mere vejledning eller har flere spørgsmål.

Jeg ønsker jer held og lykke.
De bedste hilsner Jane Lyngs

Stil et spørgsmål til Jane Lyngs, Sundhedsplejerske, i brevkassen

Se alle Jane Lyngss brevkasse besvarelser

 

Vil du også have et svar fra sundhedsplejersken? Bliv PLUS-medlem, få adgang til hendes debat og stil alle de spørgsmål, du har lyst til!  

 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
25/8Vi bruger heller ikkeApril 2004
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
26/7Prøv netbutikke only4kidsAugust 2007
10/7FødselsdagsønskerAugust 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
24/9TipOrdet er frit
20/9Generelt dyrt at købe tøjLivet med børn
18/9Jeg har selv forsøgt mig medOrdet er frit
18/9afviser pludselig flaskenOrdet er frit
17/9Hej Natascha, For os har detLivet med børn
15/9Hjælp - har I hjemmelavet legetøj?Ordet er frit
13/9Køn og fejlscannining - erfaringer? Graviditet
11/9Til Martin Jakobsen: tak forOrdet er frit
10/9Hej Hej. Ved det er etINAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
8/9Hvordan sletter man et indlæg??Ordet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Bosat i udlandet: Skal mit barn vaccineres mod polio?
Sundhedsplejerske Hej Jane Jeg bor i Vietnam og har en søn på 5½ år. Vietnam har et...
Sådan tackler du dit barns institutionsskifte
Familierådgiver Hej GitteMin mand og to børn på nu hhv. ca 2½ år og 8 måneder flyttede...
Blødning efter abort
Jordemoder Hej CamillaMin kæreste og jeg blev gravide, men det endte desværre ud ...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce