Hjælp! Mit barn har søvnproblemer

Spørgsmål

Hej Jane

Min søn er 4,5 måneder gammel, og han er født ved aks og derefter indlagt på neonatal i 5 dage, hvor vi desværre ikke var så meget sammen, da jeg også havde det rigtig skidt pga. stort blodtab og så videre. Derudover har han været indlagt i 11 dage med en nyrebækken betændelse, da han var 2 mdr. gammel. Efterfølgende har lægerne fundet ud af, at hans højre nyre slet ikke fungerer.

Siden fødslen har min søn kæmpet meget med at sove. I starten kunne det afhjælpes ved at lade ham sove i en strækvikle hos mig. Det vil han ikke mere.

Nu er det således, at han om dagen skal vugges i søvn enten i armene eller i barnevognen, inden han falder i søvn, og derefter vågner han altid efter ca. 30-40 min. og vil ikke sove mere. Enten ligger han bare og kigger, men for det meste giver han sig til at skrige, hvis han ikke bliver taget op. Nogle få gange kan vi få ham til at sove længere, hvis vi går med barnevognen. Han får sværere og sværere ved at falde i søvn, som dagen skrider frem.

Vi har prøvet bare at putte ham i barnevognen og lade ham falde i søvn selv, men hver gang skriger han, til han er helt udmattet og ikke kan mere, og hvis vi prøver at trøste undervejs bliver det nærmest bare endnu værre.

Det nyeste er nu, at han heller ikke vil have sin flaske om dagen, med mindre han ligger i sin voksipose og skal til at sove.

Om aftenen skal han også vugges i søvn. Dette tager omkring en time, og så vågner han hver anden time natten igennem for at spise og skal vugges i søvn igen.

Han er begyndt at få grød og mos i håb om, at han så var mere mættet til natten, men det har ikke haft nogen effekt. Lige nu er vi oppe på ca 1 dl grød til frokost og ca 1/2 dl grøntsagsmos til aftensmad.

Jeg har også prøvet at tilbyde ham vand i løbet af natten for at få ham til at spise mere om dagen i stedet for. Det resulterer bare i, at han ligger vågen og roder rundt, indtil han får sin flaske.

Jeg er ved at være kørt helt ned, fordi jeg sjældent får mere end ca. 4 timers søvn i døgnet. Jeg har ondt i hele kroppen, og jeg er konstant ked af det. Jeg har spurgt min egen sundhedsplejerske om råd ang. hans dårlige søvn. Hendes svar er bare, at sådan er der nogle børn, der er. Hvis min søn havde det fint med kun 30-40 min søvn af gangen, så kunne jeg måske acceptere det svar, men han trives slet ikke. Han bliver lynhurtig sur, træt og ked af det og orker ikke noget. De få gange det er lykkedes os at få ham til at sove længere, vågner han op og er glad og griner og vil gerne lege. Det gør ondt i maven at se, hvor glad et barn jeg faktisk kan have, hvis han fik sovet mere.

Så vi har brug for at få brudt den onde cirkel vi er i, jeg ved bare ikke hvordan, og jeg har efterhånden ikke meget overskud til at tage de store kampe med ham.

Jeg har prøvet ALT både for at undgå at vugge ham i søvn og for at hjælpe ham videre i søvnen efter de 30-40 min. Sunget for ham, nusset ham, svøbt ham og så videre.

Vi går til babymotorik, hvor vi er blevet anbefalet at få ham tjekket for låsninger ved en kiropraktor. Jeg tænker bare, at hvis han havde låsninger eller andet, ville han så ikke også sove rigtig dårligt om natten? Her kan han jo godt sove mere end de 30-40 min.

Jeg håber meget, at du har nogle gode råd.


Med venlig hilsen

M


Svar

Kære M

Jeg bliver helt berørt af at læse dit spørgsmål. Det er bare sådan, at nogle får en meget dårligere start på at blive forældre end andre, og jeg synes, at din start lyder meget belastende.

Først fik du lavet akut kejsersnit og så blev I adskilt fra hinanden de første dage efter fødslen, hvor I mere havde brug for at være sammen og danne de første relationer til hinanden og knytte jer til hinanden. Så bliver din søn syg med nyrebækkenbetændelse og bliver indlagt i 11 dage på sygehuset. Det betyder, at I ikke har fået den rolige barselsperiode, som er god for ens tilknytning til barnet, og jeg tænker, at der også må have givet dig  en masse bekymringer, at han har været syg.

Der kan være mange grunde til, at din søn græder, men det første jeg kom til at tænke på, da jeg læste din historie, var, at han måske græder, fordi du er ked af det.

Det er ærgerligt, at du ikke føler, at din sundhedsplejerske forstår dig og dine udfordringer, og jeg er helt enig med dig i, at det ikke er OK, at han sover så lidt, som han gør, når han ikke virker til at være glad og tilpas.

Jeg synes, at du skal kontakte din egen læge og få undersøgt din søn grundigt, så vi kan udelukke, at det ikke er på grund af noget fysisk, at han græder så meget og har svært ved at sove.

Jeg synes også, at du skal tale med din læge om, hvordan du har det. Du skriver, at du er kørt helt ned, har ondt i hele kroppen og konstant er ked af det. Jeg tænker, at du sagtens kan have en fødselsdepression, og så skal du have hjælp.

Du kan prøve at tage denne test:

Har jeg en efterfødselsdepression?

Du har brug for aflastning

Jeg håber, at du har en god mand og et godt netværk, som du kan trække på. Jeg tænker, at du har brug for aflastning. Du har brug for at få noget mere søvn, og du skal ikke have ondt i din krop. For at kunne passe godt på din søn er du nødt til først at passe på dig selv. Det vil sige, at du skal i bad om morgenen, og du skal have morgenmad og så videre. Du skal aflastes i de daglige gøremål som madlavning, indkøb og rengøring.

Spørg dit netværk om hjælp og skru forventninger ned til dig selv i forhold til, hvad du selv skal nå af huslige pligter.

Født ved kejsersnit

Kejsersnitbørn har lidt hyppigere end andre børn langvarige grædeture, måske fordi de ikke er gået naturligt igennem fødselsvejen og fået de skub og tryk, der kommer der. Desuden er de blevet båret ud af mors mave af en læge i et sterilt miljø og dermed ikke blevet udsat for de naturlige bakterier, der er i mors fødselskanal.

Måske kan han have gavn af at få nogle mælkesyrebakterier. Du kan købe Biogaia dråber, som indeholder mælkesyrebakterier og prøve at give ham dem.

Du er blevet foreslået kiropraktorbehandling, og det tænker jeg kan være en god mulighed, når først han er blevet undersøgt hos lægen. Kiropraktoren kan blandt andet mærke, om han skulle være fastlåst i nakken eller lignende. Måden han har ligget i maven på, og det, at han er forløst ved kejsersnit, kan resultere i skævheder og spændinger i hans system. Kiropraktoren kan hjælpe med at bringe hans system tilbage i balance, hvilket kan have positiv effekt på hans søvn og evnen til selvregulering i forhold til gråd. Der er også andre former for alternativ behandling, som jeg hører hjælper, for eksempel zoneterapi og Kranio-Sakral terapi, og du kan også sagtens selv hjælpe ham ved at lave babymassage.

Hjælp til at trøste barnet

Du skriver, at du har prøvet alt muligt for at trøste ham og få ham til at falde i søvn. Du har vugget, nusset, svøbt ham og så videre. Måske holder du ham vågen og i gang ved hele tiden at prøve noget nyt for at få ham til at sove. Han har brug for, at du tager ansvar og viser ham i ord, mimik og kropssprog, at han skal sove. Put ham bestemt, tydelig og kærligt. Det vil tage ham en lille halv times tid at finde ud af, at hans skal sove, hvor han kan bøvle og græde. Det kan godt være, at han har brug for at blive taget op og trøstet lidt, men så skal du putte ham igen. Når han bliver vugget hele tiden, bliver han holdt i gang og får ikke den ro, han har brug for for at falde i søvn.

Sådan lærer han at finde ro og hjælp til at trøste sig selv:

  • Vær mindre aktiv med ham, når han græder.

  • Start med småtrøst og skru op, hvis det er nødvendigt.

  • Tal beroligende til ham.

  • Ro. Skift ikke for hurtigt fra den ene trøste strategi til den anden, selv om han bliver ved med at græde.


Jeg har tidligere skrevet om barnet søvnstadier og trøstestrategier. Det kan du læse om her:   Trøstestrategier.


Jeg håber, at jeg har givet dig nogle brugbare ideer til at komme ud af den onde cirkel, som I er havnet i.

De bedste hilsner

Jane



Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
22/11Fedt!Juni 2004
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
24/10Følger lige medNovember 2004
24/10Hvilken støtte organisation?November 2004
16/10Her finner du mange fineJuli 2004
27/9Gåvogn eller gåstol?????Juli 2008
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/11Jeg bløder stadig!! :( Graviditet
17/11FrisiumINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Graviditet og sygdom
14/11Puh, det lyder hårdt ogLivet med børn
10/11Enlig mor lige om lidt- beskæftigelsesfradragOrdet er frit
6/11:/Gravide over 35 år
6/11Forstørret blære på baby - hjælpGraviditet
5/11Ulykkelig i forholdetGraviditet
3/11nye projekter....Ordet er frit
2/11Jeg faldt lige over den her,INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
28/10Mit barn vil ikke soveLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hjælp! Mit barn har søvnproblemer
Sundhedsplejerske Hej JaneMin søn er 4,5 måneder gammel, og han er født ved aks og deref...
Hvordan tackler man separationsangst?
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en skøn søn på halvandet år, og jeg synes generelt han...
At vugge sit barn stimulerer barnets sanser
Jordemoder Kære Alt Om BørnJeg kan se, at mange forældre vugger/ryster deres barn...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce